Opluk til ovenlysvinduer

Vi har nogle ovenlysvinduer i udestuen, (Plastmo pyramideform ca. 60 x 60) de åbnes indtil videre automatisk af drivhusåbnere, men jeg vil gerne have mere kontrol over dem så der skal monteres noget andet automatik.

Et af problemerne med den eksisterende løsning er at vi har en brændeovn i udestuen, når vi så tænder op en kold aften åbner tagvinduerne og lukker varmen ud og røgen ind, det er ikke særligt hensigtsmæssigt.

Man kan købe motorer fra Plastmo, men de koster omkring 1500 kr. pr. stk. jeg skal bruge 5 så jeg synes det er for dyrt.

Er der nogen af jer der har erfaring med billigere måder at løse dette problem, jeg har mulighed for at lave både elektriske og mekaniske konstruktioner.

Vinduerne er hængslet i overkanten og skal åbnes mindst 30 cm.

Hilsen Aksel
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu ved jeg jo ikke helt, hvilken type motor du tænker på. Men en pris på 1.500 kr. pr. motorenhed, ja det bliver desværre nok ikke let at komme meget under.

Har du set de muligheder, som CarlF har i deres sortiment? Så er der et link her, som du muligvis kan bruge til yderligere info:
http://kortlink.dk/carlf/txh

Jeg har for en kunde lavet nogle vinduer, hvor motorenheden blev bygget ind i karmen, så den ikke var synlig. Denne type motor kunne du også montere i din situation. Den ser sådan ud:
http://kortlink.dk/carlf/txk

Håber du kunne bruge lidt fra mig :-)

Hilsen
Svend Erik

Svend Erik

Bygningssnedker

Hej

Et konkret forslag til løsning har jeg ikke lige i lommen.

Men det type åbner der er vist i ovenstående link ligner noget Velux også bruger til deres tagvinduer, måske kan det hjælpe dig. det er en kæde der kun kan foldes til een side og herfor virker som stang når den monteres korrekt og er under tryk, hvilket tagvinduet jo sikrer.

Ellers prøv at kigge på det der kaldes en linær aktuator, de bruges tl fx at hæve sænke skriveborde osv. En lille model ville måske kunne bruges. Her kan dit held være at der kan kombineses på styringen så du måske kun skal have en og 5 stk bevægelses enheder.
Disse anvendes fx også i senge med automatisk hæve sænke funkton af fod og hovedgærde. Så de fremstilles i store tal... Og burde herfor være billige.

Af fabrikater kender jeg kun det danske "linak" men prøv at surfe lidt og se om noget dukker op.

MVH Njord
Tak for jeres indlæg, jeg vil kontakte CarlF for priser, jeg kender Linak, de mindste modeller koster ca. 750 kr +moms, men de har umiddelbart for lille "slaglængde"
Det kunne være en mulighed at montere aktuatoren midt på en af vinduets sider for at øge åbningen, vinduerne er så lette at det ikke vil give problemer med vridning.

Svend Erik, hvordan virker kædeåbnerne, en kæde kan normalt ikke bruges til tryk?

Hilsen Aksel
Hej

Den kæde der anvendes er en special kæde. Den har en udformning der gør at den kun kan foldes til den ene side. Altså kan den pakkes sammen fx til højre side hvor den vil kunne rulles til en "snegl" mens den ikke vil kunne komme over punktet hvor den virker som stang til venstre side.

Så er det blot at montere på en sådan måde at den altid vil presse mod den venstre side, altså så kæden virker som en stang.

Kæden har altså en ryg på den ene side, i modsætning til en alm kæde der er symetrisk om længde aksen.

LÆidt svært at forklare men ser du det virker det meget logisk.

MVH Njord
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis