VVS - varme spørgsmål

Hej,

vi er nu blevet de glade ejere af et nedlagt landbrug, og i den forbindelse har jeg spørgsmål til varme - daglig "brug".

Vi har følgende "opsætning":

Oliefyr
Brændefyr til træ, halm, koks osv.
1200 liter akkumuleringstank
solvarme

Så vi skulle være godt dækket ind :-)

Hele systemet er koblet sammen, og det varme vand får vi fra solvarmeanlægget. Nu hvor der ikke er så meget sol, får solvarmen "hjælpevarme" fra det øvrige system. Der sidder også en elektrisk varmer i solvarmen, som p.t. er sat til 40 grader, så den bør aldrig starte, af sparehensyn til el.

Da både min kone og jeg for det meste arbejder om dagen, ønsker jeg ikke at tænde op i brændefyret om morgenen. Mine tanker går på at bruge oliefyret om dagen, og så tænde op i brændefyret om aftenen.

Jeg vil gerne have et godt råd til en rutine til brug af både oliefyr, brændefyr og akkumuleringstank... hvis oliefyret f.eks. altid er tændt, og jeg så fyrer op i brændefyret når jeg kommer hjem, så gør det vel ikke noget at oliefyret er tændt, det vil vel bare stå "standby" når vandet bliver varmet op af brændefyret? Når jeg fyrer op i brændefyret, skal jeg så åbne op til akkumuleringstanken, og lukke for den igen om morgenen, så oliefyret ikke står hele dagen og skal varme de ekstra 1200 liter vand op? Eller skal vi kun bruge akkumuleringstanken i weekender, ferier og andre dage hvor en af os er hjemme?

Endelig vil jeg gerne have nogle bud på hvad det vil være optimalt at stille graderne til på oliefyret i forbindelse med ovennævnte. Der skal jo under alle omstændigheder være varmt vand til bad om morgenen.

Jeg ser frem til jeres svar, for der er mange haner at dreje på ude i fyrrummet :-)

Mvh. Jan.
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Jan

Der er jo mange måder at holde varmen på ;-)
Jeg vil hvis det var mig ikke være bange for at fyre op om morgenen.
Olien bør efter min mening holdes helt ned og hels undgåes. Den er for dyr, men selvfølgeligt meget afhængig af hvad du giver for dit brænde...

Jeg vil fyre kraftigt op om aftene og gerne sent, her vil jeg får varmet tanken op. Så holder den varme jo ganske længe, og få fyldt brænde kedlen inden du går i seng. Og hvis du så tænder op igen om morgenen, og fyrer godt op, så tilfører du en betydelig mængde brænde energi. Og så skulle du gerne kunne holde dig væk fra olien.

Hvordan dit system er skruet sammen ved jeg ikke og opbygningen kan være meget manuel til en styret version.. Også her er der jo forskellige måder at håndtere forbruget og fyringen på.

Det hele afhænger jo også meget af hvilket behov dit hus har for varme tilførelse.. Og hvor stor din kedel er... Samt hvor mange timer fyret er alene hjemme. ;-)

Har du fået en grundig instruktion af den tidligere ejer ?

Jeg vil tro han vil kunne give en hel del tips.... Så ring evt til ham. Eller ham der har opbygget systemet.

MVH Njord
Enig, fyring om aftenen og evt om morgenen burde kunne holde olieforbruget nede i en normal dansk vinter.

Jeg kan indtil videre nøjes med at fyre om aftenen, hver anden dag hvis det er varmt, hver aften hvis det er under 8 grader og blæsende....

Min fyrinstallation har et termostatrelæ på det varme vand fra akk tanken. Dette relæ styrer via en 3-vejs zoneventil om akk tanken skal kobles ind og om fyret skal tænde. På den måde undgår jeg at bruge oliefyret til at varme akk tanken op. (det kan den nu ikke pt da jeg ikke har olie på tanken biggrin )

Eneste problem er varmt vand om morgenen hvis man "kører akk tanken ned". Jeg har dog en elpatron i varmtvandsbeholderen og påtænker at montere en magnetventil + termostatrelæ på centralvarmerøret til varmtvandsbeholderen således at den lukker af hvis centralvarmen/akk tankvandet bliver for koldt. Med de varmegrader vi har nu er det dog kke et problem. (ellers kunne man jo vaske sig inden man går i seng :lol: )

Vedhæftet en skitse over min installation
Husk at kontrolere at pumpen til solfangeren slukker når der ikke er sol.
En af mine vender kom hjem ved solopgang, en marts morgen, og så at der var rim på alt undtagen på solfangeren. Styringen var istykker og der var pumpet varmt vand fra oliefyret op i solfangeren hele vinteren. cry

Mvh Thomas

En af mine venner har en tilsvarende installation som din - dog uden solvarme, men til gengæld med en 3000 liter akk.-tank. Han fyrer om vinteren morgen og aften (med træ) - fylder fyret op og lader det brænde ud. På nær meget kolde vintre er det alt rigeligt. Huset er ca. 250 m2 + 100 m2 værksted.

Han bruger kun oliebrænderen som back-up, således han kan tage på ferie m.v. uden at skulle bekymre sig.

Mvh.

Jan R.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis