Hjælp til betongulv/mærkelig spærkonstruktion!

Så bliver jeg igen nødt til at forstyrre med mit badeværelsesprojekt smile

Jeg skal have ombygget vores badeværelse på 1. sal, og jeg havde indstillet mig på følgende proces, da jeg skal flytte alle installationer til nye placeringer og i øvrigt inddrage ca. 40 cm af den nuværende skunk:

1. Nedbryde vægge og det gamle flisegulv, så jeg fik blotlagt spærfødderne (hedder de det?)/bjælerne
2. Flytte faldstamme til toilet og lave nyt gulvafløb til bruser
3. Lægge krydsfinér (med fald i den kommende bruseniche og vandret i resten af rummet)
4. Lægge Litex-plader på krydsfineren
5. Lægge 12 mm pex til gulvvarme
6. Dække det hele til med fliseklæb og fliser

Men... Nu har jeg brudt noget af skunkvæggen ned, og der er dukket et par overraskelser op, som det måske kan anes på vedlagte billede.

Den første overraskelse var, at der er beton helt ud i skunken! Den anden var, at der vist nok gemmer sig et gammelt terrazzo-gulv under de nuværende fliser og ca. 5 cm beton. Den tredie var, at der tilsyneladende ikke er nogen spærfod, da betonfladen i skunken - altså under terrazzoen - har overfalde ca. 10 cm lavere end det bræddegulv, der er på resten af 1. salen!

Første spørgsmål er: Er der nogle gode bud på, hvordan spærene holder sammen, når de nu tilsyneladende ikke bliver hodlt sammen af vandrette bjælker forneden? Er de "afhængige" af betongulvet på nogen måde, så jeg risikerer problemer ved at banke det op?

Andet spørgsmål er kort og godt, hvordan jeg får lavet et nyt gulv :wink: ?

Jeg regner med, at jeg skal banke beton/terrazzo ned, så jeg kommer til det "rå" gulv, og så skal jeg vel også banke ud, så jeg kan fjerne de gamle afløbsinstallationer og etablere nye.

Derefter skal jeg støbe, men nu har jeg sat mig ind i en masse om Litex og bjælker, så jeg aner intet om beton! Hvad skal jeg bruge, hvor tykke lag over og under gulvvarmen (og skal jeg overhovedet have noget under, når der nu er en bærende bund???), og hvor længe skal de forskellige lag hærde før næste led i processen? Jeg havde tænkt mig at klare det meste (inkl. vægge, loft, sanitet o.s.v.) på en sommerferie (3 uger), men jeg har en mistanke om, at den plan kan blive slået gevaldigt i stykker af hærdetider på de forskellige betonlag?

Hvordan gør man? :shock:
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er lidt svært at gætte sig til, hvordan dine spær "holder sammen" ud fra det lille billede smile
Er det et spær, der ses i skunken - eller bare et brædt?

Nok om det. Du har sandsynligvis et betondæk med et slidlag ovenpå. På gamle huse typisk 10-12 cm dæk og 6 cm slidlag. Normalt bankes slidlaget let af med hammer og mejsel - eller med noget strøm i mejslen.
Så er det bare at lægge gulvvame ud og støbe ovenpå (et hint er at lægge rionettet ovenpå gulvvarmen ved så lave støbehøjder). OG det kan derfor være en idé at bruge alupex i stedet for alm. pex pga. formbarheden og stabiliteten.

Til så små mængder beton - hent det færdigt på et betonværk. Det kan slet ikke betale sig at blande selv, når tiden regnes med. - Og så er du sikker på rigtig og ensartet blanding!

Har du ikke modet på at støbe selv - så få en murer til det. Det tager ingen tid - og er derfor billigt!!! Og det er et sandt helvede at skulle rette små ujævnheder op - eller ændre faldretning efterfølgende i brusekabinen......

Hærdetid skal du slet ikke tænke på. Du kan gå på gulvet dagen efter og snildt lægge fliser på det efter nogle dage.

Mvh.

Jan R.
Du spør og jeg svarer. Omkring betonen støber du på fast underlag, pexrør skal have ca. 8 cm. oven på f.eks svalehaleplader. Dette er nogle plader i facon som de plasttagplader-trapezplader du sikkert kender, og disse er godkendt til underlag for støbning. Beton laves af 2 dele cement, 3 dele sand, 4 dele grus. Lav støbningen af 2 gange, så kan du lave det fald du vil have i 2. støbning efter et par dage. Betonen skal hærde samlet i 14 dage. Derefter påføres vådrumsprimer, og dagen efter vådrumsmembran. Samlinger og hjørner skal armeres ligesom du skal armere gulvafløb med væv inde i membranen. Dette er lovkrav. Dagen efter er membranen tør og du kan lægge klinker. Spørg igen om nødvendigt.

Tommy

Fremgang kommer af en positiv mental indstilling.biggrin


http://www.euroterm.dk
Tak for svarene begge to. Jeg kan se, at I er lidt uenige om tørretiderne! Hvad skal jeg rette mig efter :? smile

Jan R.: M.h.t. skunken ved jeg godt, det er svært at se på billedet, hvordan det er bygget, men jeg kan prøve at beskrive det:
Det vandrette brædt, der ses på billedet, går på langs af huset. Foran det (ind mod rummet) er der lodrette brædder, der er forbundet til den skrå del af spærene. Det lodrette brædt, der anes i venstre side, er et tilsvarende brædt, men monteret på en skillevæg i stedet for spær, da badeværelset til denne side grænser op til en trappegang i "dobbelthøjde" - altså uden skunk og spærfødder. Væggen er en bræddevæg, monteret på de lodrette brædder. Jeg er lidt usikker på, om de lodrette har nogen funktion ud over at bære væggen (jeg kan endnu ikke se, om de går gennem betonlaget), men jeg tror det ikke. Ud over dette er der en langsgående rem på muren inde i skunken. Det er lidt (meget!) svært at beskrive, men også svært at tage billeder, der viser andet end enkelte detaljer...

Euroterm: Når der nu er et betondæk nederst er der vel ingen grund til svalehaleplader? - Jeg forestiller mig at jeg kan nøjes med én støbning (slidlag), som dækker gulvvarmeslangerne - er det nødvendigt med 8 cm slidlag - jeg overvejer at bruge 12 mm pex, som kan ligge med 12 cm afstand - det burde vel give bedre fordeling af varmen ved lavere betontykkelse end fx 20 mm pex? Vådrumssikringen tror jeg, jeg har styr på, selvom det pladder med flydende membran var noget, jeg havde håbet at undgå, da jeg jo skulle arbejde på en let konstruktion med Litex smile Ak ja, man bliver klogere...

Er det i øvrigt nødvendigt med armering i slidlaget?

Hmm, det bliver nogle lange indlæg, men man vil jo gerne gøre det rigtigt og "suge" så meget viden som muligt :lol:
... Og hvad med isolering? Isolerer man ikke under gulvvarmeslangerne - Ellers får jeg jo en stor opvarmet betonklods, som har direkte forbindelse til husets yderside?

Jeg kan i øvrigt konstatere, at der på to af de træ spær i rummets længde ikke er noget bærende træ, da de lodrette brædder slutter ved betondækket og altså ikke "har fat" i noget. På det sidste spær sidder der en skråstiver med stejlere vinkel end spæret, men samme retning, så den må hellere få lov at blive siddende smile
BOING!!

Jeg genopliver lige thomP fantastiske tråd. Specielt hans sidst spørgsmål.

Min svoger kom med rundstykker i dag og efter 30min hyggelig morgenmad skulle vi lige knalde gulvet i badeværelset på 1.sal op. Da vi begynder at hakke i fliserne deroppe bliver jeg lidt overrasket over tykkelsen på beton laget. Efter vi får hakket nogle fliser af gulvet og arbejder lidt med det dukker der et terazzo gulv op??
De første 10cm springer relativt let af og virker som et slidlag. Tilbage er der vel så 10-12cm armeret beton.
Min plan var faktisk at brække det hele ned og genopbygge det hele i træ og få brændt vinyl på gulvet, netop fordi betonklodsen som ved Thomp går direkte ud i væggen.
Hvad synes i jeg skal gøre?
Etablere gulvarme og nye fliser på den rå beton, eller fortsætte med hammeren og lave ny etageadskillelse i træ?
Jeg er virkelig splittet og jeg skal gerne have fortsal projektet i morgen.
Indtil videre har jeg kun hakket der øverste lag af ned til råbetonen

Mvh
Kasper
Hej Kasper

Det eneste rigtige er da et betongulv med gulvvarme, synes jeg. Tænk på at vandet er væk fra gulvet 20min efter du har været i bad.....
Jeg er sikker på at de fleste mennesker, inkl. dig synes at klinker er pænere end vinyl.
Men det er selvfølgelig alene din beslutning.
Holdbarhedsmæssigt kan det nok være det samme.
Vedr. kuldebro, kunne du jo skære en rille der hvor skunkvæggen kommer og lægge en styroit strimmel i. Det vil da ikke skade.

Anders
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis