Erfaringer med cykelanhængere til børn?

Da der jo stadig ikke er en "Lav Børn" kategori må Over hækken være det rigtige sted at spørge biggrin

Vi har barn nummer to på vej, og det betyder, at der inden for en overskuelig tidshorisont bliver behov for cykeltransport af to unger - primært til og fra vuggestue/børnehave. Jeg ved godt, der er noget tid til den lille kan sidde i en vogn, men det skader jo ikke at være i god tid - slet ikke, hvis man skal købe brugt!

Spørgsmålet er så, hvad vi skal vælge - man kan få en anhænger i fx Bilka til under 1000 kr., eller man kan give tæt på 5000 for en Winther Dolphin, men spørgsmålet er, hvad der er bedst, både til prisen og overordnet set?

Og hvad med egenvægten - den er ikke specificeret på nogen af dem, men det er vel ikke ligemeget, hvad vognen vejer?

Alle erfaringer er velkomne!
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Vi har haft 2 og har været super glade for dem. Men vi har desvære mistet dem :evil:

Den ene var fra harald nyborg og den anden var en gammel brugt vi købte. De stod ude i alt slags vejr. Den fra harald nyborg ruster, men er ellers super fin.

Vi har en pige som er blevet kørt i dagpleje og senere i børnehave. Jeg har sågar haft hinde men en tur fra Vordingborg til Fakse Ladeplads, ca 35km. Hun eleskede at være den dem...

Når vi handlede var vorgnen fyldt, det er utroligt hvor meget man kan pakke ned ved siden af sig barn.

Jeg ville købe en billig ny... for der er mange småting der kan gå i stykker. Vinduer, flag og de diverse lukninger...

Held og lykke...
Vi har en Dolphin (høje model), som vi er utroligt glade for. Robust og slidstærk, letløbende og ...dyr....
Har kigget MEGET på bilkas, som langt fra er så raffineret - men til prisen tror jeg den er et godt køb.
Dolphinen har et dejligt stort bagagerum og er kanon som løbevogn og barnevogn (med en plade lagt i) - men har du noget at bruge det til?

Dolphinen har en meget høj gensalgsværdi, som skal tages med i regnestykket.

Egenvægten er næsten ligegyldig, i forhold til børnene og især blæsten.

Forstå mig ret - vil klart anbefale Dolphin, men den er dyrt købt. Sådan lidt á la "det er kanon at køre audi, men man kommer udmærket - og billigere - frem i en skoda".....

Mvh.

Jan R.
Vil stærkt anbefale en Burley (forhandles af Dansk Cyklistforbund). Vi købte en for 7 år siden til den første unge og gået videre i brug til nummer to. Vi bruger den dagligt og har også kørt med den på cykelture. Fordelene ved en Burley fremfor en Dolphin er, 1) et den kan klappes sammen på 2 minutter og lægges i bagagerummet, tages med i flyet eller i toget 2)kan flyttes mellem cykler - beslaget sidder kun på anhængeren 3) er lettere, 4) der er bedre plads til to unger og 5) der kan ligge en babylift i den - fastspændt.


Vi har som sagt brugt vores i 4 år og har indtil nu ikke haft problemer med den. Den er selvfølgelig slidt, men det er ren æstetik. Brugsværdien er den samme - den er f.eks. ikke rusten, da den er lavet af stof og aluminium.

Det skal også bemærkes, at den kører rigtig godt - jeg har taget mange ture på racercyklen med den - og kan snildt køre 30 km/t med den, hvilket ungerne naturligt nok synes er skide skægt.

Den koster ca. det samme som Dolphinen.
Tak for kommentarerne! Jeg kan se, at vores behov måske ikke er beskrevet helt klart nok smile Alle ture vil være med basis hjemme - vi er ikke de store cykelnarkomaner og har bil til de længere ture, så det vil være til transport til/fra vuggestue samt evt. cykelture i weekenden.

Det kan godt være, det vil være rart at kunne lave den til klapvogn, men løbe - det er noget vi helst kun gør, hvis toget er ved at køre fra os :wink:

Til gengæld er det nok væsentligt, om den er nem at af- og påmontere, da den nok tit vil blive efteraldt ved vuggestuen mens cyklen fortsætter alene (nå ja, ikke helt alene smile ). Desuden lyder det smart, hvis der ikke er noget fastmonteret beslag på cyklen, da den vil skulle flytte mellem to cykler.

Argumentet med vægten er købt, så det vil jeg ikke spekulere mere over smile

Lige nu hælder jeg nok mest til en model i "bilka-klassen"...
Det er ikke umuligt at få en dolphin billigt, jeg købte en lokalt brugt for 800 kr. den er ikke køn (falmet) men efter lidt lav-det-selv (alt velcroen var drønet af) er den næsten ok. Der har været nogle stykker lokalt i denne prisklasse i dba, men de var solgt inden for et par timer.

Winther har kanon service, jeg skrev til dem hvor jeg kunne få sådan noget velcro fra, og de sendte nyt kvit og frit.

Men kontaktlim er noget djævelskab at fjerne fra stof.

Med 2 børn i er den også en rigtig god "klapvogn".

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Vi havde vist nogenlunde samme behov som jer, nemlig til institutionen og lidt handle ind en gang i mellem, men ikke de store langture.

Valget faldt på en Dolphin, nok af to grunde:

- De andre vi kiggede på (Bilka m.fl.) havde bund af stof, som vi dels ikke følte os helt trygge ved holdbarheden af og dels syntes de blev "vakkelvorne". Hvorimod Dolphin har fast bund af plastik.
- Vi faldt over et supertilbud hvor en ny Dolphin var sat ca. 1.500 ned så vidt jeg husker, men stadig en del dyrere end lavprismodellerne.

Det faste beslag er ikke noget problem, det er bare at købe et ekstra til den anden cykel.

Det er derimod ind i mellem temmelig upraktisk, at den ikke kan klappes sammen. Den skal faktisk overbevises temmelig kraftigt for at komme til at være i bagagerummet på en Renaul Kangoo.

Men den køre godt, kan indeholde et eller to børn og kan nemt konverteres til klapvogn.

MVH
Kim

MVH
Kim
Bilka modellen koster i denne uge 999,- (eller noget der ligner)
Og den er med hård ( plast) bund.

Kvalitet og holdbarhed kender jeg ikke.

MVH Njord
Jeg tror ikke, at der er grund til at være bekymret over stofbunden - ihvertfald ikke, hvis det er en Burley. Hvis uheldet endelig skulle være ude, kan man få nye stofdele. Men som sagt vi har haft vores i 7 år, uden problemer.
Tak for de mange input! Det har bestemt hjulpet med at definere kravene, og jeg er kommet frem til, at der ikke er noget i vores behov, der taler for at ofre en halv bondgård på anhængeren.
Derfor ender det med en af de billige - det var vist i sidste uge, Bilkas var på tilbud, men jeg vil gå ud og sammenligne modeller og finde ud af, hvilke, der er nemme at koble af/på, og hvilke, der fås ekstrabeslag til -så bliver den udvalgte købt næste gang, der er tilbud - den skal jo ikke bruges før den kommende lillebror er ½ år, så der er lidt tid at løbe på biggrin
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis