Ophængning af tungt TV på væg

Hejsa

Ved ikke lige, om emnet hører mere til her under Computer end Hus, men mit spørgsmål lyder:

Er der nogen, der har kendskab til ophængning af et flat screen TV på væg? Min væg er formentlig af sandsten, hvor der kommer en del løst puds ud, når man borer for at sætte rawplugs i. Jeg tænkte så på, at sætte en afskærmning op omkring radiatoren, som er nedenunder, så den har noget at støtte på.

For ikke at få for meget varme, ville jeg lave et hulrum på afskærmningens hylde. Men vil TV'et stadig kunne tage skade? Hvis overhovedet...

Håber, der er et geni, der har lidt kendskab til det.
På forhånd tak

Stina
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kender lidt til det - har selv moler-sten i huset og de er bløde som smør!

Bruger du de rigtige plugs, burde den nu holde - især fordi fladskærmen primært har et meget lodret tryk, hvor "alm." fjernsyn også har en meget stor "udrykningskraft" fra væggen.
En god "jern-plug" burde være sikkerhed nok.

Hvis du vil være "helt" sikker, så kan du få nogle limplugs. Kort fortalt en gevindstang i en plastampul med lim. Du kan populært sagt hænge en kampvogn op på væggen med dem. Eneste ulempe er, at de koster ;-)

Mvh.

Jan R.
Hej

Der fåes rent faktisk patroner til almindelige fugepistoler som har samme virkning som glasampullerne ved ilimning af gevindstænger o.l.

Bor hullet 2 mm større end gevindstangen, blæs/rens hullet for støv og ind med cremen, som er et 2 komponent produkt, der blandes i en speciel blandespids på patronen.

Anslået pris ca. 140,- kr for en patron incl. moms
Citat fra Orla Nautrup

Der fåes rent faktisk patroner til almindelige fugepistoler som har samme virkning som glasampullerne ved ilimning af gevindstænger o.l.


Ja, og da de er to-komponent er det intet problem at gemme dem - som privat bruger man nok ikke hele patronen på én gang. Man skal bare købe ekstra spidser (som i øvrigt koster en herregård - mener, jeg gav næsten 100 kr. for 3 stk!).
At placere en skærm for tæt på en radiator kan trække farverne i skærmen, og skade det. (har selv prøvet), så det kan jeg ikke anbefale, hvis skærmen ikke er ordentligt afskærmet

-og så lige en hilsen fra Strib.
Søren.
Men vil en dobbelthylde (tykkelse 6 cm med hulrum imellem) være afskærmning nok? Hm, måske jeg bare skulle benytte mig af chancen og få overtalt manden til gulvvarme i stedet. :lol:
Jeg kan kun sige prøv dig frem, du kan efter ganske få dage se om det bør fjernes igen, du kan se det hvis farverne på skærmen begynder at trække (vride) sig, flytter man det igen der, så sker der ikke noget, det må bare ikke blive hængende flere måneder efter man har opdaget at det trækker, så er det at det kan blive en varig skade

-og så lige en hilsen fra Strib.
Søren.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis