Hej
Som jeg kan se er det du spørger om og hvad billederne viser to meget forskellige ting. En snøfteventil er en ventil der letter kompresionen på motoren så den er lettere at trække rundt med håndsvinget. Det anvendes oftest på dieselmotorer men er også set på benzin motorer, kendes bla fra knallerter :? .
På benzin drevne båd motorer kender jeg dem ikke personligt.
En snøfter bruges på den måde at man starter med at åbne denne ventil og trække motoren rundt, gerne å den ommer godt op i omdrejninger, da der ingen kompresion er vil den ikke starte, men til gengæld vil den være ret let at trække på håndsvinget. Når der er omdrejninger på så lukkes snøfteren og maskinen vil så forhåbentligt starte, og rulle virere med fuld kompression.
På benzin motorer kan der vre tale om en tændings forstilning der gør at tændingen sættes meget sent, dette for at mindske risikoen for at den slår tilbage. Det kan brække en tommelfinger på ham der trækker svinget. Så derfor hold aldrig OMKRING et startsving, men hold så ALLE fem fingre er på den samme side af håndtaget, så flåes svinget blot ud af hånden og der sker ingen skade. Når så benzin motoren er startes op med den meget sene tænding, så stilles tændeingen tilbage for at få den rigtige ydelse og gang på maskinen.
Hvis en benzin motor skal kunne køre på petroleum er det mest normeale at der arbejdes med to tanke og man skal så huske at skifte over på benzin eller lukke for tilførelsen af petroleum, og så starte op på benzin.
Min stationære 3,5 hk FF'er har en tank hvor den kan køre på petroleum, og en lille beholder på karburatoren man spæder op med benzin og starter op fra, når maskinen er varm kan man skifte over på tanken der kan være fyldt med enten benzin eller petroleum. Det specielle på denne karburator er at den er udstyret med 2 stråespidser, der afgør hvor brændstoffet kommer fra. Der er ikke nogen egentlig svømmer på karburatoren her. Altså en ret enkel konstruktion. På denne maskine er der også en afrivnings magnet hvor man trækker et håndtag ned for at ændre fra lav til høj tænding, dette for at hundgå den slår tilbage.
Tilbage til dine billder. 8)
De ventiler du viser er de samme som anvendes på varmesystemer til at udlufte radiatoren med. Og her på motoren er de til at sikre kølekanalerne er tømte når motoren anvendes om vinteren.
Her luker man for søvadsventilen før pumpen og åbner så for bundhanen på kølesystemet og åbner de små håndskruer, de tillader at luften kan omme ind og man undgår vandlommer der kan fryse, og dered forstsprænge motoren. Før start lukkes disse luftskruer og søvandshanen åbnes igen, motoren er nu klar til opstart.
Undskyld den kringlede forklaring