Fortolkning af den nye (2003) hundelov?

Godow godow.

Er der nogle her der har erfaring med hvorledes man kan fortolke ordlyden af den nye hundelov (vedtaget i 2003). Et af de store fremskridt ved loven er, at man nu kan gribe ind mod en farlig/aggressiv hund, INDEN den forvolder skade på andre, hvor man jo i gamle dage nærmest måtte vente på en serie af dødsfald, inden man kunne gøre noget ved folk der ikke kan styre deres hund. Inden ”sagen” udvikler sig ville jeg gerne vide hvorledes følgende kan udlægges (citat/uddrag fra loven):

Hvis en hund har for vane at forulempe mennesker eller dyr ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem eller at forulempe husdyr i ejendom eller på mark, kan politiet give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i snor og/ eller være forsynet med forsvarlig mundkurv.

Min nye nabo har en, efter hans eget udsagn, ”arrig blanding” af en Collie og en eller anden type bull terrier, jeg kan ikke lige huske præcis hvilken type. Den løb en dag efter mig fra hans grund og ind på min egen grund. En uhyggelig oplevelse, for det er en led køter at både se og høre på. Jeg har nu sat hegn op, men hunden vil gerne fare imod mig og snerre og ”true” eller hvad en hund nu gør. Hegnet er kun en meter højt, og jeg venter nu spændt på at se om bæstet kan hoppe over.

Hvis hunden bliver ved at fare truende mod mig, når jeg opholder mig tæt ved eller næsten i skellet, kan det så opfattes som om at den har ”for vane at forulempe mennesker eller dyr ved på gader………….” som ovenfor beskrevet? Vil politiet reagere positivt på en henvendelse om en sådan adfærd af en sådan hund?

Nedenstående konsekvenser, gælder de kun som ”straf” for mennesker der arbejder med hunde i kennel-regi eller lignende, eller hvordan skal ordene ”beskæftige sig personligt med” opfattes? Gælder de også for en privat hunde-ejer?

Retten til at beskæftige sig personligt med hunde kan frakendes for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum, hvis den pågældende:
1) har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr,
2) har undladt at holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden overfaldt mennesker eller dyr,
3) som ejer eller besidder har ladet en hund deltage i en hundekamp eller
4) har afholdt hundekampe.
Overtrædelse straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder.


Og ja ja, jeg ved godt at det er bedst at finde ud af tingene naboer imellem, og det forsøger jeg også. Efter min første oplevelse fik jeg lige en venlig sludder med naboen, som sagde at det ville han selvfølgelig lige holde øje med ikke skete igen. Alligevel, så sent som i går, gik en anden beboer i byen en tur med sin hund på offentlig vej, hvorefter ”den arrige” løb mod dem - den var jo igen løs. Resultatet var at den anden beboers hund, i forsøg på at beskytte sin ejer, trak manden omkuld så han faldt. Derudover slap de med skrækken.

Så jeg satser stadig på en mindelig løsning, men jeg gider bare ikke stå og fyre en masse fis af om den nye hundelov, hvis det i praksis viser sig ikke at blive håndhævet. Sidst, men absolut ikke mindst, så har jeg en lille datter på godt et år der gerne skulle kunne løbe trygt rundt i vores have og lege. Og jeg agter absolut ikke at sætte mig ned og vente på at en eventuel ulykke sker.

Med venlig hilsen
FlemmingB

13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej du..
"at fare imod dem eller forfølge dem"....det er rigeligt....den hund forpester jo dit liv og også andres kan jeg forstå.
Om politiet vil tage sig af det er et andet spørgsmål...Det kommer jo vist an på hvor travlt de mener de har.( lala..) Kan du leve med den risiko, når du også har små børn??? Kan du TILLADE dig at leve med den risiko kunne jeg jo også spørge??? Det kan du IKKE med børn og den viden du har om hunden, så det næste bliver, at bede ejeren om at give hunden mundkurv på, for ellers må du melde det .
FB....du vil aldrig kunne tilgive dig selv, hvis det en dag går ud over et barn...dit eller en andens.....så du har ikke "råd" til at være så flink imod en - åbenbart - ligeglad hundeejer.
For god ordens skyld..mit barnebarn på 8 år blev skambidt af en - ellers - fredelig familiehund i vinterferien og ejeren mener at andre har skylden selvom INGEN rørte hunden. Øre, hals,skulder,overarm og hele ryggen blev flået op på hende. Det ønsker jeg ikke skal ske for din lille pige og du behøver ingen forklaringer om nogen hundelov....Du er i din gode ret til at sige fra og beskytte din familie og andre overfor sådan et truende dyr. Hvis du bliver nødt til at gå til politiet vil det være et stort plus, hvis du kan få den anden mand, som blev hevet omkuld, til at gå med i det...
Håber du får sat en stopper for det uvæsen.
Sniffer

Sniffer  
Hej FB! ( og alle i andre)

Du kan prøve at sætte samme indlæg/spørgsmål ind på denne side, under spørgsmål og svar. www.familieadvokaten.dk det er gratis.

Mvh. Birger

Hvis øl er sundt, så må meget øl, være meget sundt. §;-)

www.baekhus.dk
Meget fint alt det her.... men du risikerer at ødelægge et formentlig udmærket naboskab ved at blande politi og advokat ind i det.

Derfor - gå ind til naboen og sig, at du ikke vil finde dig i det mere. Velbegrundet, forklar hvorfor (nævn hændelser m.v.). Er han et ansvarligt menneske, vil han forstå den frygt, du har (selvom det for hundeejere kan været svært at forstå). - og kan I ikke finde en ordentlig løsning, kan du jo stille og roligt fortælle ham, at så må han forvente besøg af politiet.....en anmeldelse, der støttes af flere naboer/genboer bliver taget alvorligt!

Og prøv evt. at få reagere positivt på hunden i stedet for med frygt - dens adfærd er et spejlbillede af din frygt.

Mvh.

Jan R.
Rigtigt, Jan. Jeg vil helt klart, som jeg allerede er startet på, forsøge at løse problemet med min nabo. Selvfølgelig. Jeg vil bare være forberedt på at argumentere fornuftigt, så jeg ikke bare står og fyrer noget af, der overhovedet ikke holder i virkeligheden. For det er jo altid når argumenterne bliver mere og mere usaglige, at folk taber hovedet.

Og til dig, Sniffer: Jeg håber at den pågældende hundeejer rådner langsomt op i Helvede ...... og så er jeg ligeglad med om den bemærkning er upassende eller ej.

Med venlig hilsen
FlemmingB

Annonce
Citat fra FB

Hvis hunden bliver ved at fare truende mod mig, når jeg opholder mig tæt ved eller næsten i skellet, kan det så opfattes som om at den har ”for vane at forulempe mennesker eller dyr ved på gader………….” som ovenfor beskrevet? Vil politiet reagere positivt på en henvendelse om en sådan adfærd af en sådan hund?


Hvis der er hegn imellem din og naboens grund tror jeg ikke på, at politiet kan/vil gribe ind - uddraget fra loven handler jo kun om offentlige arealer og situationer, hvor hunden ikke er indelukket. Det er vist kun de situationer, hvor den farer ud på vejen eller fortovet, der kan gøres noget ved - og så vil jeg da tro, du kan få ham pålagt at etablere et hegn, hvis den løber ind på din grund, men det er jo ligegyldigt nu, hvor du selv har gjort det...

Det er sørgeligt, som hundeejere kan få lov at chikanere omgivelserne - ofte ubevidst, fordi de som Jan R. skriver har svært ved at forstå, at alle andre ikke elsker "lille Fido" eller "King" (og deres efterladenskaber) lige så højt som de selv gør!

Sniffer: Er det rigtigt gættet at hunden stadig lever? :evil:

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Hej
ThomasPont..
Ja, det er rigtigt, men der ligger også det i historien, at pigen kender hunden og hun ønsker den ikke aflivet. Det var jo lige vand på ejerns mølle og hvad tænker et barn på, hvad der kan ske med andre også???
Iøvrigt har ejeren nægtet at anmelde til sin forsikring...
hilsen
sniffer

Sniffer  
Med hensyn til anmeldelsen til forsikringen:

Forhåbentlig er dit barnebarn dækket af en ulykkesforsikring. En anmeldelse til eget forsikringsselskab med oplysninger om navn og adresse på hundeejeren burde sætte skub i det.

Hvis ikke hundeforsikringen skal dække skal barnets eget forsikringsselskab jo, og det gør de ikke hvis de kan blive fri.
Det er selvfølgelig fint nok - men hvad skal man dog bruge sit forsikringssselskab til i den situation :?: :?: :?: :?: :?: :?: :?:

Og Jan R., det der med ikke at vise hunden sin frygt: Prøv lige at forklare mig helt tydeligt, hvad du vil have at et barn på 1, 2, 3 ....... 8-9 år skal gøre overfor sådan en hund?

Med venlig hilsen
FlemmingB

Det er klart, at penge på ingen måde kan opveje de fysiske men man kan få at sådan et overfaldt, men nu gik sniffers indlæg på, at ejeren ikke ville melde skade til sit (hunde)forsikringsselskab....

En voldsom skade kan udover de fysiske og psykiske skader for hele familien også medføre en række udgifter - det er da rart ikke også at skulle bekymre sig om at have penge til disse udgifter - det er vel hvad man kan bruge et forsikringsselskab til i disse situationer (og derfor en hundeansvarsforsikring er lovpligtig).
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis