Opskæring af træ

Hej.
Er der nogen der ved om træ ( stammer ) skal være tørret eller ny fældet
når det skal skæres op til brædder, og gør det nogen forskel hvilken sort det er, det drejer sig om blommetræ, æbletræ, kristtjørn og andre slags ikke standard træ, skal bruges til æsker.

Mvh Steen
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Træet skal være tørt

Ellers vil det slå sig meget.

Efter opsavningen skal du pinde det op for at få restfugtigheden ud.

MVH Njord
Jeg er ikke helt sikker, men jeg mener altså at stammer skæres op når de stadig er rimelig friske. Til gengæld skal de vist helst fældes i vinterhalvåret, hvor der er mindst vand i træet. Hvis du lader stammerne ligge og tørre vil der gå svamp mv. i det, som vil misfarve træet, ligesom der vil komme revner i træet.

Det er derfor at de mange træer, der væltede i vinterstormen og som ikke er blevet skåret op endnu opbevares på "vandlagre", dvs. hvor stammerne konstant overrisles med vand.

Tørringen af det opskårne træ er en hel videnskab for sig. Du skal tørre træet - pindet op - udenfor i nogle måneder, det vil bringe luftfugtigheden ned på ca. 14-18 pct. som er ligevægtsfugtigheden uden for. Grunden til den udendørs tørring, er at vinden fungerer som "tørremaskine".

Når du har tørret det udenfor, vil træet stadig se pænt og nydeligt ud - uden at det har slået sig, men det er desværre kun en stakket frist, fordi træet først slår sig i tørringsprocessen mellem de ca. 14 pct og ned til de 5-7 pct. som er ligevægtsfugtigheden for indendørs træ . Du skal derfor efter den udendørs tørring have træet indenfor og lade det ligge et godt stykke tid - afhængig af træsort og tykkelse på plankerne. Det kan godt tage op til ½ år. Og i den periode vil træet slå sig. Det er der ikke noget at gøre ved, andet end at høvle træet ned efterfølgende. Måden træet udskæres på har iøvrigt betydning for hvor meget træet slår sig.

Når træet først slår sig under de 14 pct. fugtighed skyldes det, at træet består af celler. Tørringen ned til de 14 pct. "tømmer" cellerne for vand, men cellemembranerne er stadig vandfyldte. Det er når de tørrer, at træet slår sig - og det kan tage lang tid.
Hej Sten

Hvis du saver stammerne over på langs en gang kan du begrænse spræker i træet under tørring. Det skal være i lange stykker, helst over en meter, da træet flækker fra enden.
Hvis du skal bruge noget af træet hurtigt kan du save noget af det friske træ op i panker og tørre det med lister imellem og i spænd(skruetvinger). Resten kan du tørre langsomt. Planken der har stammens midte slår sig mindst.
Det bedste er at tørre træet langsomt.
Hvis du har træ tilovers, så grav det ned eller lad det ligge udenfor. Det giver svamp i træet, som kan give flotte farvetegninger. Det svækker træet, men det er ikke vigtigt hvis det er til æsker eller ligende.
Hvis der er formeget svamp bliver træet trøsket og smuldre.
Held og lykke

Thomas

Mvh Thomas

Læste en gang en meget teknisk bog om trætørring. kan ikke huske om det var denne (kan lånes på biblioteket):

Ths. Thomassen
Trætørring : praktisk vejledning / manuskript: Thomas Thomassen ; redaktion: Træbranchens Oplysningsråd ; tegninger: Harlekin design
45 i serien Træ
1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Skov- og Naturstyrelsen ; Lyngby : Træbranchens Oplysningsråd, 2000. - 95 sider : ill. i farver
ISBN 87-90856-10-4 : hf. : kr. 150,00.
Takker for svarerne, yderst brugbart
mvh
Steen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis