Pillebrænder eller hvad??

Hej Alle sammen smile

Da jeg er nybegynder og ikke har så meget begreb på varme osv :shock: søger jeg lidt hjælp og gode råd.

Jeg ejer et hus på 210kvm, huset er isoleret 100%(brændte næsten ned for 3år siden, så derfor næsten nyt) det er installeret et oliefyr+en fastbrændelskedel som er en salemander+en 1300liters akkumuleringsbeholder, men jeg syntes efterhånden at det er lidt besværligt at skulle tænde op og smide brænde på så er det muligt at monterer en pillebrænder på salemanderfyret? og kan det nemt gøres selv? og hvad koster det ca? kan det kører sammen med akkumuleringsbeholderen? det skal lige siges at jeg har adgang til meget billigt brænde, så det er kun for at lette arbejdet med at fyre.Et anden problem som er lidt mystisk er at når jeg fyre med olie er der fin varme på alle radiatorerne, men når jeg kun fyrer med brænde er det som om varmen ikke når helt rundt, jeg har været oppe på loftet og lufte eks-beholderen ud, og det hjalp lige til næste gange jeg fyrede :shock: hvad gør jeg? for det kan vel ikke passe at man skal lufte ud hele tiden

Mvh Ole
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Før du går videre med pilletanken er det nok en god ide at kigge på dit nuværende varmeforbrug - du kan spare ca. 50% i forhold til olie, men hvis dit brænde er billigere end piller (ca. 1500/ton), så vil du jo sætte lidt til der. Når du har et billede af besparelsen kan du vurdere, om det er nok til at dække investeringen ind over en overskuelig årrække (jeg ville nok ikke gå meget over 4 år i tilbagebetalingstid).

Der er mange pillebrugere, der bruger salamanderkedler, så det burde ikke være noget problem - hvis du fortæller leverandøren af brænderen, hvad det er for en kedel kan han sikkert sørge for de fornødne stumper, så du selv kan montere brænderen - hvis du selv kan svejse kan du sikkert også selv lave eventuelt nødvendige tilpasninger.

Prisen på en brænder er meget forskellig fra mærke til mærke - og det samme er kvaliteten og/eller bekvemmeligheden! En brænder som Bio Comfort koster ca. 17000 kr inkl. snegl hos www.biovarme.dk. Så vidt jeg ved er det en afløser for TB-mini, som er meget udbredt. Den er simpelt opbygget, men der er vist mange, der skal rense den ofte for at den ikke stopper til i slagge.

En anden mulighd er en Bioline, der koster ca. 25000, komplet med snegl. Den er mere kompleks i sin opbygning, men kan i princippet køre, til asken i bunden af kedlen står så højt, at det kvæler ilden - jeg har den selv, og det længste, den har kørt uden rensning, er ca. 6 måneder, selvom det ikke kan anbefales at lade den køre så længe :oops:

Da Bio Comfort kan slukke helt kan den sikkert godt køre med akkumuleringstank, mens Bioline næppe vil bryde sig om det. Jeg tror dog begge vil køre bedst uden, så jeg ville gå uden om den!

Ud over selve brænderen skal du også sætte penge af til noget opbevaring. Som minimum skal du have en beholder på et par hundrede liter, så der ikke skal fyldes piller på hver dag. Pillerne købes så i sække (som regel et par tons ad gangen). I den anden ende af spektret kan du købe eller bygge en silo, som mere eller mindre automatisk føder brænderen. Pillerne kan så leveres med blæsebil, hvilket betyder, at det eneste manuelle arbejde består i at tømme aske og rense kedlen/brænderen en gang imellem.

Alt i alt vil jeg tro, du kan vælge frit i intervallet 20-50.000 kr. + evt. håndværkere, afhængig af, hvor nemt du vil have det.
Næh, ikke umiddelbart - jeg har ikke forstand på akkumuleringstanke :?
Ang at få varmen rundt:

hvordan tapper du vand fra din akkumuleringstank? Jeg har mistanke om at du tapper direkte fra tanken og derfor har svingende fremløbstemperatur - modsat når du fyrer med olie og har konstant fremløbstemperatur

For at få en konstant fremløbstemperatur bliver du nødt til at have en shuntstyring, ellers har du jo 70-80c varmt vand i starten og koldere og koldere vand efterhånden som tanken opblandes med koldt returvand.

Har du en shuntventil og en automatisk styring som f.eks CT 20 enheden fra Biovarme.dk vil du kunne have konstant fremløbstemperatur uanset tankens temperatur. En yderligere fordel er at tanken kun tilføres en begrænset mængde koldt vand (i bunden) og derfor sparer det vame vand i toppen.

Jeg har selv installeret en 2200l mejeritank som akk tank her i sommer med en CT 20 shuntstyring. Lige nu holder den konstant fremløbstemp på 45c i 3 dage til 80m2 hus med udnyttet overetage plus varmt vand (men det er jo også godt vejr endnu....)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis