Brændefyret soder til

Hej,

Jeg har igennem årene kæmpet med at brændefyret sodede til indvendigt med jævne mellemrum - antageligvis pga. for lav driftstemperatur, for dårligt træ, mv.

For et par måneder siden fik vi installeret en akummuleringstank, så nu fyres der for fuld knald en gang eller to i døgnet. Siden tanken blev installeret har vi kun brugt træbriketter.

Men men men ... fyret soder stadigvæk til invendigt, og det er mig lidt en gåde hvorfor. Brændet er knastørt, fyringen foregår som sagt med fuld kraft og der er pænt åbent for begge spjæld under hele fyringen.

Er der nogen der har erfaringer med dette som de kan øse af?
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej,
Jeg har som du fået en akkumuleringstank på mit fyr i sommer. Fyret havde forinden kørt 2 sæsoner uden tank og da vi overtog det var det helt "glaceret" indvendigt.

Når jeg rigtig fyrer igennem bliver der lidt hvidt/gråt koks på køleribberne og den sorte glacering på siderne er efterhånden forsvunden - men der er stadig sort på siderne nederst i brændkammeret.

Hvis jeg ikke er omhyggelig og fyrer "fuld skrald" sætter der sig stadig et fint sort lag over det grå men det er aldrig den sorte "glacering" længere.

Jeg fyrer lige nu, vil sende dig et billede i morgen inden jeg tænder op...

Hvordan brænder briketterne, giver de lyse klare flammer eller er de mørke og orangefarvede? De skal helst være lyse og klare. Jeg har fyret både med tørt egetræ og affalds-nåletræ og der er en klar forskel i flammerne, nåletræet er absolut det bedste til hurtig forbrænding.

Giver det røg af skorstenen? min røg er næsten "usynlig" undtagen når jeg lige har smidt på og restvandet skal fordampe? Ryger det hele tiden er forbrændingen ufuldstændig.

Du skriver at begge låger er åbne. Mit fyr er en Roca P30-6 og jeg har kun nederste låge åben således at luften trækker op igennem brændet, det øverste spjæld holder jeg lukket da det giver "falsk luft" op gennem skorstenen.

Har du vandpumpe på dit fyr? I så fald kan den måske skabe for meget cirkulation og dermed afkøling af fyrets sider med deraf følgende soddannelser. Jeg har naturlig cirkulation op til tanken og dermed minimeres afkølingen af fyret.

mvh
Raun
Hej Raun,

Citat fra Raun

Hvordan brænder briketterne, giver de lyse klare flammer eller er de mørke og orangefarvede? De skal helst være lyse og klare.


Det vidste jeg ikke; vil prøve at kigge ved næste fyring.

Citat fra Raun

Giver det røg af skorstenen? min røg er næsten "usynlig" undtagen når jeg lige har smidt på og restvandet skal fordampe? Ryger det hele tiden er forbrændingen ufuldstændig.


Der er ikke meget røg efter opstart, så den del tror jeg er OK.

Citat fra Raun

Du skriver at begge låger er åbne. Mit fyr er en Roca P30-6 og jeg har kun nederste låge åben således at luften trækker op igennem brændet, det øverste spjæld holder jeg lukket da det giver "falsk luft" op gennem skorstenen.


Det var min opfattelse, at det øverste spjæld også skal være åbent når man kører for fuldt drøn for at give ilt til forbrænding af røggasser. Men det er da forsøget værd at lukke det næste gang og se hvad der sker.

Citat fra Raun

Har du vandpumpe på dit fyr? I så fald kan den måske skabe for meget cirkulation og dermed afkøling af fyrets sider med deraf følgende soddannelser. Jeg har naturlig cirkulation op til tanken og dermed minimeres afkølingen af fyret.


Ja, det har jeg. VVSeren fortalte mig at sådan en skal der være for at der ikke kommer for store spændinger fra top til bund i kedlen. Der sidder en anden cirkulationspumpe op til huset -- kunne være, jeg skulle slukke for den, og se om det gør en forskel.

Tak for dine kommentarer!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis