Konstruktion af "hus" med Lecablokke (enkel mur)

Jeg skal have muret et "fritstående" redskabsrum med 19x19x49cm lecablokke, altså helevejen rundt (4 vægge, med en døråbning) (huset er 3,5x4,5meter). Jeg har aldrig muret et sådant større projekt selv før (kun mindre mure/reparation opgaver) og det skulle jo gerne være lige (er frisk på at gå igang). Muren skal efterfølgende pudses (der skal ikke være indermur). På toppen skal der være træspær 45° med betontagsten. Muren skal være ca. 180cm høj.

Jeg søger gode råd mht. følgende:

1) Hvordan trækkes muresnorene der skal mures efter ?
2) Hvorstor afstand mellem blokkene (til cementen) ?
3) Hvilket blandingsforhold skal bruges (mørtel/cement) ?
4) Hvordan beregner jeg forbrug af cement/mørtel ?
5) Skal der murebindere mellem blokkene ?
6) Skal der murepap nederst ?
7) Findes der bøger e.lign med "hvordan gør man" ?


Alle gode råd er velkommen. Tak og Mvh.
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
.......prøv lige at kigge forbi dit lokale tømmerhandel , de her ofte reoler med diverse brochurer om næsten alt ,
jeg har fundet flere brochurer på murerarbejde som jeg har nydt gavn af

....god arbejdslyst..

....... g.lykke...........
specielt det med hvordan muresnorene trækkes, en stolpe i jorden, eller hvordan? er jeg lidt itvivl om. Ålborg Portland brochuren beskriver det ikke rigtigt ?
Hej

Har du set en byggeplads hor murerne er igang ?

Hvis ja så har du sikkert set at de har nogle hjørnestolper der sidder på soklen og hvortil de fæster murersnoren.

Men det er ok at rejse en stolpe i stedet. Du skal blot være meget nøjeregnende når du lodder stolpen ud også hvad angår den rette afstand fra soklen. Stenene skal jo stå lidt ud over soklen.

MVH Njord
Ved en mindre opgave (som denne) ville jeg banke et søm skråt ind i blokken inden den mures i. Således at snoren kan trækkes fra sømmet, og flugte hele vejen langs kanten. Sømmet skal slås i inden der mures for ikke at banke blokken løs efterfølgende.
Sømmet monteres ca. 5 cm fra hjørnet, da man så har ca 45 cm lecablok at sigte efter.

Du skal selvfølgelig sørge for at blokken ligger korrekt. Lod, vage, vinkel, højde osv.
Du skal være forsigtig når du spænder snoren, så du ikke trækker søm eller blok løs.

Kan du få fingrene i et par murerhjørner kan du selvfølgelig bruge dem, men spørgsmålet er, om det er besværet værd.
Hejsa

Jeg har muret noget lignende.
Blandingsforhold på mørtel og cement brugte jeg 1/10. (altså mest mørtel).
Ellers er fugeafstanden ca. 6-8 mm.
Murpap skal bruges, ellers kan du risikerer fugtoptrængen i murværket.
Men ellers suger Leca ikke meget.
Murbindere er ikke nødvendigt, da du ikke vil have indermur.
Jeg kan foruden dette tilføje at Leca er noget "Levende" noget at mure med, da blokkene ikke suger vandet ud af mørtlen som f.eks. en mursten gør det.
Efter en 3-4 skift skal du tage en lille pause indtil det virker fast.
Og ellers så pas på når du sætter det næste skift ovenpå det foregående, da du godt kan risikere at det foregående glider i fugen, da møtlen stadig er som den var nyblandet.

Ellers go´ arbejdslyst.

Hilsen Kewin

 

Assumptions is the mother of all major fuck-ups !!!

Hej
Soklen er støbt i beton og sokkelsten er sat (samme type lecablok som muren skal laves i). Hvis der skal murepap på denne sokkelsten før første række lecablok, hvordan hænger første række blokke så sammen med "sokkel" lecablokken ? Det skal sige at sokkelen ikke skal være synlig på dette projekt. Lecablokkene er 19x19x49, hvor bred skal murepappen være ?

Hvilken type kalkmørtel skal bruges ?

Jeg får oplyst 2 forskellige forbrugs mængder på kalkmørtel henholdsvis 13 Ltr/m2 og 15 Ltr/m2, oplyst på Ålborg Portland og Leca's hjemmesider. Der er ca. 30m2 mur af 19 cm tykkelse, med 1cm fuge. hvormeget cement og hvormeget vårmørtel og hvilken ?

På Leca's hjemmeside er der billeder, hvor der bruges armering i muren (ikke dobbelt mur), burde det være nødvendigt ?

Sikke en lang smøre, men tak alle sammen for jeres gode svar.
Citat fra Carsten11

Hej
Hvis der skal murepap på denne sokkelsten før første række lecablok, hvordan hænger første række blokke så sammen med "sokkel" lecablokken ?


Tyngdekraften ;-)

I øvrigt kan du konstruere en "mørtelslæde" så mørtelen ligger i 2 striber på stenene.


mvh
Christian - handyman? alt er relativt!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis