Isolering af redskabsrum i træcarport

Jeg har et redskabsrum i en træcarport fra starten af 90´erne. Dette vil jeg gerne have isoleret så det bliver frostfrit.

Carporten er bygget af følgende materialer:
100x100 mm impr. stolper, 45x120 høvlede remme, 45x95 mm høvlede spær, 47x100 mm høvlede revler, 16x100 mm impr. beklædningsbrædder, 25x150mm sternbrædder samt PVC trapetzplader. Gulvet består af SF-sten der ikke slutter helt til beklædningsbrædderne. Alt er i god stand.

Jeg forventer at der bla. skal lægges isolering under aget hvorfor der skal laves nogle vinduer således at dagslyset kan komme ind.

Hvilke materialer anbefales samt hvad skal der gøres (specielt omkring taget)?
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.

Det har absolut ingen effekt at isolere, hvis ikke redskabsrummet bliver tilført varme.

Du kan isolere fra nu af og til juleaften, og lige meget hvad du gør vil temperaturen ikke stige i rummet (i forhold til udendørstemperaturen), hvis ikke du har en radiator el. lign.

Med venlig hilsen
ThomasB
Ved isolering, forkert udført, risikerer du rådskader! Gør du det aligevel, skal der holdes et par cm afstand fra træsiderne og hulrummet skal ventileres ud til det fri. Du får ikke så meget varme fra jorden, at det vil holde huset frostfrit. Så glem det hellere. Ved isolering mister du også solopvarmningen, der om vinteren kan være ganske betragtelig.
Frej
Hej Sune.

Jo, det passer faktisk.

Når man lægger kartofler i en flamingokasse, hjælper det kun ved periodisk frost dvs. frost der ikke varer mere end 5-15 timer. (f.eks. nattefrost). Desuden afgiver planter en smule varme, som flamingokassen kan holde på.

Det er logisk at man ikke kan lave varme ved at isolere noget, men derimod holde på varme (eller havde man jo nok lavet en evighedsmaskine på den måde).

Isoleringsmateriale indeholder jo ikke noget energi og når det ikke indeholder energi afgiver der heller ikke energi.

Rummet får ikke tilført noget energi som isoleringsmaterialet kan holde på.

Det er jo heller i for sjov at man lukker for vandet i et sommerhus om vinteren, det er fordi at vandet fryser til is inde i huset, som får rørene til at frostsprænge. Det flest sommerhuse er isoleret med 100-150 mm mineraluld.

Med venlig hilsen
ThomasB
Jeg er nu ikke helt enig med dig, Thomas.
Ganske vist giver isoleringen ingen energi i sig selv, men nedkøling af rummet forsinkes dog betydeligt, hvorfor man får dæmpet temperatur svingningerne en hel del. Herunder også stærk nattefrost og specielt vindfaktoren.
Den opstigende jordvarme er måske lille men vil dog bidrage positivt i regnskabet.
Helt frostfrit bliver det ikke uden varmekilde og jordvarmen er næppe altid nok. Men isoleringen har dog en effekt, som kan være nyttig, f.x. ved opbevaring af planter, diverse kemikalier, motordrevet værktøj o.s.v. som tager skade af selv kortvarig hård frost.
Hvis man er parat til at ofre isolerings-udgiften, så ville jeg dog nok ofre penge på en lille frost-vagt også.
mvh
Jan
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Hej Jan.

Det er korrekt at temperaturen falder langsommere når der er isoleret, men om vinteren er der måske minus 10 grader om natten og minus 5 om dagen. Dette betyder at der stadig vil være frost indenfor, da temperaturen ikke er over 0 grader.

Med den forsinkning du beskriver, så virker det jo også omvendt. Når rummet er kølet langsomt ned gennem natten, så vil det også blive varmet langsommere op, så derfor kan man vel også komme ud for at rummet er koldere end udetemperaturen.

Med venlig hilsen
ThomasB
Hej Thomas,
Ja, en termokande er jo lige så god til kold orangeade som til varm kaffe. ;-)

Isolering af et uopvarmet system - det gælder såvel bolig som rørsystemer - har selvfølgelig kun til sigte at bibevare den indre energi så længe som muligt. Helst evigt. Derfor vil -5°C om dagen/-10°C nat jo ende med en indendøres temperatur et sted imellem de to yderpunkter. Men nu er det jo ikke så ofte, at der ligefrem er så koldt. Ihvertfald er det da nogle vintre siden vi har oplevet hård frost i længere perioder.
Isolering kan hjælpe med at holde på den energi der er optaget af bygningens indervægge i løbet af dagen, hvorved man måske kan forhindre at indendørstemperaturen når udendørs natte-minimum. Men det er naturligvis ingen garanti for at systemet bevares frostfri. Desuden er det jo ikke megen energi der kan optages i en tynd bræddevæg.
Og ja, huset vil da være koldt om morgenen, måske når det aldrig danens max. temperatur, men sådan virker isoleringen jo nu engang.
Det er vel de færreste der gider afmontere isoleringen i solskin.......selvom der findes systemer, der gør den slags.
Jan
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Konklusion:

Du kan holde noget frostfrit længere ved at isolere.

Er det koldt lang tid, bør du åbne døren, så varmen komme ind og holder på varmen, hvis det igen bliver frost.

Er det isterninger, skal du holde døren lukket efter det er blevet minusgrader i rummet, så holder de længere.

I er jo ret enige alle sammmen ... ikkk.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Ja, vi er jo nok enige.
Jeg vil dog stadig holde på at det ikke er investeringen værd.

Tak for diskutionen.

Med venlig hilsen
ThomasB
Som sagt, så mener jeg heller ikke, at det er pengene værd med mindre man er parat til at ofre strøm på en frostvagt.
Jan

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis