Carport og Fundament

Carport på 4.20 x 9.40 meter.

Jeg vil have et fundament og et dækket.

Fundamentet: 900 mm under overkanten/terrænet. Afslut med en 200 mm fundablok i toppen.

[LIST]
[*]Men hvordan fastgør jeg mine stolpesko / eller betonanker ned i fundamentet?
[*]Hvad med armering i fundamentet?[/LIST]
Dækket: afgraves der til 350 mm under færdig overkant gulv. Udlæg 200 mm ærtesten. Jeg vil ligge en fiberdug oven på ærtesten. Her på støbes en 100 mm betonplade, med 8 mm armering. Her oven på støbes et 50 mm slidlag – med blandingsforholdene 1 cement og 5 sand.


Lodrette stolper: 8 stk. 100 mm x 100 mm, som placeres med 3 meter mellemrum.

Rem: en 75 mm x 200 mm, som skal ligges og boltes fast i stolperne.

3. Kan man få denne rem på ren 10 meter, så der kommer 300 mm udhæng både fornad og bagved. Eller skal man bestille 4 stk. på 5 meter og sætte dem sammen?

Spær: er 50 mm x 125 mm, og de er lagt med en afstand på 600 mm

Taglægte: er 38 mm x 73 mm



4. Hvor stor afstand skal taglægterne ligge med?
5. Hvad med tag - nogle gode ider? Taget skal være tæt!

Håber at i kan og vil svare lidt på mine spørgsmål. Jeg har kigget på dette forum, men har stadigt lidt spørgsmål.
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Pentium

Umiddelbart synes jeg at det med dækket lyder af ret meget. Hvis jeg selv skulle lave det, ville det nok blive: Fjernelse af muld, påkøring af sand, som vibreres til 200 mm under færdigt niveau. Derpå 100 mm polystyren, og 100 mm betonlag med 6 mm armeringsnet 150/150.

Mht. remmene skal du nok regne med de 4 stk på 5 m hver. Hvis de skal være 10 m, kan du vælge limtræ.

Afstand for taglægter afhænger meget af tagbeklædningen. Hvis der f.eks. skal tagpap på, er taglægterne ikke nødvendige, du lægger bare tagkrydsfinér direkte på spærene, og herefter tagpap.

Mvh. Carsten.
Hej Carsten.... Jeg heder selv Carsten

Hvor meget sand vil du ligge på og vibrere på plads?confused

Tagkrydsfinér, hvad vil du anbefale i mm tykkelse? 12, 15, 18, 21 mm?confused

En anden ting er - skal der stormbånd på?confused

Hvad er bedst og billigst - 2 stk. rem på 10 eller 4 stk. rem på 5?confused


Mange tak for hjælpen.

(håber på lidt forståelse, med alle mine spørgsmål )
Hej selv Carsten biggrin

Det kommer lidt an på, hvor meget muld, der er i forvejen. Men det kan vel klares med 15 - 20 cm.
Isoleringen er jo egentlig kun nødvendig, hvis carporten engang skal lukkes og isoleres, så udstøbning på vibreret sand skulle være godt nok.

Tagkrydsfinér: 15 mm, hvis du lægger spær pr. 60 cm.

Stormbånd: Ja

Jeg tror faktisk, at jeg ville vælge en kombination på bjælker på 6 og 4 m, og så samle dem med gerberbeslag. Det er en gammelkendt løsning.

Spørgsmål skal ikke undskyldes, det er jo det lav-det-selv er her for.

Mvh. Carsten.
Hey,

Et hurtigt spørgsmål - skal carporten isoleres????
Hvis ikke, vil jeg påstå, du er igang med et overkill wink

Min holdning er, at bilen skal beskyttes mod regn og sol, men at ventilation omkring bilen er uhyre vigtigt, således den tørrer hurtigt.

Mvh.

Jan R.
Jeg går og leger med tanken om at på sigt vil jeg gerne have en port i.

Men med at bilen skal have luft har jeg godt i baghovdet.

Grunden at den er 10 meter lang er at der skal være et redskabsrum/værksted...og dette vil jeg gerne have isoleret, så der evt. kan stå grøntsager.

Men hvad med kondens - nu hvor jeg kigger på tagpap - er der noget jeg skal være opmærksom på ang. kondens?confused

Hvad vil dit forslag være Jan R.?confused
Annonce
Lidt udregninger:

Længde 10 meter, dybde 0,90 meter, brede 0,20 meter = 1,8 m3 x 2 = 3,6 m3

Er det rigitgt med 3,6 m3 til fundament?confused
Hej

Kondens skal ventileres væk. Der skal være luft mellem isolering og tagkrydsfinér.

Mvh. Carsten.
Du skal vel også have noget på tværs? Og så bliver det til 4,824 m3
Taget udfra at søjlerne skal stå midt på fundamentet, så bliver det nemlig 9,5x4,3 m. ved en bredde på 0,2 m.

Mvh. Carsten.
Hej igen

Som kan ses på billede er planen at sætte mine lodrette stolper med 3 meteres mellemrum. De er 100m x 100m.

Jeg regner med et let tag, da tagpap med 2 lag går under denne kattegori.

Jeg har læst i TRÆ28, og hvis jeg har forstået det rigtigt, kan jeg nødes med en rem der siger 50 mm x 150 mm, der har jeg en spændevidde i m for L1 på 3,2 m og for L2 3,90 m.

Er dette rigtigt forstået?confused

Mine spær bliver også 50 mmx 150 mm, da spærviden her mellem mine rem er 3,5 meter.

Er dette rigtigt?confused
Hej

TRÆ28 siger ikke noget om remme for bjælkespær til carporte, jeg tror jeg ville holde mig til den oprindelige dimension for rem, altså 75x200 mm.

Mht bjælkespærene, så har du på carporten et spænd på 4 m, hvilket gør at den dimension du selv foreslår efter TRÆ28 er for lille. Vælg altid efter noget der ligger i nærheden af L1, det er a.h.t. stivhed, det er noget med hvor meget bjælkerne kommer til at hænge/bøje ned. Jeg vil nok selv vælge enten en 50x175 mm med L1 på 3,75 ved 0,6 m i indbyrdes afstand på bjælkespærene. Eller helt perfekt en 63x175 mm med L1 på 4 m under samme forhold.

Mvh. Carsten.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis