Spørgsmål til oliefyr/gulvvarme

Hej,

Har lidt problemer med at forstå vores gulvvarme i huset. Det drejer sig om et hus på knap 200 m2 hvor der er gulvvarme i næsten hele huset. Alle radiatorer er altid næsten lukkede.

Gulvvarmen kan reguleres med individuelle termostater i hvert rum, men vi har nu indtil flere gange oplevet at gulvene i 2 rum bliver kolde. For at få gang i dem igen skal vi dreje lidt på termostaterne frem og tilbage, og når vi så stiller dem i samme position, ja så kommer varmen langsomt tilbage. Nogle gange kan der gå måneder imellem, andre gange kun få dage.

Hvad pokker kan det skyldes? Det er et 5 år gammelt lamborghini oliefyr, som ellers kører upåklageligt.

Som en sidste bemærkning kan det nævnes at vi stort set har den ene ende af huset lukket med for varme (kun lidt gulvvarme på et badeværelse) Hvis jeg så skruer lidt op for radiatorerne deroppe, så begynder vandrørene til radiatorerne af 'larme lidt' i den anden ende af huset.

Kan de 2 ting hænge sammen eller hvad kan det skyldes?
Måske luft?

Jeg håber I kan hjælpe mig, for det er et træls problem af have i et nyrenoveret hus, og vi har ikke selv forstand på det!

Thomas
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det første problem lyder umiddelbart som om, det bare er termostatstifterne, der sætter sig fast.

Det med larmen kommer an på, hvordan det larmer. Der kan godt komme en svag susen, når der skrues op, på grund af vandets friktion mod røret. Hvis det "bobler" er det nok luft et eller andet sted smile

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Hej Thomas,

Som også skrevet andetsteds - prøv at fylde 2½ liter kølervædske på systemet. Det nedsætter friktionen og smører ventilerne (selvom det formentlig ikke kan redde de, der allerede driller). Men det ses ofte, at ulige længder på gulvvarmeslanger (og især i forbindelse med radiatorer) kan give problemer på de længste slanger (vandet løber derhen, hvor der er mindst modstand).

Mvh.

Jan R.
Det må jeg prøve, vi har gulvvarme i stueetagen og radiatorer på 1. sal, rørene er ikke lige lange. Kølervædske, er det ikke farlig at fylde på ved oliefyret?

 

Jo da - men det er også nemmest at fylde på øverst i systemet. Går ud fra du har lukket ekspansion???

Hvis så, så lukker du trykket af plus så meget, at du ved øverste luftskrue kan tage denne af og hælde væsken deri.

(og 2½ liter er kun fordi det passer med indholdet i en dunk... men mit hus er 200 m2 med gamle støbejernsradiatorer og kun gulvvarme på toiletterne - og her virkede det!).

Mvh.

Jan R.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis