1. Forum
  2. Bolig
  3. Lav-Hus

Fjernvarme: justering af temperatur ift. udendørs-temperatur

Er der nogen der har en god kilde til/viden om hvornår og hvor meget man justerer på temperaturen af det vand der cirkulerer rundt i radiatorerne i sit fjernvarmeforsynede tostrengsanlæg.

Målet er at opnå den maksimale afkøling af returvandet (uden at gå på kompromis med komforten) og dermed den laveste fjernvarmeregning.

Hvor hyppigt bør man justere:
- hver X tid (fx. én gang om måneden)?
- hver gang udendørs-middel-temperatur har ændret sig Y grader?
- hver gang udendørs-nat-temperatur har ændret sig Y grader?

Hvilken sammenhæng mellem udendørstemperatur og radiatorvandstemperatur er der/bør der være?

Fx. Når der om dagen/natten er 5 grader, bør man have 50 graders radiatorvand, 65 grader ved 10 graders frost etc.



NB.: Jeg er helt med på at man skal lade alle radiatorer arbejde lige meget og at jo større overflade det samlede antal radiatorer har des bedre vil man afkøle vandet.
I teorien er der ikke forskel på teori og praksis, men i praksis er der...
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tja.. i bund og spørger du til hvordan en vejrkompensator/ klimaregulator fungerer og hvordan du skal indregulere den! I dit tilfælde lyder det som om du selv ønsker at være ’automatikken’.

I princippet bør du ændre din fremløbstemperatur hver eneste gang du har en ændring af udetemperaturen. Når du indregulerer et varmeanlæg med vejrafhængig drift lægger du en varmekurve ind som for de simpleste består af en linie mellem 2 punkter kaldet hhv. toppunktet og fodpunktet. De mere avancerede kan 'knække', så man få en maksimal eller minimal temperatur uanset udetemperaturen.

I disse 2 punkter hhv. ønsket fremløbstemperatur ved 17° (20°)udetemperatur og ønsket fremløbstemperatur ved -10° udetemperatur definerer du hældningen på din kurve og dermed fremløbstemperaturen ved alle andre temperaturer i mellem disse punkter.

Hvis du så på et tidspunkt fryser, betyder det at dit fodpunkt, dvs. fremløbstemperaturen ved laveste udetemperatur er for lav og du må hæve din ønskede fremløbstemperatur. Derved hæver du også kurvehældningen og du vil nu også have højere temperaturer på alle andre tidspunkter.

Du kan regne kurvehældningen ud således: ( Fremløb-retur)/(udetemp. sommer-udetemp.vinter).
Eks.: Dit anlæg forventes at kunne køre med en afkøling på 40° med en maksimal fremløbstemperatur på 70° og ifølge ovenstående, får du så en hældning på 1,33 ved hhv. 20°C sommertemperatur og -10°C vintertemperatur. Omvendt kan du nu regne baglæns og finde at din fremløbstemperatur ved f.eks. 0°C vil være ~ 57°C. (CA!!!)

Hvis man udelukkende har gulvvarme, vil man kunne se en helt anden kurvehældning, fordi man typisk ikke ønsker højere fremløbstemperaturer højere end 40°C. Indsætter man i samme formel ses en hældning på 0,33 og hermed vil ændringen forståeligt være mindre pr. grads ændring af udetemperaturen netop fordi driftstemperaturerne kun varierer 10°C (40-30).

Du kan altså prøve at lave din egen vejrkurve ved at skrue ned for fremløbet indtil du fryser. Når du gør det, hæver du den igen og indsætter punktet i et koordinatsystem. Tegnes med udetemperatur ud af X-aksen og fremløb opad Y-aksen. Herefter indsætter du hvilken fremløbstemperatur, du ønsker ved 17°C udetemperatur og tegner en linie i mellem punkterne. Nu kan du aflæse hvad din fremløbstemperatur bør være ved en given udetemperatur og du kan nu skrue på din fremløbstermostat, når du ønsker det!

Du skal bare huske: den termostat du har er ikke noget præcisionsinstrument og det er dine termometre nok heller ikke. En elektronisk vejrregulator fungerer ofte med en relativ lille hysterese, dvs. afvigelse fra det ønskede set-punkt (fremløbstemperatur) før den regulerer dvs. åbner/lukker ventilen og den har også sin egen måler/sensor i fremløbet og vil uvægerligt være mere nøjagtig end dig.

Hvis du kan nøjes med en maksimal fremløbstemperatur på 60°C og indsætter i samme regnestykke, vil du få en kurvehældning på 1 dvs. en grads termperaturfald ude medfører en grads temperaturhævning i fremløbet – det er måske lidt nemmere at overskue?

Og… kig på dit eget meget malende motto! Selvom det her er ret simpelt, er der altså forskel på teori og praksis!
Tak for et fint og uddybende svar. Jeg glæder mig til at arbejde med de forslåede metoder.

Mht. ude-temperaturen, så er der jo stor forskel på dag og nat, da hytten jo bør varmes op døgnet rundt antager jeg at det er døgnets koldelste temperatur man bør kigge efter, eller skal det være en eller anden form for "vægtet" døgntemperatur?
Er der fx. +5 om dagen og -5 om natten skal der måske regnes efter omkring nul…

- Natsænkning er mig bekendt ikke et økonomisk hit for en "tung termisk konstruktion som en muremestervilla er hvis man har fjernvarme med afkølings-belønning/straf.
I teorien er der ikke forskel på teori og praksis, men i praksis er der...
Hvis du bruger begrebet ’middeltemperatur’ med baggrund i dit eget eksempel:’ Er der fx. +5 om dagen og -5 om natten skal der måske regnes efter omkring nul’ …sker der i mine øjne følgende:
Om dagen vil du set have for høj fremløbstemperatur, fordi du regulerer efter nul og om natten kan du komme til at fryse for du har for lav fremløbstemperatur. ( Du natsænker faktisk fordi du forskyder dine kurve nedad og sænker et antal °C fremløbstemperatur afhængig af din kurvehældning!)

Natsænkning kan være et udmærket værktøj, men det afhænger lidt af din opvarmningsform, dit hus og din regulator! Du skal ikke natsænke, hvis du har gulvvarme eller strålevarme, men du godt eksperimentere lidt med natsænkning på et radiatoranlæg! Du må bare være opmærksom på, at fordi du ikke har noget elektronik til at gøre arbejdet og hvis du ønsker komfortvarme kl. 7, så skal du ret sikkert op kl. kvalme og åbne for din varme, så du kan få hævet temperaturen igen!
Man skal huske på, at døre og vinduer ikke går op og i om natten og det betyder alt andet end lige, at dit varmetab kan være mindre om natten. Du bør aldrig natsænke mere end 3°C.

Jeg tror hellere jeg ville se lokalvejrudsigten hver dag inden sengetid, sætte termostaten efter det og så acceptere, at den er for høj i dagtimerne. Hvis du har 2-strenget anlæg, er det jo heller ikke det store cirkulationstab, der er i en villa med termostater på radiatorventilerne
Spændende emne!

Jeg kører med konstant fremløbstemperatur på mit anlæg, og har overvejet, om det er årsagen til, at mine termostater ikke kan "følge med". Det er klart, at der må være en sammenhæng mellem udetemperaturen og opvarmningsbehovet (som beskrevet).

Men så vidt jeg kan se på vores hus betyder det faktisk mere, hvor meget det blæser! Er det også noget, man kompenserer for med en vejrkompensator?

Hvordan fungerer en vejrkompensator i øvrigt? - Er det noget, der supplerer/styrer/erstatter kedeltermostaten? Er det noget, man kan tilkøbe til en hvilken som helst kedel, eller skal det være en kedel, der er forberedt til det? Hvad koster det?
Hejsa

jeg har godt nok gas som opvarming, men der er vejrkompensering til. Den er kun baseret på udetemperaturen. Der sidder et termometer udenfor, som er nogenlunde beskyttet mod vind... Så ja, når det rigtig blæser meget udenfor, er jeg faktisk nødt til at skrue op på anlægget, da det ellers bliver for koldt.

En bedre vejrkompensering, ville både tage højde for udetemperatur og vindhastighed, men det ved jeg ikke om man kan få.

mvh
Jørgen
Annonce
Der er ingen tvivl om, at den reelle udetemperatur påvirkes af vinden (chill-faktor), men man opsætter som regel en udeføler f.eks. under et tagudhæng, dvs. i ly for vejr og vind! Typisk i en plastboks med åbninger, så det er omgivende temperatur, der måles, men elektronikken bryder sig ikke om vand!

Normalt definerer man nogle temperaturer i forbindelse med komfort/sænkningsperioder! Hvis man fryser, hæver man komforttemperaturen kortvarigt dvs. frem til næste skiftepunkt – med andre ord falder den tilbage til de oprindelige værdier kl. 23, hvis det var der man alligevel skulle skifte til natsænkning.

Andre vejrregulatorer arbejder med et begreb, der kaldes off-set, hvor man kan gå ind og forskyde sin kurve op eller ned i perioder, hvor det f.eks. blæser direkte fra nord. Det kræver dog, at man tilsvarende går ind og sætter tilbage, når vinden drejer igen.

Jeg mener, Danfoss har nogle universal-regulatorer, der kan regulere fjernvarmeanlæg og tilsvarende til kedler. På et fjernvarmeanlæg erstatter man typisk den selvvirkende termostat på ventilen med en motorventil, monterer en fremløbsføler og tilslutter til selve regulatoren. Nogle kan have en ’pumpemotion’, så pumpen sættes i gang jævnligt i sommerperioder og en returføler så man både kan bremse ved for høj returtemperatur eller booste efter natsænkning. Man skal bare huske, at returtemperaturen er et produkt af radiatorernes evne til at afkøle og det kan ikke bedres med en vejrkompensator uanset hvor fancy den er!
På kedler er reguleringen den samme, men bliver en lille smule mere kompleks afhængig af kedeltype, brændertype ( 1 trins eller modulerende) mm. Nogen kedler kan heller ikke tåle lavtemperaturdrift på grund af muligheder for tæring.

Pris… afhænger af ovenstående!

Hvad betyder det når du skriver, at dine termostater ikke kan følge med?
Citat fra vvs'eren

Der er ingen tvivl om, at den reelle udetemperatur påvirkes af vinden (chill-faktor), men man opsætter som regel en udeføler f.eks. under et tagudhæng, dvs. i ly for vejr og vind! Typisk i en plastboks med åbninger, så det er omgivende temperatur, der måles, men elektronikken bryder sig ikke om vand!


Jeg tror nu, den "chill-factor", jeg er ude efter, er den, der opstår som følge af et utæt tag og ingen vindpap biggrin

På kedler er reguleringen den samme, men bliver en lille smule mere kompleks afhængig af kedeltype, brændertype ( 1 trins eller modulerende) mm. Nogen kedler kan heller ikke tåle lavtemperaturdrift på grund af muligheder for tæring.


Jeg har en centralvarmekedel af støbejern (Tasso B3) med 1-trins træpillebrænder, så lavtemperatur burde ikke være et problem.


Hvad betyder det når du skriver, at dine termostater ikke kan følge med?


Det betyder, at jeg, når det bliver koldt, er nødt til at skrue op på de enkelte radiatorer for at holde konstant temperatur - der er sådan set varme nok i anlægget, men det er som om reaktionen fra termostaterne ikke er "lineær"!

Jeg har købt nye ventiler, men ikke fået monteret dem endnu, da det er et helvedes arbejde for en ikke-vvs'er (de er lige lidt kortere end de gamle, så der skal også sættes en variabel-dims imellem har jeg fået at vide af en vvs'er - har dog ikke kunnet finde sådan en endnu!). Jeg ved derfor ikke, om fænomenet bare skyldes, at ventilerne er for gamle eller dårlige, men jeg tænkte, at en regulering af fremløbet måske kunne hjælpe på det uanset årsagen.
Din reaktion fra dit varmeanlæg er helt sikkert ikke lineær!
Som udgangspunkt har dit anlæg en ’balance’, som du forrykker i samme øjeblik, som du åbner en ventil uanset om du gør det via ventilens termostat eller ’ by hand’. Hvis du så åbner flere inden for relativt kort tid, vil de radiatorer med kortest afstand til varmekilden få først energitilførsel og i yderste konsekvens risikerer du at de sidste ikke får ’noget’ før de første lukker. Derfor er det smart at investere i ventiler med vandmængderegulering, så man kan fordele vandet og sikre jævn fordeling!

Fordelingsproblemer kan forstærkes hvis du kører med for lav fremløbstemperatur og du har en større ændring i varmetabet pga vind ind under eller igennem taget!

Den omtalte variable dims hedder en teleskop-nippel og vvs-nummeret på f.eks. en ½” hedder 403469.004 og 403469.006 for en ¾”.
Citat fra vvs'eren

Der er ingen tvivl om, at den reelle udetemperatur påvirkes af vinden (chill-faktor), men man opsætter som regel en udeføler f.eks. under et tagudhæng, dvs. i ly for vejr og vind! Typisk i en plastboks med åbninger, så det er omgivende temperatur, der måles, men elektronikken bryder sig ikke om vand!

Et termometer er da IKKE påvirket af chillfaktor..
Et termometer er muligvis ikke påvirkeligt overfor direkte vind - det ved jeg ikke noget om, men det er set flere gange, at den modstand, der sidder i en udeføler kan påvirkes direkte af både vind og fugt!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også
Lav-det-selv brugere får 20% på maling med vores rabatkode