Ny træbeklædning på sommerhuset

Hej alle,

Jeg har købt et dejligt træ-sommerhus, som desværre har stået i mange år uden at facaderne er blevet behandlet. Især på de vest-vendte sider er træet ridset og furet af sollys.

Husets beklædning er en traditionel 60'er type med vandrette brædder, det er vist dem der kaldes klinkebeklædning.

Jeg overvejer om jeg blot skal skifte de ødelagte brædder, eller givet hele huset et ansigtsløft ved at skift til en mere moderne beklædning, fx. lodrette ru brædder 1 på 2.

Er der nogen af jer som kan give et bud på hvor meget arbejde der er i sådan en udskiftning på et 80 m2 hus?

Priser på træ er nok til at finde, men er der nogen som har en fornemmelse af hvor meget de øvrige materialer der skal bruges koster?

På forhånd tak fra

Pil - ny mand på forumet.
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jamen det er da "bare" at komme i gang ;-)

Du skal være opmærksom på, at skifter du retning, skal dine afstandslister sidde "på tværs". Men de skulle såmænd skiftes alligevel.

Det er faktisk hygsomt arbejde. Ved "1 på 2" vil jeg anbefale, at du borer for. Og skal det være helt godt, så skru dem op (med rustfri skruer).

Husk ved "1 på 2" at vende brædderne rigtigt - med kernen udad. Så tætner de sig selv. Det kræver naturligvis, at de er skåret rigtigt op........

Læg godt mærke til, hvordan inddækning er laver omkring døre og vinduer - så du får det rigtigt igen.

Mvh.

Jan R.
Rustfri skruer er pæne, men hulens dyre. Jeg ville sømme op med galvaniserede søm, husk at gøre det rigtigt.
Hvad den korrekte sømmemetode er har været debateret tidligere her på LDS, og hvis jeg husker rigtigt, var der mange meninger.
Jeg har altid lært, at sømmene i det yderste brædt IKKE må gå ind i det inderste, men kun lige akkurat må tangere dette, da de ellers vil flække på grund af det lille overlæg.

Mht. "1 på 2" vs. klinkebeklædning, så kan man jo komme til at skifte de nederste brædder på klink, hvis de bliver lidt medtagede af vejrliget, dette er ikke muligt med "1 på 2", der er det det hele. Selvfølgelig skal det ikke holde en fra at lave "1 på 2", med det skal laves ordentligt, og med ca. 15 cm. eller mere til jord. Husk skrå afskæring af brædt indefter.
Ellers monteres de som Jan R. skrev, alt andet er nærmest en dødssynd.

Mvh. Carsten.
Hej

En typisk 60'er beklædning er vel de buede brædder der kaldes "Blokhusbrædder" De fåes skam stadig og er ganske billige.
Hvis du kun vil skifte det medtagne område, så anbefaler jeg at vælge samme brædde type pga husets udseende, det vil fortsat være en helhed. Hvis der er forskellige beklædninger vil det virke rodet.

Selv har jeg en garage der er med en 6" klinkebeklædning i lærk, og malet til slut. Her er brædderne skruet op med billige skruer fra Bauhaus, de har deres egen kasse med eget navn. Og de er overfladebehandlet så de kan holde til at anvendes udendørs.

Bauhaus skruerne's torx er ikke så dub som på NKT, så regn med at skifte torx bit lidt oftere end ellers.

MVH Njord
Grunden til at jeg nævnte de rustfri er, at de med tiden kan blive anløbne - hvis sommerhuset er (vest-) kystnært. Betyder ikke alverden, med mindre man har malet med heldækkende maling - her slår det igennem.

Går selv og venter på, at Carl-Ras kører et af deres tilbud på rustfri - købt i mængder går det an.

Carstens sømmemetode kan jeg kun bifalde - står for at skulle skifte facaden på et sommerhus netop grundet for yderlig sømning.

Mvh.

Jan R.
Gode svar, tak for det.

Jeg tror, at jeg ved skift til "1 på 2" vil vælge de galvaniserede søm. Da sommerhuset ligger på Orø i Issefjorden er der ikke den helt store Vesterhavs-saltvands-påvirkning.

Jeg havde ikke tænkt på at skære undersiden i smig, men det er jo en smart måde at mindske vandpåvirkningen på.

Lægterne skal selvfølgelig vendes hvis beklædningen vendes. Hvis der er lodrette stolper i væggene bør det være simpelt nok. Hm, jeg må nok lige tage en sektion ned for at få en ide om hvordan underlaget er opbygget.

Jeg fornemmer på jeres svar at det primært er udgifter til lægter, søm (eller skruer) og lidt småting til inddækning ved vinduer & døre, som skal til udover brædderne. Ingen større ting jeg overser?

Er der nogen som tør komme med et bud på hvor mange m2 man kan lave om dagen, hvis man er 2 mand med ordentligt udstyr (bordsav, sømpistol)?

Jeg vedlægger et billede af "gæstehytten" så I kan se den sørgelige tilstand. Døren er en alm. glat yderdør, som er blevet beklædt sådan lidt ubehjælpeligt...
Annonce
hmmm måske det bare er mig, men hvordan med en omgang vindpap?

Den gamle har lige beklædt sommerresidensen med en ny gang beklædning og valgte i den forbindelse at skifte vindpappet da det var temmelig medtaget og slidt. Det er ikke voldsomt dyrt, men mange bække små....
Helt rigtigt med vindpappet boso :wink:

Du kan også få god brug for en kap-/geringssav.

Er det kun annekset, kan det vel laves på en lille weekend, er det hele huset skal der bruges noget længere tid, omkring 2 lange weekender, men det kommer helt an på, hvor mange vindues- og dør tilskæringer der er, der må heller ikke gå for bajere i den :wink:

Carsten
Ja det lille hus ser mig lidt slidt ud.....

men lad mig lige dyrke en 'kæphest': "1-på-2" kommer ret nemt
til at virke tungt og ufikst, specielt sammenlignet med den eksisterende
ret glatte beklædning:
http://www.lav-det-selv.dk/phpbb2/viewtopic.php?t=7258

God fornøjelse

mvh Jakob
Tidsmæssigt helt enig med Carsten.
Du kan evt. minske "1 på 2" effekten ved at få fræset et spor i begge sider på halvdelen af brædderne. Min svigerfaders sommerhus er lavet på den måde. Merprisen for det er relativ lav (bestil det i god tid, man fræser helst i træet inden det imprægneres). Giver alt andet lige en tættere konstruktion og letter montagen.

- og lav nu det skrå snit forneden. Sat i system tager det næsten ikke længere tid.

Og så kan jeg ligeså godt gøre mig selv til grin her... sidst jeg lavede 1på2 forborede vi alle huller, inden vi SØMMEDE. Ganske enkelt for at undgå revnedannelse om 5-10 år (som det pægældende hus led voldsomt af). Boret lige en anelse mindre end sømmets "tænkte" diameter.
Men når det hele er stillet op, tager det splitsekunder ekstra at "gøre det ordentligt" - og vi er begge noget så glade for, at det i hvert fald ikke er vores skyld, hvis skidtet revner ;-)

Mvh.

Jan R.
Hej

Jeg ville nok vælge en blokhusbeklædning i trykimprægneret igen, eller hvis du kan skaffe en 4" eller 5" klinkbeklædning i enten gran eller lærk.
En 6" tror jeg vil virke for kraftig til den type sommerhus.

Skift vindpappen med en ikke for kraftig/tæt, da der sandsynligvis ikke er en velfungerende indvendig dampspærre (evt. fra Tyvek).

Husk trykimprægnerede klem-afstandslister på min. 10 mm for ventilation bag brædder.

Ved samme lejlighed ville jeg kontrollere stolpekonstruktionen for skader, da det er ret almindeligt at beklædningen ikke har været tæt i længere tid i den type huse, og måske har musene muntret sig i isoleringen.

Jeg tror også at en 1 på 2 beklædning vil virke for tung til dette hus, men måske en ru trykimprægneret rustik, men du har det problem, at du skal ændre din konstruktion, når du ændrer på beklædningstypen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også