Matematikspørgsmål - igen

Hej.

Hvordan kan jeg udregne, hvor meget energi jeg kan få ud af ophængt vægt ?

For eksempel: Hvis jeg har ét tons jern til at hænge i et stykke tov, éen meter over jorden, hvor meget energi har jeg så her.............hvis jeg lader jernmængden falde ned mod gulvet ?


v.

aja
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Jernet har en vis mængde potentielenergi som frigøres hvis du lader det falde ned.
følgende er sakset fra http://www2001109.thinkquest.dk/energi/mekanisk.html

Potentiel energi i tyngdefeltet:
Formel: E´pot = m * g * h (J (joule))
m = massen af partiklen. (kg (Kilogram))
g = Tyngdeaccelerationen. (jordens = 9.82 m/s²)
h = højden over det valgte nulpunkt. (meter)

Eksempel
Et lod vejer 3 kg og befinder sig på loftet i et gammelt hus 8 meter over jorden. Hvor stor er den potentielle energi (jorden er sat som nulpunkt)?
formel: Epot = m * g * h
m = 3 kg
g = 9.82 m/s2
h = 8 m
Epot = 3 * 9.82 * 8 * kg * m/s2 * m = 235.68 J (joule)

God regnelyst!

mvh Anders
Hejsa

Jeg går udfra du vil vide hvor meget potentiel energi den vil indeholde når den hænger der.

Formlen lyder: Epot = m*g*h [Joule]

m er massen i Kilogram
g er tyngdeaccelerationen i m/s^2 (er ca. 9,82 m/s^2 her i landet)

Så det bliver til:

Epot = 1000*9,82*1 = 9820 Joule

Du kan så også regne den kinetiske (Bevægelsesenergien) ud:

Formlen lyder ½*m*V^2 og er også i joule.

V er her hastigheden i meter pr. sekund

Hilsen Kewin

Husk:
Assumptions is the mother of all fuck ups !!!
Tak til Jer to.

Nu er jeg ikke sådan en haj til formler.

I sidstnævnte eksempel endte jeg op med at have 9820 Joule..........hvordan kan jeg omregne dette til watt, eller bedre kwh ?

Så kan jeg nemlig sætte en pris på, i kroner og øre, hvor meget jeg har hængenede i rebet. Bare sådan at man kan sammenligne med noget man kender, altså kwh ?

v.

aja
Watt (W) er effekt målt som energi pr tidenhed (J/s)

1 kWh er altså 1000 Watt * 3600 sekunder = 3,6 MWs = 3,6 MJ (megaJoule)

9820 J = 0,00982 Megajoule

Du har altså 0,00982/3,6 = (ca) 0,002728 kWh Med en kWh pris på 2 kr har du altså for ca ½ øre energi

Det kan også anskues på en anden måde: Lad os for nemheds skyld sætte energien til 10000 J

En 50 W pære bruger 50 J/s, du kan altså få en 50 W pære til at lyse i 200 sekunder med den energi du har. Eller 3 min 20 sek.

Dette kræver dog at du har en maskine, der kan omsætte den potentielle energi til elektricitet uden energitab.

Torben
Aja: Du kan også finde forskellige formler og omregningsregler her, fx under "Nyttige energital".
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis