Hej,
Det er dæleme heller ikke nemt.
Men dine ingredienser lyder lidt som en mayonnaise, men æggene er jo kogte. :?:
-æggeblommer-
1 tsk. dijonsennep
salt og hvid peber
3 dl olie
2 spsk. hvidvinseddike eller 1 spsk. citronsaft
Fremgangsmåde:
1: Sørg for at både skål og ingredienser har stuetemperatur, inden du begynder. Kom æggeblommerne i en skål og pisk dem tykke. Rør sennep, salt og peber i og pisk alt godt sammen.
2: Tilsæt olien dråbevis under konstant piskning, hver dråbe skal være helt absorberet inden der tilsættes mere. Når mayonnaisen begynder at blive tyk og blank, kan olien tilsættes i en tynd stråle. Når mayonnaisen er færdig, røres vineddiken eller citronsaft i. Hvis mayonnaisen bliver meget tyk, inden al olien er tilsat, kan man røre et par dråber vand i.
Opbevar mayonnaisen i køleskabet.
Tip: Mayonnaisen kan også laves i en blender. Først blendes æg og krydderier, og derefter tilsættes olien i en jævn stråle, indtil mayonnaisen er tyk og blank. Til sidst blendes vineddiken eller citronsaft i.
Kogte æg, kan det være pga. salmonella. :?
Held og lykke med måltidet.
retro