sålbænk i zink, hvordan

Hej

Nu hvor det snart er tid til de udendørs aktiviteter, har jeg et projekt hvor der skal laves en sålbænk til et vinduesparti (samt en generel kærlig hånd til selvsamme vinduesparti!). Problemet ligger i, at vinduespartiet er specielt idet 5 60cm brede ruder er vinklet så de tilsammen udgør et rundt hjørne.

Egentlig kunne jeg godt tænke mig en skifer sålbænk, men har opgivet tanken da sålbænken kommer til at stikke for langt ud ved samlingen mellem to ruder. Derfor regner jeg med, at lave en løsning med zink eller kobber.

Mit spørgsmål drejer sig om hvordan jeg får lavet en sålbænk (vil helst ikke snyde og få en blikkenslager til at lave det):
1) der er en fals på bundstykket af vindueskarmen hvor f.eks. en zink sålbænk skal befæstiges. På nogle af de gamle vinduer er sålbænken sat fast med søm for hver 2 cm (så man er sikker på, at træet rådner ekstra hurtigt?). Er der et alternativ til en stor håndfuld søm?

2) skal der lægges en kit-pølse mellem falsen og zinken så der ikke kan komme vand den vej (i stormvejr)?

3) hvordan lodder man zink - er det på samme måde som med f.eks. kobberrør?

4) kan zink males, uden at malingen skaller af med tiden?

/Michael
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
1.Ud fra dit billede ville jeg sige det er lidt af en mundfuld at gå i gang med. Jeg forstod ikke helt om du ville have zinken til at gå ud over murstenene eller hva, men hvis det er tilfældet og du har at gøre med en buet sålbænk der skal følge facaede i en bue så er det svært at lave selv for en blikkenslager, især hvis det bare skal se nogenlunde ud.
2. Normalt sømmer vi ikke zinken ind i rammen, men bukker en kant og ligger den under vinduet. Evt. med noget fugemasse/lim der påføres på mursten . Derefter fuger vi evt. under vinduet. Jeg kan ikke rigtig bedømme hvor stor gab der er fra sten til undersiden af rammen.
3. Nej det loddes ikke på samme måde. Det kræver erfaring og special værktøj, hvis det skal se pænt ud og holde på samme tid. I princippet er det det samme. altså varme og loddetin, men selve udførelsen og fremgangsmåde er forskellig.
4. Ja vi har tit fået zink pulverlakeret. Man kan også købe forpatineret zink. i sort grå lys grå osv. det er self. dyrere, men også noget vanskeligere at lodde på.

Jeg ville ikke begynde på dette selv. det er især svært med den form din sålbænk skal have. der skal en fagmand på......
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også