Muret sålbænk - forankring?

Mit hus er udført med murede sålbænke i form af et skråtstillet rulleskifte. Nu er jeg ved at lave en lille tilbygning, der naturligvis skal have samme type sålbænk.

Så vidt jeg ved, skal der murpap eller -folie under sålbænken helt ud til forkant af formuren (og til bagvæggen). For mig at se ligger sålbænken altså uden at have fat i noget som helst. Allerhøjest lidt i enderne, hvor den støder op til murhullet - men det er måske ikke noget problem?

Hvis man kigger på f.eks. www.mur.tag.dk forudsættes det vist, at sålbænken er ”skåret” lidt ind i formuren til begge sider. Altså er lidt bredere end vinduesåbningen. Det giver jo godt ”bid” i hver side, men denne udførelse ses vist ikke så meget i praksis - og er i hvert fald ikke udført på sålbænkene på mit hus.

Mit problem er sat lidt på spidsen derved, at én af sålbænkene støder op til en havedør, og altså afsluttes med en fuge mod dørens karm. Denne side af sålbænken har altså overhovedet ikke fat i noget som helst.

Vil det være OK at lade murpappet stoppe inde midt på stenen i formuren, således at sålbænken har lidt at hæfte på?

Eller vil det være bedre at foretage en regelret forankring på én eller anden måde?

Eller ser jeg bare spøgelser?

Mvh

Lars K.

Lars K
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Lars !

-Jeg vil efter bedste evne forsøge at besvare dit spørgsmål.-

Nu skriver du, at her skal tjærepap eller folie under det skråtstillede rulleskifte. Jeg ved ikke helt hvor denne model kommer fra, eller hvor den er foreskrevet, men må indrømme at jeg selv tidligere har benyttet denne.
- Uden nævneværdig held og med et hulans besvær.-

Problemerne med fugtgennemtrængning opstår vel først, når facade og bagmur ikke bliver adskildt af eks. tjærepap eller nu 30-40 mm. flamingo.
Tjærepap benyttes i overgang mellem sokler og murværk, for at eliminere risiko for opstigning af fugt. Envidere tidligere i murede false for at stoppe fugtgennemtrængning mellem for og bagmur.

-Men hvorfor under sålbænke.- :?:

En fuldmuret sålbænk, opmuret med massive sten og korrekt udfuget er stortset 100 % vandtæt. Husk 30-40 mm.flamingo op mod bagmur. som fugt og kuldebro isolering. evt. kan afsluttende fuger mod mur,vindue og døråbninger udfuges som delitationsfuger/gummifuger, for at mindske risiko for revnedannelser. Træ og murværk opfører sig jo, som bekendt, uens i forhold til vejrlig og vibrationer.

Min erfaring med murpap under sålbænke, går på at det underliggende murværk i perioder bliver mere fugtigt end ellers, da sålbænken jo ikke længere kan medvirke til transport og fordampning af vandet.
Resultatet er oftest store saltpeter udblomstringer i murværket under vinduerne.

Det korte af det lange er, drop pappet og bekymringen om vedhæftningsevnen.

- Jeg kan overhovedet ikke se hvad pappet skulle gavne.-

Mvh retroo4

-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

Hej Retro

Tak for indlægget, der giver mig lidt at tænke på.

Det med murpap under sålbænken har jeg bl.a. fra

http://www.mucdesign.dk/detaljer/det.asp?tegning=m4ra&str=

Så vidt jeg ved handler det bl.a. om at lede vand væk bagmuren og isoleringen, som måtte være kommet ind via utætte fuger i vindueshullet (slagregn).

Jeg har murpap på sokkel og murpap fire skifter op ad bagmur samt flamingo i vinduesfals. Det er vist helt efter bogen.

Det med falmingo op ad bagmuren er nyt for mig. Det er en 350 mm hulmur med murbats - og du anbefaler yderligere en plade flamingo mellem bats og bagmur? Jeg kan godt se pointen, for bats kan vist godt suge lidt - det kan flamingo jo ikke. Om det så også er helt nødvendigt, er et andet spørgsmål, men fugt er jo noget forb..... noget.

Jeg har tænkt på at lægge en "musetrappe" under sålbænken og skrue den ned i formuren med en par rustfri skruer i rawlplugs. Den kommer så til at ligge i mørtel under sålbænken, og så skrider det nok ingen steder.

Med venlig hilsen

Lars K

Lars K
Hej!

Har lige set Mur&tagdetaljers snittegning vedr. murstenssålbænke.

-Tankevækkende-

Hvordan pokker holdes pappet fast til eksisterende bagmur. :?:

Pappet kommer, efter snittegningen, til at dele hulmursisoleringen i en ca. 45gr. vinkel. (Kan vist give en del problemer under montagen, men hvad nu hvis fugt trænger ind i det lille afsnit lige under vinduerne) :?:

-Vandet trækker ikke lige ud gennem en facadesten, sådan bare lige.-

Jeg er sikker på at korrekt udført murværk er noget af det nærmeste man kommer vandtæt mod slagregn.

-Jeg forstår ikke disse yderligere foranstaltninger-

-Håber her er en forklaring- eller er det bare livrem og seler og så lige et ekstra par seler. for besværets skyld.

Ønsker Lars held og lykke med opgaven

mvh retroo4

-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

Hej Retro

Nej, jeg er heller ikke sikker på, at jeg forstår det. På den anden side er jeg meget ydmyg over for normer og anbefalinger. Især når det er noget, jeg ikke har forstand på. Så har man jo ikke selvtillid nok til at ”skære hjørner”.

Jeg er jo kun en amatør, der murer lidt for sjov. Jeg hygger mig faktisk meget godt med de 12-1500 sten, jeg skal have lagt, og jeg har tid til at gøre det næsten overdrevent omhyggeligt. F.eks. giver jeg mig tid til at glatte mørtelpølserne på bagsiden! Det vil en murer nok more sig over, men jeg tror, det giver god sikkerhed for tættet fuger, når de faktisk er komprimeret fra begge sider, og jeg har tid til det i modsætning til en murer på akkord. Desuden sidder isoleringen pænt, når der ikke er mørtelpølser.

Så det med det tætte murværk tror jeg holder også i mit projekt.

Med venlig hilsen

Lars K

Lars K
Hej! igen

Lyder som om, at du har fuld kontrol over murerarbejdet.
-Lyder rigtig fornuftigt- biggrin

Jeg tror ikke at her findes nogle murere, med selvrespekt, som morer sig over kvaliteten og omhyggeligheden i dit arbejde.
-Jeg tror faktisk, at alle ville ønske at tiden til at kæle for opgaverne var tilstede.- Men ak! Hvem skal betale, for den "langsomme" murer............

- Med hensyn til det fugtisolerende pap, når det nu foreskrives, kunne det så ikke indmures et eller to skifter under sålbænken. Så render vi da ikke ind i forankringsproblematikken og den "løse" sålbænk.- :?:

MVH. retro

-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis