montageskum på vinduer

Jeg havde et mindre uheld ved brug af montageskum, da jeg satte nye vinduer i. Der kom skum nogle steder på træværket. Er der nogen gode ideer til hvordan jeg får det af? NB! vinduet er malet fra fabrikken, så hvis jeg skal slibe skal jeg male om - det er jeg ikke interesseret i. Dana-lim skulle have lavet noget der kan opløse montageskum - virker det?
mvh
EPKO
34 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
njord
njord
6142 7120
Har du prøvet at nulre med en alm skuresvamp fra køkkenet gerne fugtig.

Jeg mener det var sådan jeg fjernede et par mindre klatter på mine vinduer.

Venligst Njord

MVH Njord
Hvem i alverden har rådgivet dig til at bruge montageskum?

Montageskum er roden til alt ondt - næstefter religioner.

Det suger fugt, og derved kan det omkringliggende træ rådne.

Det værste skal skrabes af, og resten kan du forsøge at fjerne med rensebenzin eller sprit.

Mvh
ThomasB
PeterR
PeterR
3933 4000
Thomas, jeg troede du kun var imod undertag smile eller var det ikke dig.
På nogle af montageskumsprøjterne står hvordan du skal gøre, det har jeg set. Men jeg mener nu det er Acetone, men vist ikke efter det er størknet, så er der vist ingen vej tilbage.

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Annonce
Annonce
PeterR, ja, det dersens skum er noget være rod.

NEJ acetone må ikke bruges når vinduerne er malet, med mindre du vil male om igen... Kan det fjerne kvindernes (og nogle gange mændenes) neglelak, så fjerner det også vinduesmaling.. smile

Mvh
ThomasB
Hej

Det er et problem som jeg jævnligt selv er ude for i mindre format.
Fjern så meget af skummet som muligt med en skarp stemmejern eller lignende uden at beskadige malingen og tag noget sandpapir korn 100 og slib til det er glat.
Derefter tages den reparationsmaling som alle serøse vinduesfirmaer leverer med og mal efter behov.
Det burde ikke tage mere end 5 - 10 minutter at udbedre en skade.
Problemet opstår gerne fordi man ikke kan styre skumtrykket i de engangsflasker som gør det selv folket bruger.
Tips til montage:
Hav en bagstoppølse klar og læg skummet godt ind i fugen/sprækken og monter bagstoppølsen med det samme, så den virker som stop for skummet. Fugedybden/afstand til fugepølse/bagstop skal ved en fugebredde på 12 mm være ca 10 mm.

Til Thomasb:
Lad være med at udtale dig om polyethanskummets kvaliteter hvis du ikke ved hvad du taler om. Jeg har gennem 25 år brugt polyethanskum til montage af vinduer og ikke set et problem som det du nævner. Man skal selvfølgelig ikke buge skum hvor man er sikker på der kommer vand, men det klarer den elastiske fuge jo.

------------------
www.orla-nautrup.dk
Hej Orla.

For 25 år siden, brugte man også søm til at montere vinduer med, det var der heller ikke nogen problemer i, men nu bruger man altså skruer. For 25 år siden, brugte man skrålægter som afstivning, idag bruger man vindtræksbånd.

Jeg kender godt polyurethan - på godt og ondt.

Polyurethan-skum indeholder "diphenylmethan-4,4'-diisocyanat", som kan give luftvejsallergi, hvilket i sig selv er nok til at jeg ikke vil bruge det - og råder andre til heller ikke at bruge det. Faktisk er de fleste ekspantionsskum på miljøstyrelsens liste over produkter med sundhedsskadelige stoffer.

Og jo, montageskum SUGER faktisk fugt til sig, især det hvor man har skåret i det, så overfladen ikke længere er tæt. (når skummet hærder, så kommer der en glat tæt overflade, og den er man i de fleste tilfælde nød til at skære af, da skummet har udvidet sig for meget). Når skummet først er blevet fugtigt, så tager det MEGET længere tid for det at tørre igen, end f.eks. mineraluld. Prøv selv at tage en skumgummimadras og hæld vand på, det tager lang tid før den er tør igen.

Montageskum brugt forkert, vil også medføre at vinduerne ikke kan åbnes bagefter, da det kan presse karmene ind i en bue.

Montageskum er ikke for gør-det-selv-folk, da man hurtigt kan komme galt afsted.

Montageskum bruger mange istedet for skruer, og det er ikke tilladt.
Montageskum brænder utroligt godt, hvilket vil sige, at hvis der går ild i et hus og der ikke er brugt skruer, så falder vinduerne simpelthen ud.

Men hvis man ikke må bruge montageskum, istedet for skruer og der er risiko for at det suger fugt, hvorfor skal man så bruge skum?

Skruer, mørtel/illmodsbånd/fuge, mineraluld, det er hvad de fleste håndværkere bruger idag.

Mvh
ThomasB
Annonce
Hej Thomasb

Det var en ordentlig smøre, men enige er vi jo ikke, undtagen i at montageskum ikke er for gør det selv folk, de jo har typisk ikke den pistol der skal til for at lægge skummet korrekt ind i fugen i den rette mængde.

Hvem har iøvrigt talt om at montere vinduer uden mekanisk fastgørelse?

Selvfølgelig er der en risiko for at polyethanskum opfugtes ved vedvarende påvirkning af vand/fugt, men hvor skulle denne fugtpåvirkning komme fra ved en korrekt udførelse af arbejdet?

Iøvrigt har jeg gennem årene jævnligt været på efterreparationer i typehuse og lignende, hvor jeg har den dejlige oplevelse, at før overgangen til montage med polyethanskum var det ca. 20 - 30% af fejlene der var vedrørende utætheder omkring vinduer, og jeg kan ikke mindes at have udført sådanne reparationer siden.


Jeg sidder faktisk inde med en opfordring fra Byggeteknisk Erfaringsformidling (BYG-ERFA) om at indsamle oplysninger om dokumenterede skader på grund af anvendelse af polyethanskum ved vinduesmontage.
Jeg har som bekendt ikke selv kunnet finde nogle, så jeg vil gerne om du og andre vil skaffe mig den fornødne dokumentation!

Iøvrigt giver en korrekt monteret skrålægte mange gange en større stivhed i en konstruktion end et trækbånd, men det er nemmere at regne på et trækbånd for en tekniker!

Mvh. "den ikke anonyme"
Tømrermester.


------------------
www.orla-nautrup.dk
JørgenE
JørgenE
2376 4040
Se - det er styrken på siden. Var det mange andre steder, ville man tale dårligt OM hinanden, her afprøver man den viden der er - og på et tilpas højt niveau diskutere man uden at, man undlader at høre på den anden. Stærkt Thomas og Orla, men det er ok, at være brand-uenige - vi er lige nu ca. 300 (ja, så mange er på siden nu) der overvåger, hvis en prøver at komme med en letkøbt, så er det bare ærgerligt
Så det kan man ikke, og det er der heller ingen af jeg der gør, vi tager bare det bedste fra jer begge, og tak fordi i gider.
Jeg opfatter nok jeres disputs mere som teoretisk, og som Orla nævnte, kræver det en pro. at lægge fugen og det kan jeg tilslutte mig uden af være andet end en LDS - for jeg har altid kommet for meget i, og så har vi Thomas-problemet.

Dog ville jeg aldrig sætte et vindue i uden skruer, men nok ikke skum efter, hellere isolering, så tjærebånd (kan ikke huske hvad det hedder) og så til sidst mørtel, men jeg hører jo også til den yngre årgang wink

JørgenE


Mvh. JørgenE
Hej Gutter

Interessant diskussion. Som Jørgen - må jeg rose jeres gode tone.

Findes der ikke flere slags skum. Jeg har hørt om noget der hedder præcisionsskum som stopper når det møder en flade.

Angående illmodsbånd: Kan der passe jeg skal give 400 kr. for 3,5 m?

Hilsen Per


[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af Per M. Friis (den 13-10-2002).]

Med venlig hilsen
Per M. Friis

pev
pev
1078 9490
Hej Per.

Jeg har lige kigget i min prisliste, Illmodbånd i rullelængde 3,3 mtr. koster brutto 111,38 kr. ex. moms.

------------------
Poul Erik

PE

Der er yderligere 24 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg

  1. PU skum og vand
    Lav-Hus (5 svar)
  2. Støjdæmpning
    Lav-Bil (5 svar)
  3. Isætning af fransk dør
    Lav-Hus (9 svar)
  4. Synlig kobberroer gennem vaeg
    Lav-Hus (2 svar)
  5. stopning af vinduesfuger
    Lav-Hus (10 svar)
  6. PU Skum kan bruges til mange ting
    Over hækken (1 svar)
  7. Flamingo loft i lejlighed, skal det ned?
    Lav-Hus (21 svar)
  8. Velux lysningspanel - HJÆLP
    Lav-Hus (3 svar)
  9. Vådt under vinduesramme
    Lav-Hus (6 svar)
  10. Plasticvinduer der skal males hvide
    Lav-Hus (2 svar)
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Populært lige nu

  1. Skydelåger afmontering
    Lav-Hus (læst 177 gange)
  2. Trælim og træstøv.
    Lav-Hus (læst 145 gange)
  3. Gulvvarme.
    Jura, reglementer og krav (læst 397 gange)
  4. Hvorfor to termostater efter hinanden
    Fyr og opvarmning (læst 192 gange)
  5. Vende vinduer på hovedet?
    Lav-Hus (læst 125 gange)
  6. Hvor dybe stolper til 240cm hegn og hvor tæt?
    Lav-Have (læst 1430 gange)
  7. Etablering af Terrængulv - Hjælp - Svigende tilbud og signaler fra forskellige håndværkere
    Lav-Hus (læst 188 gange)
  8. Vvs pexrør
    Lav-Hus (læst 202 gange)
  9. Unidrain - må ikke installeres
    Lav-Hus (læst 554 gange)
  10. Tryk stiger i vandrør efter brug af varmt vand
    Fyr og opvarmning (læst 229 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også