Læmur i gasbeton

Hej!
Jeg overvejer at bygge en ca. 2 meter høj læmur i forlængelse af
husets mur. Den skal være i gasbeton og ca. 4 meter lang.
Hvordan?
Fundament?
Evt. murpap?
Murbindere til eksisterende mur?
Mørteltype?
Andre forhold jeg skal tage højde for?

mvh
Henrik
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Lav hellere et læ hegn i træ. Og husk at der skal faktisk være mulighed for at vinden kan komme gennem hegnet.
Det skal bryde vinden ikke skabe total læ. For så får du hvirvler hen over hegnet.

Et træhegn kan du lave på mange måder og afslutte med forskellige malingstyper eller fx trætjære.

Hvis du vælger gasbeton. Så husk en ordentlig sokkel helt ned i frostfri dybde ( min 90cm ) Og du skal have sokkelpap mellem sokkel og gasbeton. Og den skal forankres i den eksisterend emur hvis ikke den skal kunne falde...

Men hvorfor gasbeton ??

MVH Njord
Hej!

-Ja træ er den letteste løsning- Kan klart tilslutte mig. biggrin
Men hvis det skal være gasbeton dur det jo ikke til noget. :?

Fundament: Nedstøbes til fast bund min. 90 cm.

Pap: Ja her skal være en fugtisolerende murpap, som forhindre fugt fra jorden og soklen i at stige op i murværket.

Bindere til eksisterende murværk: Ja det vil være en god ide at indsætte nogle forankringsjern mellem eks. mur og læmur. men afslut samlingen her, med en delitationsfuge. (Fleksibel gummifuge.) Det er her revnedannelserne oftest/altid opstår.

Mørtel: Alm. opmuringsmørtel kalkmørtel/Cement 1 -(8-10) 1del cement til 8-10 dele kalkmørtel.

Andrer forhold: Nu ved vi jo ikke om du ønsker at opmure i en enkelt blok, eller ønsket er en ventileret hulmur. Men det vigtigste er fugtimprægnering og AFDÆKNING, AFDÆKNING OG AFDÆKNING.

mvh.retroo4

-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

Ja, jeg sku' ha' forklaret mig lidt bedre!
Jeg har tænkt mig at lave en enkeltstensmur, i første omgang som
læmur, men evt. senere som bagvæg i en overdækket terrasse/udestue.
Det er derfor jeg tror, det vil være pænest med en mur i samme farve/struktur som resten af huset(osse gasbeton-suk!)

mvh
Henrik
I så fald vil jeg give dig ret i at det sikkert er den rigtige løsning.

Men husk at den sokkel du laver skal laves helt rigtigt altså ned i frostfri dybde. Og muren forankres i den gamle mur for at den ikke vælter. Og murpappet for at undgå fugten kan trænge op.

MVH Njord
Hejsa!

-Selvfølgelig skal muren, i dit tilfælde, være af gasbeton- biggrin

Og her er ikke grund til at sukke, gasbeton er et godt udmærket materiale.
- Let at arbejde med og tilmed med god isolerende effekt - biggrin

Det eneste punkt, du umiddelbart, skal være opmærksom på er støbesamlingen mod gammel sokkel.
-Her skal du være særlig påpasselig og omhyggelig med udstøbning.-
Er her mulighed for at indstøbe kamstål fra gammel til ny sokkel er dette klart at foretrække. Samtidig skal støbeskellet være absolut rent, og gerne med udsparinger i den gamle del.
Det er desværre altid her, at revnedannelserne opstår.
-Så kan man træffe de fornødne foranstaltninger, er dette klart af foretrække- Det bliver unægteligt også lettere at undgå en K- bemærkning ved et evt. senere salg.
( Samtidig er her en hvis faglig, LDS stolthed, ved at have udført operationen, uden problemer.)

mvh.retroo4

-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

Annonce
Tak for hjælpen!
Udsparinger og kamstål- hva' er det??
Jeg skal vel rense den eksisterende hus-sokkel og bore nogle stål-
stænger ind i, så de kan få fat i det nye fundament?

mvh
Henrik
Hej

Rens godt af ved den gamle sokkel og bor nogle stykker tentorstål ind og lim dem fast med en cementvælling. Du kan evt bore dem skråt ned, så er det nemmere at få cementvællingen ind i hullerne.

Du kan ikke anvende en alm. slagboremaskine til beton, men en pheumatisk (håber det er stavet rigtigt) eller lignende.

Brug rustfrie indboringsmurbindere i murværket.

Sæt 10 mm flamingo imellem ved både støbningen og i gasbetonmurværket, krads det ud igen når du er færdig, og afslut med en elastisk fuge med bagstop, da der næsten uanset hvad du gør, vil opstå mindre revnedannelser ved sammen- muring/støbning.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også