Vi har nogle ovenlysvinduer i udestuen, (Plastmo pyramideform ca. 60 x 60) de åbnes indtil videre automatisk af drivhusåbnere, men jeg vil gerne have mere kontrol over dem så der skal monteres noget andet automatik.
Et af problemerne med den eksisterende løsning er at vi har en brændeovn i udestuen, når vi så tænder op en kold aften åbner tagvinduerne og lukker varmen ud og røgen ind, det er ikke særligt hensigtsmæssigt.
Man kan købe motorer fra Plastmo, men de koster omkring 1500 kr. pr. stk. jeg skal bruge 5 så jeg synes det er for dyrt.
Er der nogen af jer der har erfaring med billigere måder at løse dette problem, jeg har mulighed for at lave både elektriske og mekaniske konstruktioner.
Vinduerne er hængslet i overkanten og skal åbnes mindst 30 cm.
Hilsen Aksel