Jeg er ved at lav en lille tilbygning på mit hus. Det bliver med lofter til kip. Gavlen helt i glas. Det bærende træværk bliver limtræ. Jeg har lavet en primitiv skitse vedhæftet, der viser gavlen.
Gavlen består af en tværbjælke, der er koblet på de to murremme. Der er en kort søjle fra tværbjælken og til kipremmen samt en lidt længere understøttende søjle fra tværbjælken og ned på fundamentet (kraftig søjlesko bag sålbænken). Det hele er lavet i 115 mm limtræ (murremme og tværbjælke 200 mm, kiprem 300 mm, søjlerne 115 mm).
Jeg har markeret to vandrette røde streger på tegningen ved pilene. Det er der hvor søjlerne kobles på tværbjælken. Mit spørgsmål går på, hvordan jeg bedst holder det tæt her?
Der må jo ikke være to spalter her, der jo så at sige vil suge vandet ind.
Jeg har selv tænkt på at fræse en 10x20 mm spalte i forkanten, der så kan fuges sammen med vinduerne.
Eller skal der overvejes noget med vandnæse?
Jeg har overvejet om det ikke er korrekt at sætte en vandnæse hele vejen oven på oversiden af tværbjælken, således at vandet fra de trekantede vinduer ledes fri af resten af gavlen. Det må jo næsten kræve den udfræsning, jeg har tænkt på. Det løser dog ikke problemet med den støttesøjlens tilkobling på undersiden af tværbjælken.
Hvordan bør jeg udføre disse detaljer?
Mvh
Lars K
Lars K