Hvordan laver man et nyt ledningsnet til båden ?

Hej Båd-folk,

- jeg har en båd, med et meget gammelt ledningsnet. Derfor har jeg besluttet at trække et nyt - her i vinter.

Mit nuværende ledningsnet består af forskellige ledningsrester, strømtyver og rustne skrue-klips. Tykkeste diameter udover dynamo ligner en gammel forlængerledning.

Jeg har kikket i diverse fagliteratur, og fundet formler og beregning på ledingstykkelser, men jeg mangler et overblik og nogle regler for hvordan det skal sættes op:
- farvekoder for forskellige typer af ledninger,
- et godt standard-net til at gå udfra,
- hvilke metoder der er bedst til at forbinde ledninger med,
- hvor er det nødvendigt at bruge sikringer,
- en fortalte mig at lanternerne (styrbord, bagbord, top) ikke må kunne
tændes separat, men skal tænde samtidigt – er det korrekt ?
- jeg skal også have forbundet en ankerlanterne, pumpe og et amperemeter(tror jeg)

Motor, dynamo, batteri, laderelæ, start-relæ, og start-ledningerne, skal nok bare udskiftes, som de sidder, men idag er de alle hvide eller sorte - er der nogle grundregler for disse led-ninger ?

På en hjemmeside om albin-motorer fandt jeg nogle manualer, med nogle eksempler på led-ningsnet, men de var ikke så tydelige, og blev ikke bedre ved forstørrelse. Alle ledninger var markeret sorte (fotokopi ?).

Har du er godt bud på nogle af alle mine spørgsmål - så skriv venligst.

På forhånd tak.


Lars

>>Hilsen Lars cool
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Lars.
Er selv ved at skifte ledningerne ud i en motorbåd, jeg lige har købt. De fleste ledninger, også til nogle større pumper, var kun 1,5 mm2 - lænsepumpen kunne dårligt køre rundt. Nu har den fået 6 mm2, så nu spinder den.
Der findes en lille bog udgivet af el-fagets uddannelsesnævn. Den er faktisk god at have, men kort fortalt skal du sikre dig at der trækkes så korte ledninger som muligt og med det rigtige tværsnit. Der findes nogle formler til at beregne spændingtab og sammenholdt med en tommelfingerregel der siger 1 mm2 pr. 20 A pr. meter ledning (husk at strømmen skal både frem og tilbage) siger de at der ikke skal være ret mange A før du skal op i både 2,5 mm2 eller større. Jeg har selv lavet nogle beregninger for alle større forbrugsgenstande og regnet på ledningstykkelserne og det virker sku. Vi havde en trykvandspumpe der hver gang vi brugte den fik lyset til at dæmpe sig. Efter udskiftning til 6 mm2 er der ingen dæmpning mere.
Til dine spørgsmål.
Hvis du kan holde dig til blå som minus, rød som plus og evt. sort som mellemledning så er du godt hjulpet.
Skal du forbinde større ledninger, 10 mm2 eller større skal du have fat i en stor pressetang, de alm. som du måske kender kan kun bruges til de røde, blå og gulre kabelsko, men det er da også udmærkede samlinger, især hvis de bliver sprøjtet med lidt Tectyl eller El-iso.
Jeg vil mene at du skal have sikringer på alle forbrugere og den med lanternerne har jeg hørt før og mener den stammer fra TEKNISK FORSKRIFT FOR FRITIDSFARTØJER.
Ledningerne til motor m.m. er typisk mærket med et nummer på den enkelte ledning, kan du få fat på sådan en ledning er det jo nemt at finde rundt i ledningerne.
Nå, det var lidt af en smøre, men spørg endelig igen, hvis du har nogle spørgsmål.

:o) ASN
Fin beskrivelse i indlæget ovenfor.
Men som mellem leder vil jeg dog anbefale en brun, grøn eller gul. Den sorte anvendes mange gange som minus i ledningsnet i 12v systemer.
Jeg tænker her fx på biler.

MVH Njord
Hej Lars

Kan du ikke beskrive hvilken type båd du har, hvor lang den er, diesel eller bensin motor.

Hvor det er muligt, ville jeg ikke anvende kabel tværsnit mindre end 4mm2 i din båd, og dimensioner de andre kabler efter det forbrug der sidder i den anden ende. Her er den bog som ASN nævner rigtig god til at begynde med.

Tag en tur til BILTEMA i næstved (www.biltema.dk) og køb dine kabelsko, krympemuffer, kabel og andet værktøj der. De har ligeledes en ordenlig kabelsko tang der presser fra 1.5mm2->6mm2 med udveksling og returspærre så du sikre at dine kabelsko bliver orden presset (vare nummer 12-675).

Undgå for alt i verden de strømklemmer eller strømtyve der findes, de er ikke til en skid.

Beskriv ligeledes de ting du forventer at tilslutte din installation - fyr, vhf diverse pumper osv - så skal jeg gerne guide dig med de enkelte ting.

Sikringsvalg - ja her ville jeg anvende noget der bruges i industrien, og som er godkendt til 12V dc - men det skal jeg beskrive lidt nærmere, når jeg kender lidt mere til din båd, da det afhænger af hvor mange sikringer du skal have (de skal jo alle have 12 volt, og har du nu 20 sikringer på række bliver det til mange tilgangs ledninger, hvis man ikke tænker sig om)

Har du brug for inspiration - kan jeg vise dig hvordan det kan gøres når du alligevel skal til Næstved, ellers kan jeg uploade billeder her på siden.

Mvh / Br

Peter Sørensen

www.diode.dk - Se mere om Winga 30 motorbåd
Hej Igen,

- og tak for alle jeres indlæg - spændende læsning.

Min båd er en LM 16. Den er ikke så stor - så der er nok nogle der vil mene, at det ene ledningsnet kan være ligeså godt som det andet. Ayway båden skal fungere og det gør den ikke med det nuværende.

Motoren er en gamel Korsør med dyna-start og indtil videre har jeg kun et batteri, til start og forbrug.

Det elektriske tilbehør består pt af:
- lanterner (styrbord, bagbord, top, ager og anker)
- pumpe (dykpumpe i sumpen)
- belysning (i kahyt + udenfor )
- radio
- udgang til brug for ekkolod, gps o.lign
- et amperemeter eller voltmeter til at holde øje med det elektriske system.
- og bør jeg nok anskaffe mig et horn af en eller anden slags.

Umiddelbart syntes jeg at det er meget til sådanne en lille motor, men netop derfor er det vigtigt at lednigsnettet er i orden og der ikke er et eller andet uforuseligt der stjæler strøm.

Tak til alle for jeres gode indlæg

Med venlig hilsen, Lars

>>Hilsen Lars cool
Køb eller lån bogen der hedder "Strøm ombord" så får du udvidet din horisont mht. strøm i både. Der er formler, gode råd, samt billeder og diagrammer. En fin lille bog.
- go´arbejdslyst. biggrin

Carsten
Sender lige et svar fra tråden "Ledningsnet" fra 2003
Citat fra Nesbokay

Hej

Du kan downloade et program til at dimensionere dine ledninger på dette link (tidligere indlæg): http://www.rutuonline.com/html/electrical.html

mvh

John Bo


Hilsen Gerhard

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Prøvede lige at teste linket - den reference jeg ville give var til et program "Wiresizer 2.0" som kan downloades fra linket:
http://www.midcoast.com/~aft/

Gerhard

Sorry--- det forrige indlæg var bare skud fra hoften :roll:

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Giver lige et par skud mere fra hoften af egne dårlige erfaringer: (som du så kan undgå efter behov)
1. En sammenrusten skruesamlemuffe bevirkede, at der ikke kom strøm til startrelæet - heldigvis da vi skulle forlade en havn og ikke på åbent vand.
2. Da jeg separerede forsynings- og start-batteri - som hidtil bare havde været forbundet med en 10 kvadrat - for at være sikker på, at jeg altid kunne vælge hvilket batteri jeg ladede på - bevirkede en gang vand i kahytten, (såmænd bare fordi lænsepumpens impeller af ælde brækkede af og stoppede for den - 10 cm vand over gulvet) og oversvømmede den switch jeg "snedigt" havde gemt under et trappetrin tæt ved gulvet. Ledningerne fra akummulatorerne smeltede til blåt pulver, og switchen rustede. Det sidste opdagede jeg først en måneds tid efter, da jeg ikke kunne starte motoren - ja fordi der ikke var mere strøm på startbatteriet.
3. Jeg havde fået en opfattelse af, at man altid i installationer skulle bruge fast ledning og ikke viklet - hver gang jeg krympede på disse ledninger holdt det aldrig -- indtil jeg har vænnet mig til at give muffen to ekstra tryk med en knibtang.

Jeg har startet et nyt bådprojekt op, og tro mig: Alt jeg udskifter vil blive til 2,5 - 4 kvadrat viklet og evt. loddet - der kommer en ordentlig lader på samt en elektronisk switch mellem de to batterier. :idea: Måske suppleret med en generator på en kondicykel til konen, så hun kan generere lidt startstrøm hvis det gælder.

Hilsen Gerhard

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Hej Lars

Her er hvad jeg ville gøre med ledningskvadratet:

Lanterner: styrbord, bagbord, top, agter og anker [2.5mm2]
Lanterner: anker [2.5mm2]
Pumpe (dykpumpe i sumpen) [6mm2]
Belysning (i kahyt + udenfor) [4mm2]
FM radio [4mm2]
VHF radio [6mm2]
Ekkolod, gps o.lign [4mm2]

Voltmeter: et for motor batteri og et for forbrugs batteri
Amperemeter: Forbrugsbatteri - her bør du vælge et amp. meter med shunt modstand

Du børe dele din installation op i et forbrugs batteri og et motorbatteri, adskilt af en SEPTOR (batteri adskiller).

Køb alligevel en ordentlig tang til dine kabelsko - lad være med at bruge de billige, der er jo en årsag til at de mange steder ikke må anvendes i industrien !!!! - Jeg har fejlfundet på rigtig mange installationer i både, hvor både professionelle og private har forsøgt sig med disse uden det store held = FUSK

Ønsker du ligeledes en 230 V installation, skal du tænke dig meget om hvordan du laver denne - her skal du have stor fokus på jord ledningen, og behandlingen af denne.

Sikringsvalg køb nogle sikringer der kan tage tykke ledninger, og ikke de billige paneler man kan købe i Harald Nyborg eller Biltema. Jeg anviser dig gerne forhandlere, eller køber nogen hjem til dig.

Brug aldrig stive kabler eller ledninger i din installation - kun bløde ledninger.

Brug rigelig med strips, til fastgørelse

Kabelsko på 10-50mm2 - du skal aldrig begynde at lodde dem eller klemme den i en skruestik - brug det rigtige værktøj, afslut den med krympeflex og textyl. Jeg kan ligeledes lave dem for dig.

Lav en stor minus klint omkring dine sikringer, hvor tilgangen er 2x16mm2 fra batteriet.

Jeg ville som minimum anvende 35mm2 eller 50mm2 imellem dine batterier og til motoren (afhængig af afstanden)

Spørg endelig igen hvis der er mere du vil vide.

Held og lykke

Mvh / Br

Peter Sorensen

www.diode.dk - Se mere om Winga 30 motorbåd
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis