Hej Søren !
Jeg har selv sådan en 6 HK Seagull jeg købte den i 1978 og den har kørt upåklageligt altid, men er en "grissebasse" med olien, som du vil kunne se i instruktions bogen skal du skifte olie i gearet for hver tiende drift time, der er ingen simmer ringe ved udgangsakselen til skruen.
Jeg har dog experimenteret mig frem til at bruge en selvblandet olie, bestående af 2/3 stævnrørs fedt og 1/3 kædesavs olie så kan du godt kører 25 30 timer før du skal skifte.
Den lille pal du mangler har ikke så meget betydning, jeg har dog filet en til af et stykke aluminium. Du vil aligevel blive træt af at skulle ned og låse den op hvergang du har fået tang i den fembladede propel, her har jeg en lille hjemmelavet rive med, det er meget nemmere at fjerne tangen med den frem for at skulle ligge og rode med håndkraft.
Er der også kobling på din ??
Du stopper motoren ved at skrue helt ned for gasspjældet, har den da svært ved at stoppe så giv den fuld choker, så skal den nok stoppe.
Hvis du vil have lidt mere ydelse når du lige har brug for det en kort stund, så kan du med held sprøjte ferskvand direkte ind i spjældet men kun når motoren er godt varm, jeg bruger en vandforstøver til blomster.
Nå det var lige et side spring. men tillykke med verdens bedste og mest svinende påhængsmotor.
V.h Håndværkeren