Forkant på bordplade...

Hej
Vi vil gerne have en forkant på ca 5-6 cm på en køkkenbordplade (massiv teak) - altså så det ser ud som om pladen er dobbelt så tyk - er det noget man selv kan lave så det bliver pænt ?
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.

Ja, det kan man godt.

Det er nemmest hvis bordpladen er lige, altså uden rundinger, eller skal man til at høvle den lige. Der skal helst heller ikke være buer, for så skal man til at dampe teaklisten, så den bliver blød.

Du kan købe teaklister på et bådebyggeri.

Listen skal limes fast, og det skal gøres med noget lim der skummer. Kan ikke lige huske hvad det hedder, men bostik laver det. Trælim 733 HF eller Trælim 731 HF tror jeg den hedder. se www.bostik.dk

Det er vigtigt at listen bliver presset hårdt sammen med pladen. Brug skruetvinger og evt. et par stifter.

Når limen er hærdet, skal du slibe den overskydende lim af, og evt. runde listen så den bliver behagelig at befamle smile

Det er ikke nødvenligt at skarre træet, da listen sagtens kan holdes fast med limen alene.

Mvh
ThomasB
Hej

Du skal først og fremmest sørge for at den forkantliste farvemæssigt passer til din bordplade ellers kommer det til at se forfærdeligt ud (teak kan have mange nuancer)

Den lim som Thomasb skriver der skummer, er nok polyrethanlim som jeg nok vil anbefale eller i hvert fald en vandfast lim.

Som PeterR skriver kan man runde med en overfræser og der findes nogle smarte rundingsjern med anløbsring så det næsten ikke kan gå galt når først man har indstillet overfræseren.

------------------
www.orla-nautrup.dk
Tak for jeres svar. Kunne man for at få træet så ens som muligt evt. købe et ekstra stykke bordplade og save denne og bruge den som forkant eller er det helt hen i vejret ?
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej igen.

Nu har jeg lige undersøgt det med limen.

Det er hverken Trælim 733 HF eller Trælim 731 HF. Den lim jeg har her, hedder PU-lim, og som Orla skriver indeholder den polyurethan...ups..det var det stof jeg selv var imod ved montage skum, men man har vel lov til at være dobbelmoralsk ik'?..nå men det er altså det man skal bruge. Det skal tørre under stort pres, og træet må gerne være lidt fugtigt.

Vedr. det med at bruge noget af den samme bordplade til en frontliste, har jeg en lille kommentar: Vil det ikke komme til at se dumt ud med limtræ som liste, da man så kan se at det er limet på forsiden, og derved ikke kommer til at se massivt ud?

Mvh
ThomasB

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af ThomasB (den 24-10-2002).]
Hov Thomas.

Det var en massiv teakplade der blev spurgt om, og det må da være perfekt, hvis man ikke ønsker at markere kanten.

Skærer man det dobbelte af den normale tykkelse af pladen i længden + enderne og limer det på pladen er den "dobbelt så tyk".

Runder man så kanten af ind til selve pladen, vil det vel se ud som om træet og årene bøjer rundt i rundingen og forkanten fortsætter bare som en del af overfladen med nøjagtig samme åretegning som pladen.

Den er nu dobbelt så tyk med en smuk afslutning.

Det må da blive flot i min fantasi i hvertfald.

Mvh. JørgenE

Mvh. JørgenE
Hej igen.

Hov JørgenE smile

Jeg tror ikke at pladen er massiv i den forstand at den ikke er lavet i limtræ. Jeg tror der menes at den ikke er lamineret.

En massiv teaktræs bordplade i ikke-limtræ koster MANGE penge, ca 10.000 koster en planke i teak til bådbyg. Desuden vil der komme for mange spændinger i træet, så det vil flække.

Jeg mener bare at det ville være synd hvis man kommer til at kunne se at det er limet sammen - men der er vel ikke nogen anden udvej, hvis man skal ramme samme farve.

Mvh
ThomasB
Hm Thomas

Hvis vi antager at spørgeren har ret wink og den så er massiv, så skærer man den midt igennem så man har to halve bordplader og limer dem sammen omvendt, så ophæver de hinandens spændinger. Sådan var det i hvertfald på den massive teakplade jeg kender, der blev brugt til køkkenbord og aldrig slog sig eller revnede, heller ikke selvom den koster MANGE penge biggrin

Hos en kunde så jeg endda pladen i massiv palisander, men det var for mørkt til mig, og heldigvis mener min pengepung det samme.

Mvh. JørgenE

Mvh. JørgenE
Hej igen.

Og hvad kalder man 2 stykker træ, som er limet sammen? Limtræ?

Nej, jeg forstår hvad du mener.
Da jeg svarede, så jeg bare en stavlimet bordplade for mig - og det tror jeg også stadig det er. wink
Jeg tror ikke at der er mange byggemarkeder der har en massiv teakplade liggende. Og spørgeren spørger om "man ikke kunne købe en ekstra plade", man køber ikke bare en ekstra massiv teakplade, for at bruge den til lister smile

Ang. palisaner så er det et flot stykke træ.
Problemet med palisaner er at det er meget svært at få til at lade være med at flække. Det er f.eks. meget svært at lave møbler i massiv palisander.

Mahogny er også et lækkert træ, vi har faktisk fået et klaver i maghogny, og i starten troede jeg det var palisander. (jeg har ikke det bedste "træøje")

Jeg kender en der har forbindelse til at savværk, og han havde fået nogle prøve på Ipe-træ. Er du gal det er tungt. Det ligner teak, men vejer det dobbelte. Det er så tungt, at det ikke kan flyde. Jeg har overvejet at få lave nogle klinkbrædder, til beklædning på huset smile (hvis jeg får lov af økonomiministeren - derhjemme)

Mvh
ThomasB

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af ThomasB (den 24-10-2002).]
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis