1. Forum
  2. Bolig
  3. Lav-Hus

Hvor tit skiftes anode i vandvarmer?

Jeg har overtaget (et hus med) en 150 l vandvarmer til centralfyr, der er 20 år gammel.
Jeg kan ikke få noget oplyst om evt. anode.

1) Hvor tit skal anoden normalt skiftes?

2) Hvor lang levetid kan man forvente af en vandvarmer?

3) Jeg har fået indtrykket, at en 150 l vandvarmer i dag anses for noget overdimensioneret?

4) Vandvarmeren er placeret vandret over/ved siden af fyret og med naturlig cirkulation.
Vil det være en fordel ved evt. udskiftning at vælge en lodretstående (100 liter?) model?

5) Men så er der spørgsmålet om det bliver nødvendigt med en cirkulationspumpe?

Husejer

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Min beholder er 43 år og begyndte at dryppe i januar, så den bliver skiftet, når vejret bliver lidt varmere. Hvis du er heldig er der altså masser af år tilbage i din beholder smile

Jeg går ikke ud fra, at man kan forvente tilsvarende levetid for en ny beholder?

Mvh
Thomas

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af ThomasPont (den 14-02-2003).]

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af ThomasPont (den 14-02-2003).]
Hvis bare alt GDS var som LEGO...
150 liter er fråds, men nyd det så længe du beholder den.
Vi skiftede til en 30 l. og i dag skal vi lige sørge for, at der ikke er en der har vasket lidt op 1 time inden vi skal i bad, for så hedder det koldt vand mens man står med skum i håret.

Jeg hader denne usikkerhed, og at ikke engang 2 kan komme i bad når vi skal ud en aften uden vi gør det forskudt med 1 times mellemrum.

Så jeg hører ikke mere efter dem der mener en lille er god nok for at spare nogle hundrede kroner om året, fordi jeg gerne vil give lidt ekstra for den komfort det er, at vi både kan bruge varmt vand i køkkenenet og være både 2-3 eller 4 der skal i bad efter hinanden.

Min næste beholder bliver på min. 60 l. og gerne 100 også selvom jeg så ved, det koster noget ekstra, men det er jo et valg.

Mvh. JørgenE

Mvh. JørgenE
citat:
Oprindeligt indsendt af JørgenE:
150 liter er fråds, men nyd det så længe du beholder den.


Ud fra indlægget lyder det nu ikke helt dumt med en stor beholder:-)

Er der nogen, der ved hvor stort det ekstra varmetab (fx i kWh/år) er ved at gå fx fra 100 til 150 liter? - Jeg er selvfølgelig ude efter at vide, hvor meget "fråds" det egentlig er at købe en lidt overdimensioneret beholder.

Mvh
Thomas
Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Hej,
Metro opgiver følgende varmetab for hhv. en 110 liter og en 160 beholder ved 55° vandtemperatur og 20° omgivelsestemperatur:
110 liter - 1,0 kWh.
160 liter - 1,21 kWh.
Afhængigt af hvad man fyrer med, dvs. ens kWh pris kan man nu udregne en forskel.
Men forskellen er formentlig mindre end det fordi den varme som udstråles fra beholderen typisk tilgår huset om vinteren!
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej VVS'er!

Tak for svaret. Jeg har nu ledt som en gal på både Metros og Vølunds sider efter varmetabsopgivelser, men har ikke kunnet finde noget, så lige for en sikkerheds skyld; jeg går ud fra, at de tal du oplyser er pr. døgn, så mit merforbrug pr. år bliver ca. 75 kWh?

Hvis det er rigtigt kan jeg ikke helt forstå, at det bliver betragtet som en luksus/fråds at have en lidt overdimensioneret beholder! Hvis den afskrives over fx 10 år (jeg går ud fra, at den holder længere?) er prisforskellen på 100 og 150 liter max 70-100 kr/år, og med centralvarme kan det ekstra varmetab næppe blive mere end 70 kr., så den samlede merudgift for at være sikret mod at løbe tør for varmt vand er max kr. 150/år!

Mvh
Thomas
Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Annonce
Jeg takker også for alle oplysninger.

Thomaspont:
Ved du, hvor mange gange anoden blev skiftet i løbet af de 43 år?

Og hvad med tilkalkning? Skal man gøre noget ved det?
Jeg har det problem, at der af og til lyder en højfrekvent lyd fra baderegionen, når jeg tapper varmt vand i køkkenet. Dog kun når min kone tager bad.
Trykket på det kolde vand er ok, så jeg går ud fra det skyldes tilkalkning af varmtvandsrørene.

Mvh.

Husejer

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej
Ja.. nogen gange går det lidt stærkt- det er selvfølgelig pr. døgn.
Jeg kan ikke forestille mig at nogen beholderfabrikanter lægger den type oplysninger ud på nettet.
Dit varmetab er ganske givet i den størrelsesorden, som du selv regner dig frem til, måske andda mindre. Tabet fremkommer som en funktion af flere faktorer, hvor man med en vis rimelighed kan sige at temperaturdifferensen er den vigtigste, hvis man antager at isoleringstykkelsen er den samme uanset beholderens overfladestørrelse. Som jeg har beskrevet tidligere vil tabet om vinteren tilgå som varme i rummet! Det er selvfølgelig ikke optimalt, fordi det er noget man ikke kan regulere, men sandsynligvis åbner nærmeste termostatventil ikke så ofte som den ville gøre uden tabet fra beholderen.
Om sommeren er temperaturdiferensen i perioder mindre pga. højere udetemperatur og dermed er varmeudvekslingen også mindre.
Skal man gøre noget ved kalk? Det afhænger i mine øjne af flere ting:
- beholdere på vandbåret opvarmning; typisk falder kalk i større mængder af spiralen og lægger sig i bunden af beholderen og eneste ulempe er dermed, at den optager plads i stedet for vand. Der kan selvfølgelig også sidde kalk på spiralen og dermed hindre energiudvekslingen, men det bør kun være et problem på fjernvarmebeholdere, hvor kravet om nedkøling er uundgåeligt.
- beholdere på el-varme bør følges med et fornuftigt interval, især hvis man kan lidt selv. Da overfladetemperaturen på et elektrisk varmelegeme typisk er meget høj, 'brænder' kalken fast i et omfang, det kan medvirke til nedbrydning af de dele der sidder i og omkring varmelegemet! Det reducerer dels varmelegemets effektive effekt (kalken sidder ofte som en stor isolerende klods omkring) og optager volumen. Da lds - afkalkning af en moderne beholder typisk koster en ny pakning og omkring 3-4 timer er det en god investering at gøre med jævnemellemrum f.eks. hvert 5 år.
OG! ikke noget med syre osv! Tag flangerøret eller varmelegemet ud, hold det ned i en spand og slå let på det med et hammerskaft indtil alle kalkskaller er faldet af. Den eneste forskel på dette og syreafkalkning er at syren også tager den 'film', der vil ligge på legemet igen allerede første gang det er taget i brug. I kan se det i el-kogekanden. Første gang man har tændt efter afsyring, er der en synlig, men ubetydelig, kalkhinde på varmelegemet!

Og husejer; den højfrekvente lyd er ganske normal....min kone kan også!
Spøg til side - tilkalkning, for små rør eller en urenhed i en ventil kan frembringe lyde som denne. Prøv at lukke afspærringshanen foran beholderen og åben den igen. I visse modeler med indbygget kontraventil sidder der en fjeder, som kan 'hoppe', hvis vandhasigheden er stor nok og måske trænger den bare lige til at blive motioneret.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Det er altid rart med et kompetent svar. Jeg foreslog syre i et tidligere indlæg, da min gode ven, som er håndværker fortalte, at det brugte man da ligeså godt som til værktøj o.lign.
Din forklaring VVS lyder nu mere fornuftig, så dels vil jeg på grund af indlæggene i denne tråd få udskiftet min skvattede 30 liter beholder som irriterer konstant, og dels vil jeg ikke afsyre den mere.

Nu har jeg el, så bør man så klapse den med "fars hammer" hvert år eller hvad? smile

- JørgenE
Mvh. JørgenE
En 30 liter vvb har i sagens natur ikke noget videre volumen. Det betyder, at termostaten trækker varmelegemet ret hurtigt og bruges den i en almindelig husstand, vil det afhængigt af vandets hårdhed være mere eller mindre belastet.

Jeg ved ikke, hvor tit man bør afkalke sin beholder, men man kan jo gøre det samtidig med at man kontrollerer anode f.eks. efter 4-5 år. Hvis man ikke har haft problemer med manglende varmt vand inden, får man herved en fornemmelse af, om man bør gøre det oftere eller ej.

Det er jo ikke sådan, at et tilkalket el-varmelegeme direkte koster driftskroner på el-måleren. Typisk bygges kalken op på en sådan facon, at termostaten også er kapslet ind. Det betyder, at termostaten ikke slår fra vandet er varmt, men når kalken er varm. Kalken afgiver herefter varme til vandet, hvorved den afkøles og termostaten tænder igen. Typisk kan man høre på en elvandvarmer om den er tilkalket, netop fordi den tænder og slukker med korte intervaller.

Energi kan ikke umiddelbart forsvinde, så mareridtet med en løssluppen el-måler på grund af tilkalket vandvarmer er skabt af dem, der sælger kalkspaltere.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis