Besvær med at lægge fliser

Jeg skal til at lægge gulvfliser for anden gang i mit liv, og synes ikke at første gang var en ubetinget succes.

1) Flere fliser var løse og skulle op igen - hvilket var en helvedes besvær. Var det tænderne på spartlen, der var for tætte? Hele gulvet blev jo dækket af lim (en m2 ad gangen).

2) De afstandskryds jeg brugte havde det med at drukne i klæben, er snor bedre - og er det til at betale? Man skal jo bruge mange meter.

3) Jeg synes det var meget svært at få fliserne til at ligge lige på trods af udspændte snore mv. Tegnes gulvet op dækkes stregerne jo med lim - så kan man ikke se dem.

Gode råd modtages gerne.

Ankergaard
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er tricky - og et område, hvor øvelse virkelig gør mester.
Nu kan jeg kun udtale mig om egne erfaringer - andre mener sikkert det lige modsatte ;-)
Tandspartlens størrelse skal passe med flisens størrelse og bagside - er du i tvivl, så spørg hvor du købte fliserne.
Flisen skal trykkes ned i klæberen - ellers hæfter den ikke ordentligt/bliver skruk. Øv dig evt. på et område et par gange - flisens bagside skal være dækket med klæber.

Afstandskryds duer ikke (de vipper, er svære at holde fast på og få op etc. etc.) - flisesnore er sagen. Hav en spand vand stående til dem (og klude/svampe til aftørring)- de skal renses af ofte. Mener et bundt koster en rund 20'er. Du skal ikke bruge ret meget når det er gulv - man fjerner den jo løbende.

Tegn på gulvet for at have noget at lægge den overordnede retning med - men brug så dit øjemål - ned på alle fire og sigt, når du er i tvivl - eller træd tilbage og se linierne på afstand. Er du tilfreds - er alle andre også.

Lav hellere for små områder klar med klæber end for store - det stresser, hvis man føler, det tørrer for hurtigt.

Husk løbende at rense fugerne op (træk flisesnoren igennem dem for at fjerne klæber) samt fjerne evt. klæber fra fliserne. Det lader sig næsten ikke fjerne efterfølgende.

Mener Alfix har en læggevejledning på sin hjemmeside.

Håber du kan bruge noget af ovenstående - held og lykke!

Mvh.

Jan R.
Vedrørende afstandskryds, så har jeg aldrig haft de nævnte problemer med dem, men jeg har altid ladet dem ligge og så blot fuget ovenpå.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hejsa!

-Ja vel er det svært-
Men så svært er det nu heller ikke. biggrin
Løse fliser: Måske er det, som selv er inde på, en forkert tandspartel.
måske er limen blevet for tør. eller flisen suger væden ud af limen inden afbinding. ( Rigtig værktøj, lim og arbejdsgang til den aktuelle klinke/flise er vejen frem.)
Det med at lægge en kvadratmeter af gangen, er måske ikke lige metoden. Så løber du lettest ind i forkerte vinkler og retninger.
Du bygger jo hele tiden videre på noget som er færdigt. (det er en rigtig svær løsning.)
Streger på gulvet: Jo det kan sagtens lade sig gøre!
Streg hovedlinierne i 1-2 flisers bredde. og udlæg limen ca. 1/2 cm. fra stregerne. Så behøver du faktisk ikke hverken kryds eller snor.
Du kan som ekstra foranstaltning, hver gang du har lagt en række, lægge en lang og lige aluskinne op mod rækken og så forsigtig banke retningen på plads.

Byg på række efter række, og ikke kvadratmeter på kvadratmeter.
Du kan jo samtidig lave skæringerne til hver række. Så er arbejdet overskueligt, ikke mindst at se på.
Og når sidste række lægges, er man færdig.
Lad så gulvet få fred for belastning/gang i 12-24 timer, selvfølgelig alt afhængig af limtype.
Det giver gulvet en chance for at binde fast. Ved belastning er her øget risiko for at fliserne slipper underlaget.
Og som Jan R skriver, husk løbende, med let hånd, at aftørre klinkerne for restlim/limgrater. Det letter den videre proces med en flot fugning.

Mvh retro

-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

ang. afstandskryds, så i stedet for at lægge dem i hjørnerne, så sætter jeg dem i på højkant - 2-3 på hver side af fliserne. Når fliserne har sat sig fjerner jeg krydsene igen. Indtil videre har jeg lagt 80 m2 fliser på den måde - det har virket fint mht korrekt afstand.

Erik
Jeg kan også kun tilslutte mig at stille krydsene på højkant - nogle gange går det fint (for en amatør som undertegnede) at lægge dem ned i klæben, men de har ofte en tendens til at forsvinde....

På højkant går det fint og så kan man genbruge krydsene, så man kan lægge rigtig mange fliser på en enkelt pose kryds....
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Hej MT

Jeg har lige lagt fliser selv for første gang, og det gik godt (sikkert kun fordi jeg fik noget starthjælp af en professionel)

Hans råd var netop tricket med kvadraterne, som tegnes op med kridtsnor i hele lokalets længde og bredde. På denne måde bliver gulvet ikke uoverskueligt, og hvis der f.eks altid startes langs den øverste og den venstre streg vil kvadraterne blive identiske..... tricket er bare at din opmåling skal være præcis og grundig (husk at gøre plads til fugerne i opmålingen)

Når der smøres fliseklæb på gulvet må det ikke komme helt ud på stregen, for så smutter overblikket....... og min erfaring var at når jeg blev for perfektionistisk med lægningen blev det rigtig svært.... mit råd er derfor at tage små unøjagtigheder med sindsro, og koncencere dig om de store linier.

Det var mine gode råd, håber at du kan bruge dem til noget, og så god fornøjelse med det.

Hilsner
Carsten

Bonden
Hej
Jeg tror at når du er nødt til at pille fliserne op på grund af at de går løse,
så er der for meget vand i klæberen.

Jeg vejer simpelhed præcis af både vand og klæber og blander det så.

Jeg brugte så Lip fliseklæber, som efter sigen skulle være det bedste, men ikke det billigste.

I øvrigt er Lip meget flink til at besvare spørgsmål, biggrin når man ringer til dem.
Jeg skal til at fliserere næste år igen for 3. gang og jeg glæder mig. Det er nu en spændende og fornøjelig opgave at lægge fliser.

Når du nu alligevel er i gang, så kan man lige så gået lave noget spændende, som du kan være stolt over senere. Det tager ikke meget længere tid.
biggrin biggrin

Med venlig hilsen

Søren
Jeg kan tilslutte mig retro04.
Det kommer an på rummets geometri, men hvis rummet er nogenlunde rektankgulært (??)gøres det lettest således:
1: Du finder midten af rummet på begge leder, og midten streges ind på gulvet. Jeg vil ikke ud i en forklaring om inddeling af fliserne...det må du selv finde ud af.
2: En retskinne eller et lige brædt i rummest bredde lægges vinkelret på midterlinjen, og fliserne lægges "tørt" ud. dvs. de lægges ud så du får den rigtige fugebredde. Alle fugerne streges ind på brædtet. HUSK at markere tydeligt hvor midterlinjen er på brædtet.
3: Når du har lagt de første rækker, flytter du brædtet 40-60 cm, måler fra de fliser du lige har lagt, og lægger stregen på brædtet til midterstregen. Så lægger du de næste rækker.

Du skal altså finde et mål på 2-3 rækker (alt afhængig af flisestørrelse) som er præcist det samme hver gang du flytter brædtet. Så kan det ikke gå galt...blot skal de første rækker lægges omhyggeligt.

Det er en metode der meget ofte benyttes ved lidt større gulve.
Hey GDS'er
Jeg ved godt, at det er en gammel tråd, men er der ikke en der kan give mig et fif til, hvordan man får ens gulvfliser lagt lige (lod og vatter)?
Bruger den prof. murer virkelig et vatterpas eller gøres det på øjemål og hvad gør jeg som absolut ikke er prof.?
Selv er jeg ved at lægge nogle 30,5 x 30,5 granit gulvfliserne i min lille entree, og disse skulle jo nødig ligge lige så ujævn, som en gammel brostensbelægning. smile

Med venlig hilsen

Allan Johansen
-------------------------------------
Sådan kan det gå: http://www.youtube.com/watch?v=KaHm1ecBCgw 
Underlaget skal jo bare være LIGE...så går resten af sig selv


Citat fra AJohansen

Hey GDS'er
Jeg ved godt, at det er en gammel tråd, men er der ikke en der kan give mig et fif til, hvordan man får ens gulvfliser lagt lige (lod og vatter)?
Bruger den prof. murer virkelig et vatterpas eller gøres det på øjemål og hvad gør jeg som absolut ikke er prof.?
Selv er jeg ved at lægge nogle 30,5 x 30,5 granit gulvfliserne i min lille entree, og disse skulle jo nødig ligge lige så ujævn, som en gammel brostensbelægning. smile
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også