brædder til nyt loft i udhus

Hej med jer,

Håber at jeg endnu en gang kan få nogle gode råd her i dette nyttige forum.

Jeg vil så småt til at begynde at skifte det gamle loft ude i vores udhus. Det er en gammel kostald, og det er derfor et gammelt høloft som trænger til at bive skiftet ud.
Jeg vil have et nyt loft lagt på (godt 200 m2): Altså væk med det gamle halm (god isolering) og væk med de rådne brædder.

Har fået en pris på nogle Tagbrædder som er 25x100 mm: Desuden er de pløjede og høvlede på den ene side: de koster 50 kr. per m2, så prisen er ok, men jeg er i tvivl om de er solide nok:
De skal ligge over nogle kæmpestore solide bjælker (ca. 200x200 mm). Der er en afstand mellem bjælkerne på ca 110 cm.

Er der nogen regler/retningslinier for hvilke brædder jeg skal bruge? Hvor tykke skal de være for at man kan gå sikkert på loftet

Hvad vil i foreslå? nye brædder/gamle brædder? Skulle man hellere købe et gammelt loft til nedrivning, eller hvad?

Gode råd og idder modtages gerne.

Thomas
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Thomas

Med den afstand mellem dine spær kommer det til at knibe med at brædderne kan holde. De vil sikkert holde til det meste, men helt sikker kan du ikke være, så skal du nok op i noget der ligner 32-38mm i tykkelse.

Men spørg hvilken fri afstand MELLEM spærene de brædder du kigger på er stabile nok til.

Meget afhænger også om du skal bruge loftet til daglig trafik og opbevaring af tunge ting eller det mest er en gang imellem du skal op og kigge...

Selv har jeg 25mm forskalling som gulv på loftet af garagen. Her opbevarer jeg en masse skrammel, men ikke noget tungt. Her er afstanden mellem spærene ca 80 cm. Det holder fint men jeg ville nok ikke lave det med en større afstand mellem spærene. Så må brædderne være tykkere.

Men med 200 kvm kan du få en rigtig pris de fleste steder...

MVH Njord
Hej Njord,

Jeg skal ikke bruge loftet til store tunge ting, men gulvet skal naturligvis kunne holde til at gå på - også efter en årrække.

Har du nogle ideer til hvor jeg evt kan henvende mig?
med 200 m2 løber prisen jo op: Jeg forestillede mig nogle nedbrydningsfirmaer, produkthandler eller lignende: det er ikke vigtigt at gulvet ser funklende flot og nyt ud.


Thomas
Hej igen

Nu ved jeg ikke hvor du holder til geografisk ?

Men jeg har selv købt gulvplanker hos www.spar3.dk til brug på min overetage, altså som gulv på hemsen og det depotrum jeg får på loftet.
De havde nogle billige brædder i en helt OK kvalitet. De er ikke ende notet men det klares jo med en overfræser og så lægges der lige en lille krydsfinerbrik ind, så de kan skares flyvende.

Men prisen er jo da højere end det du har fat i.

Om de brugte er væsentligt billigere ved jeg ikke. De er i hvertfald svære at lægge... not og fer vil have en del skader der besværliggør hele montagen. Måske vil der også være søm der skal trækkes ud osv.

En helt anden ide er måske at kontakte et nedbrydningsfirma. Og få en aftal eom at du selv tager de brugte planker op næste gang de skal jævne et hus med jorden.. Det tror jeg du kan få en helt rigtig pris ved... Men også en del arbejde;-)

MVH Njord
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis