bådtyper

Vi er to kammerater der vil købe en båd. Lidt i tvivl - eller meget i tvivl hvilken type vi skal vælge, men vi har dog følgende kriterier:

1) i god stand
2) pris ca. 80000-130000 kr.
3) glasfiberbåd
4) indenbordsmotor - 8-15 hk
5) ståhøjde i båden
6) rummelighed
7) længde 26-30 fod

Er der nogen der ved lidt om følgende bådtyper

Beneteau First 27

Mirage 27

Albin Vega 27

Prospect 900


Man hører jo både det ene og det andet. Nogle siger f.eks at man skal holde sig fra en fransk bådtype, da glasfiberen ikke er så stærk for årgange tilbage til slut 70´er og start 80ér ??


Forleden kiggede vi dog på en beneteau first 27 og den så nu temmelig interessant ud selvom den desværre nok var lidt for dyr..

nogle gode forslag ?
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
hej med dig.
4 forskellige både.
Beneteau 27 . Her er en båd med et godt cockpit. Kigger man på skroget, vil man se at det er tegnet til en måleregel, man brugte engang. Det er skarpt i begge ender og bredt på midten, det betyder, at båden skal sejles opret, da skrog linierne i vandet ændres dramatisk, når båden krænger, og den vil gerne skære op i vinden, og spilersejlads i bølger er ikke sagen. En båd der hele tiden skal sejles. Den er vist fra før den tid, da franske både, blev bygget for dårligt.
Mirage , mener den hedder 28, blev solgt, som en hurtig familiesejler, det var nok en overdrivelse, men en stabil og rummelig båd. Har et mere harmonisk skrog, hvor der ikke er skelet til måleregler, og tåler mere krængning.
Vega er en gammel langkølet konstruktion billigt bygget i sprøjtestøbt glasfiber, en meget stabil båd, som på grund af sin lange køl , sin ror-skrueplacering ikke er god til bak, hvorfor en del har ombygget ror.
tiden har dog vist at båden holder. Der har været en artikelserie om en vega, som sejlede højt mod nord, husker desværre ikke bådens navn.

prospect 900. Jeg kender den kun af udseende, og jeg vil deraf mene at det er en Van Stadt konstuktion, det plejer at være velsejlende familiebåde, med megen brug af glasfiber indv. for at holde en rimelig pris.
Alle både undt. Vega er opbygget i et laminat med distancemareiale, her kan uheld/mangel på omtanke medføre delaminering, hvilket gør at stivheden og styrken forsvinder. Pas på hvis der er boret huller i dækket, eller fjernet/ændret på beslag, det gi'r mulighed for vandindtrængning, med en sikker delaminering ved frost.
mærk efter bløde pletter på dækket. (delaminering)

der er jo også Bianca 27 her checkes kølfastgørelsen.
Tyske optima også en mulighed. :roll:

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
>>lysnæs
Tak for dit lange svar...
Du ved vist lidt om emnet.. så jeg fortsætter lige

Eygthene 24 ??

LA krydser
og endelig King Cruiser 29

De to sidste er jo langkølet, og er vel kun et minus på krydssejllads ??
eyghtine 24
en meget livlig båd, lidt jolleagtig at sejle, skal sejles uden krængning, så er vandlinien smal, men på grund af dens store bredde, ændres undervandsskroget også meget ved krængning, mere udpræget end Beneteau 27. Her har besætningens vægt overtaget en del af stabiliteten.


LA krydser bygget i finer med glasfiberovertræk, en meget stabil dame, som tåler en del sus i skørterne. De er jo gamle nu, og har et svagt punkt i det dødtræ, som forbinder bunden med kølen. ( skal ubetinget undersøges )
en dejlig langkølet båd, som med sin finerinderside, har et godt indeklima.
sejler i al slags dansk sommervejr. men glasfiberen må ikke være skadet, så der er trukket vand ind til fineren. eller huller. cockpit ikke specielt komfortabelt, men i den båd kan man ændre, som man vil.

Kings Cruiser 29 en god stabil familiebåd, med halvlang køl, rimelig retningsstabil, en god sødygtig båd.

langkølede både går, som regel ikke så højt til vinden, som moderne finkølede både gør, de har mindre afdrift, og kan styres for sejl, selv ved lave hastigheder. Rigtig trimmet kan man også slippe rorpinden i kort tid, det går ikke med de andre.

bare som et ps. så sejler jeg selv i en langkølet Erria, som heller ikke bakker så godt. men til gengæld bli'r øllet som regel stående uanset vejret.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
de beskrevne både kan vel inddeles i 3 kategorier.

1. vægt på kapsejlads Eyghtyne 24 bygget så let som muligt lille kølvægt
let rig.
2. lette både med forholdsvis lille sejlareal. letbygget med behersket kølvægt, skal ikke optage så store kræfter, kræver ikke så kraftig konstruktion, ikke hurtig i let luft.

3. tunge både med stort sejlareal. stærkt byggede både med høj kølvægt 50%+ . Et eksempel, som ikke er med her, er spæghuggeren, som er tung, har et stort sejlareal, og er en formidabel letvejrsejler.

du kunne for sjov tjekke kiloprisen.

for alle både gælder det dog at skrogets vandlinielængde er altafgørende, for bådens fart, jeg husker ikke formlen men det er ca. kvadratroden at bådens vandlinie i fod, hvilket vil sige at en båd med 25fods vandlinie kan sejle 5 knob. da mange både har et overhang øges vandlinielængden ved let krængning og den oplyste vandlinie er ikke gældende, så i vores lille test er LAen den hurtigste, såfremt alle andre betingelser er ok.
dette er naturlovenes kraft, så de mange, som i små både fortæller om 7-8 knob, har lidt problemer med virkeligheden. I virkelighedens verden på en ferie rundt i landet, vil gennemsnitsfarten nok være ca 3knob, derfor ser man efterhånden folk sejle med rullegenua og motor for at komme lidt hurtigere frem.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Hej Svende,

formlen som Lynæs omtaler lyder som følgende: kvartratroden af antal fod x 1,36 = Hastighed i knob. Kvartratroden af 25 = 5 x 1,36 = 6,8 knob. Der er dog delte meninger om den holder stik !

Carsten
en måde at finde en båds ca. fart i forhold til andre, er at kigge på bådens lystal, som er en erfaringsværdi, der bruges , som en slags handicaptal ved kapsejladser, her er der sammenligningsmuligheder, mellem mange både. www.udkig.dk har en bådbase, hvor man kan søge på bådnavn og i mange tilfælde se deres lystal. Her er det en erfaring med bådens all-round egenskaber, der ligger til grund, og ikke bådens teoretiske topfart.
det burde alt andet lige være en god indikator for bådens fart på tursejlads. F.eks. har LA og Kingscruiser 29 samme tal = 1.02 , Spækhugger og Prospect 900 = 1.05 , hvilket betyder at 2 sidstnævnte skal komme noget før i mål, for at vinde en kapsejlads. Spækhuggeren vil være hurtigst indtil dens topfart er nået, herefter er Prospecten i kraft af sin længere vandlinie hurtigere, og under skiftende forhold, skulle det så udligne sig.

hilsen Erik smile

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis