Skibsror

I forbindelse med ungernes nye legetårn er der blevet plads til et skibsror (eller andet form for rat). Det ville passe perfekt med et ror på 40-50 cm i diameter.

Jeg forestiller mig imidlertid, at sådant et nyt ror ikke er til at betale for almindelige (lege) penge. Er der nogen der ved om det er muligt at finde et gammel brugt der er til at betale eller evt. har en god idé til hvordan man selv laver noget der ligner. Selve udformningen er ikke afgørende - blot det er muligt at styre (dreje).

/Hans
21 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Hans

Prøv evt dette skibsophug.
http://www.fornaes.dk/dansk/skibsophug.htm
Har på mine, efterhånden mange fisketure i området, set at her henstår
et stort antal gamle "førerhuse" -Så mon ikke her er en chance-

Mvh retroo4

-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

Ellers ville jeg overveje den nærmeste autoophug, finde et gammelt rat (selvfølgelig helst fra en traktor eller gl. lastbil) og omvikle det med noget gammelt reb. - selvom jeg godt kan se det sjove i den perfekte løsning ;-)

Mvh.

Jan R.
Tak for linket - jeg har skrevet en mail til dem, men selv brugt er et rigtigt sørøver skibsror formentlig dyrt, men det skal prøves!

Hvis det slå fejl vil jeg bestemt finde en autoophugger - et stort lastbilrat vil formentlig også gøre lykke.

Andre gode forslag ønskes fortsat......

/Hans
Hvad med at lave det selv :shock:
Jaaaa, i griner nok, men min far lavede faktisk 2 til skolens legepladsskib, dengang jeg gik i skole, og de blev faktisk ret flotte.

Så hvis man kan lidt med en drejebænk og andet værktøj til træ, kan det fint lade sig gøre.

Mvh. Carsten.

PS. Jeg kan da godt tegne et hvis det skal være.
Hej Carsten

Jeg er ikke i tvivl om, at man kan lave et ror selv, men desværre har jeg ikke adgang til en drejebænk, som vel er en absolut forudsætning for et godt resultat.

Jeg har tænkt på noget med nogle kraftige rundstokke, men jeg er ikke rigtig kommet videre......
Annonce
Så besværligt behøver det jo ikke at være at lave et "sørøver skibsrat"
Du køber et kosteskaft, dette saves op i passende stykker ( knastens længde + 4 cm ) den ene ende rundes med knis og sandpapir, eller excentersliber eller lignende.
Nu tager du en stump vandfast krydsfiner, og afhængig af tykkelsen, limer du et antal pladestykker sammen så tykkelsen bliver mindst 10mm mere en diameteren på kosteskaftet.
Her efter mærker du midten op og tegner en udvendig cirkel, denne saver du ud med en stiksav, båndsav eller hvad du har.
Og du borer et hul i midten til ophænget ( en lang bræddebolt hvor firkanten er slebet / filet væk ) Hvis det skal være fint tegner du inden hullet bore to cirkeler mere, en med diameteren 80 - 100 mm inderst og en der er 50 - 60mm mindre end den yderste diameter. Så steger du det antal eger op du ønsker, lav dem mindst 30 mm bredde. Sav ud med stiksaven, dusla at med et boret hul (fx ø 20mm ) i hjørnerne af udsavningen får du flotte overgange. Nu måler du omkredsen af rattet, med et båndmål, og mærker midten op ( altså i tykkelsen af rattet / hjulet ).
Her efter deler du omkredsen op i det antal stykker du ønsker antallet af knager du ønsker. Her efter er det blot at bore et pasende hul til kosteskaftstykkerne. Dsse limes med vandfast lim. Og du pudser hele rattet efter og kan slutte af med en omgang skibslak ( mange lag ).
Kan købes billigt i fx Bilka i form at et "noname" produkt i 2l blikspande.

Vupti har du lavet et skibsrat i den rette størrelse, og billigt er det også.

På med vantan tongue :lol: tongue 8)

MVH Njord
Tak Njord

Jeg tror, at jeg kaster mig ud i et hjemmelavet ror - man er vel lidt lav-det-selv´er biggrin

Nu håber jeg ikke, at din beskrivelse (der er meget lige til) får det hele til at virke meget lettere end det er! - men jeg vover forsøget.

For for inspiration :idea:

Med venlig hilsen

Hans
Jeg tror det er meget enkelt...
Jeg har aldrig lavet et selv....

Men jeg tror det er lidt det samme som når vasketøjskurven er fuld...
Enten ser man et kæmpe uoverskueligt problem.
Eller man starter blot med at fylde vaskemaskinen og starter første vask... og vupti ser det hele lidt lettere ud...

held med projektet.

MVH Njord
Så er det næsten færdigt!

En god times tid i selskab med stiksav, boremaskine og overfræser - og vupti, ét stk. sørøver-skibs-ror.

Endnu en gang tak til Njord for inspiration :idea:

/Hans
Der er yderligere 11 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis