Er der nogen der har en god kilde til/viden om hvornår og hvor meget man justerer på temperaturen af det vand der cirkulerer rundt i radiatorerne i sit fjernvarmeforsynede tostrengsanlæg.
Målet er at opnå den maksimale afkøling af returvandet (uden at gå på kompromis med komforten) og dermed den laveste fjernvarmeregning.
Hvor hyppigt bør man justere:
- hver X tid (fx. én gang om måneden)?
- hver gang udendørs-middel-temperatur har ændret sig Y grader?
- hver gang udendørs-nat-temperatur har ændret sig Y grader?
Hvilken sammenhæng mellem udendørstemperatur og radiatorvandstemperatur er der/bør der være?
Fx. Når der om dagen/natten er 5 grader, bør man have 50 graders radiatorvand, 65 grader ved 10 graders frost etc.
NB.: Jeg er helt med på at man skal lade alle radiatorer arbejde lige meget og at jo større overflade det samlede antal radiatorer har des bedre vil man afkøle vandet.
I teorien er der ikke forskel på teori og praksis, men i praksis er der...