Hjælp til Lav-det-selv-projekt!

Ja, overskriften siger jo (næsten) alt, og hjemmesiden her plejer jo at være god til netop dette.

Det min gamle moster ønskede sig allermest i 75 års fødselsdagsgave var en ombetrækning af hendes fire spisestue-stole. Det besluttede min kone sig for at give hende - de har været ude og vælge stof, og alt er i skønneste orden indtil min kone lige beder mig om at skille stolene ad :shock:.

Jeg har nu følgende to spørgsmål:

Der sidder selvfølgelig træpropper over skruerne til rygdelen. De er limet rigtig godt fast og der er ikke andet for at ødelægge disse. Spørgsmålet er nu hvor man køber nogle nye (16 stk. i alt). Er det standardvarer i byggemarkeder (i forskellige størrelser og træsorter) eller skal jeg forsøge at få fat i den lokale tømrer/snedker?

Det andet spørgsmål er, om der er nogle der har en god metode til at få de gamle skruer ud. Der er lige-kærv, og de er så bløde, at kærven bliver ødelagt når jeg forsøger at skrue dem ud. På den første stol lykkede det kun at skrue en ud af fire skruer helt ud (de andre har jeg så måtte bore ud, hvilket var en noget omstændig proces).

Hvad siger lav-det-selv-eksperterne???

På forhånd tak - Hans
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Vedr skruerne vil jeg foreslå at du anvender en slagskruetrækker. Ikke nødvendigvis for at slå, men opbygningen gør at der konstant er et tryk ind på skruen når du drejer. Altså holdes skruetrækkeren fast ind i kærven. Desuden er profilen på skruetrækkeren vigtig, den skal passe i bredde og dybde.

Hvad angår propper ved jeg det ikke, men der er propbor der kan købes hvis det er i de størrelser. Et hvert velassorteret bygge marked bør have sådanne.

Men propperne kan være koniske.... Det mener jeg bestemt de er på nogle af mine ældre Wegner stole. Og jeg har desværre ikke fundet en trædrejer til denne lille opgave endnu... Så hvis du falder over en der kan klare opgaven eller en standard løsning hører jeg gerne... Mine stole er i lys eg...

MVH Njord
Træpropperne kan godt købes i forskellige størrelser i de størrer byggemarkeder, og hvad angår, koniske propper, det kan byggemarkederne også hjæpe med et bor til, men de er ikke helt billige, og skal nok findes i proff afdelingen

-og så lige en hilsen fra Strib.
Søren.
Træpropperne skal ikke være koniske - jeg prøvede Silvan i går, men de havde ikke træpropper. Jeg forsøger nogle flere byggemarkeder så snart det er muligt, men hvis nogle kender et sted der har, vil det selvfølgelig lette søgningen.

Jeg har desværre ikke en slagskruetrækker og jeg har været meget påpasselig med at skruetrækker og kærv passer helt præcist - nu prøver jeg med endnu en stol i aften og håber på lidt bedre held.... (der er kun 12 skruer tilbage :roll: )
Prøv Carl-f i roskilde. De har propbor og også færdige propper - ihvertfald nogle 20 mm i forskellige træsorter (gulv-jacks).
Et propbord er bare så forfærdelig dyrt (dem som jeg har set), når det kun skal bruges til 16 propper - desværre er de huller jeg står med kun 14 mm og ikke 20 som Carl-f forhandler :roll:.

Dette hurtige "Lav-det-selv"-projekt er ved at tage en kedelig drejning - men det er heldigvis først på søndag der er deadline :wink:.
Et propbor behøver ikke være dyrt. Jeg købte et hos Harald Nyborg - kvaliteten er naturligvis ikke som hos Carl F., men foreløbig har det boret omkring 50 propper uden at det ser ud til at have taget skade.

Rune Michaelsen

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis