Fremgangsmåde/materialer rep af ydermur

Zakken
Zakken
148 6855
Her kommer nok en flok spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe mig med at få besvaret.
Jeg skal, så snart jeg kan komme igang, have repareret en ret medtaget ydermur. Huset er fra 1900, og pudset, siden kalket. Der har i tidens løb været mange reperationer på væggen.
Min plan er, at banke alt løst puds af, i første omgang i 1 meters højde, jeg vil derefter skrabe fugene ud i ca. 3 cm. dybde, de er meget porøse, og kan mange steder pilles ud med en finger, jeg vil derefter fuge dem om. Jeg vil skifte alle de mursten, som er sprunget, afskallet og lign.
Til pudsen regner jeg med, at kaste ud den ene dag, og derefter pudse muren op dagen efter. Slutbehandlingen regner jeg med bliver med cempexo murmaling.

Spørgsmålene.
1. Er det nok, at skrabe fugerne ud i 3 cm. dybde, og er der begrænsning på hvor meget jeg kan skrabe ud af gangen?
2. Hvad skal jeg bruge til at fuge med? Mørteltype?
3. Hvad skal jeg kaste på/pudse op med? Mørteltype?
4. Er cempexo ok til så gammlet et hus? Jeg tænker her på diffusion.

Jeg ved, at det lyder som om jeg skal hyre en murer fremfor at begynde selv, men selve teknikken har jeg rimeligt styr på, mange har givet hvert deres bud på hvilken mørteltype jeg skal bruge, og jeg er mildt sagt forvirret.
Jeg vil gerne gøre tingene rigtigt første gang, og vil ikke være den, der bare smækker tilfældigt op på væggen, for derefter at se problemerne opstå.
Er der noget jeg skal uddybe, så sig til. Jeg vil prøve, for overskuelighedens skyld at lægge et billede af huset på.
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
retro04
retro04
533 8900
Hej!

-Dette kunne måske også være et bud-

http://www.mur-tag.dk/muc/videndatabase_m.asp

hvis du ikke her finder et konkret og direkte svar på dine spørgsmål, vil jeg gerne uddybe disse nærmere.

Mvh. retroo4

-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

Zakken
Zakken Trådstarter
148 6855
Hej igen.

Og tusind tak for svar, og for links iøvrigt. Det er skønt, at mange er så hjælpsomme, når man nu selv eer ret ny i LDS området. Måske en dag jeg selv kan bidrage med lidt viden.

Aalborg portlands havde jeg ikke set før, og den er rigtig fin til inspiration.

Som der står: Bor du i et gammelt eller fredet hus, kan det være problematisk at anvende cementbaserede produkter, og det er netop mit største problem. Hvad gør jeg da?

Jeg har vedhæftet et par billeder, der viser hvor skidt stand muren er i, håber det kan hjælpe lidt.

[IMAGE:522]

[IMAGE:523]

Annonce
Annonce
retro04
retro04
533 8900
Hej!

-fine billeder-
Her er virkelig noget at tage fat på.
-Man får nærmest lyst til at komme igang, når man forestiller sig huset med en totalrenoveret facade-
Skal jeg forstå det sådan at huset er gammel og fredet, eller bare gammelt. (problemer med cementbaserede produkter) ?

Det ser unægtelig ud til at husets facade, i første omgang, trænger til luft
ned med pudsen og udskiftning af sprængte sten. ( Måske sandblæsning) Herefter får du, når det hele er tørret op, en god bund til videre forarbejdning.
-eksempelvis vandskuring, med afsluttende silikatmaling, eller indfarvet vandskuring i et hug. -

held og lykke med LDS opgaven
-Det vil være spændende med nogle før og efter billeder-

mvh. retroo4

-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

Jan R.
Jan R.
1896 7500
Raadvadcenteret har svarene på dine spørgsmål - desværre er deres tidligere gratis råd nu kun mod betaling (i hvert fald de omfattende råd). Men prøv at se nedenstående link:
http://www.raadvad.dk/doc/files/Publikationslister/Publikationsliste%20040205.pdf

- Anvisningshæfterne 1-4 skulle kunne løse dine problemer. Men i øvrigt har de gratis rådgivning fra 13-16 på 21 63 37 31

Held og lykke!

Mvh.

Jan R.
Annonce
Zakken
Zakken Trådstarter
148 6855
Hej igen, og tak for links. Jeg skal have bestilt et par af de bøger nævnt på siderne.
Nej, huset er ikke fredet, bare gammelt.
Jeg har det bare sådan, at hvis jeg nu gør tingene rigtigt første gang, fører jeg noget videre til de næste (hvis de da ikke bare jævner det med jorden) :shock:

Huset er et af de ældste i byen og er ret markant at se på især forfra, hvor der er en stor karnap med samme vinduer som ses på billede et.
Jeg vil så vidt muligt gerne bruge de "gamle metoder", og holde huset i gammelt stil, ihvertfald udvendigt. Husets vinduer er mage til de vinduer man kan se på et billede fra 1917, og et enkelt af husets vinduer er stadig det originale, tydeligt at se hvordan glasset bølger i overfladen.

Det er en lidt sjov tanke, at huset stod her i både første og anden verdenskrig, stod her da skolen ved siden af blev bygget, og samtidig sjovt at efterforske lidt om husets historie, jeg har nu fundet ejerne tilbage til 1937, og har fundet frem til denne ejers datter, som bor få hundrede meter herfra. Jeg håber at kunne få lov at se nogle billeder af husets oprindelige indretning.
En sidste, måske mere skræmmende ting jeg har fundet ud af er, at alle tidligere ejere af mit hus har været ungkarle...... HMMMM.
retro04
retro04
533 8900
Hej igen!

HMMM....... Måske skulle du få gjort noget ved den facade. :lol:

-Jeg ville nok skrabe alt pudsen af, udfuge med kalkmørtel 1:10, ved nybyggeri udfuges normalt med 1:6. Men ved restaureringsopgaver bruges ikke stærkere mørtler end den oprindelige, herved elimineres muligheden for revnedannelser.
Billederne tyder på at dette ikke altid har været kotume ved rep. på netop dit hus. Ligner noget der er lappet med cementmørtler og multiklæb.

-Det er iøvrigt et rigtig flot, detaljeret hus, som fortjener en nænsom restaurering.-så du har mere end ret i at tingene skal gøres rigtigt.
-så du må jo nok hellere få de omtalte bøger og pjecer-

Vedr. pudsen, eller hvad vi nu vælger at kalde den, har jeg med held brugt en bastardmørtel. 1: cement 3: sand 6: kalkmørtel
Jeg lader gerne mørtelen/pudsen stå i 1-2 år inden yderligere overfladebehandling. Det har endnu aldrig "snydt" mig.


-Lige et billede som dokumentation.-

[IMAGE:526]


-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

Zakken
Zakken Trådstarter
148 6855
Jeg skal se, at få taget en flok billeder både før, under, efter, og når mureren ankommer for at begrænse skaderne :lol:
Nej, seriøst vil jeg bare ikke gøre det halvt, og heldigvis er min nabo murer, så jeg regner med, at han kan tilkaldes i nødsfald. Han er dog "moderne murer" så jeg er lidt bange for, at det er den effektive løsning fremfor den rigtige løsning han vil vælge.
Jeg har dog gjort en vigtig opdagelse i arbejdet med den gamle hytte. Man skal have tålmodighed, sjusker man undervejs bliver resultatet derefter.
Tusind tak for gode råd, gode links, og alt muligt andet som har bidraget til at kaste lidt mere lys over sagen for en ny LDS´er.
Jeg vender frygteligt tilbage med flere spørgsmål, for engang i nær fremtid skal loftet udnyttes til et par værelser, såååeh deeet...... biggrin
Thomas FH
Thomas FH
431 3100
Hej Zakke

En fordel ved ren kalkmørtel, uden jura kalk, er at du kan leje en tvangsblander og blande en stor portion Til hele huset, og fylde det på spande med tæt låg. Hvis det ikke får frost, kan det holde i mange år. På den måde får du samme type mørtel til hele huset.
Ulempen ved ren kalkmørtel er at det hærder fra overfladen. Til Fugning vil jeg tilsætte jurakalk til kalkmørtlen. Jurakalk hærder med vand.

Jeg har selv en gavl på en gammel staldbygning, som trænger meget mere til mørtel end dit hus. Sælger har monteret profileret krydsfiner uden på en murstens mur. Det bliver kønt at få det væk. Det bliver ikke i år.
Jeg vil undgå cement i pudsen. Om det er det rigtige kan jeg svare på om 10 år.

PS jeg kan godt forstå hvis prisen på netpuds renovering har fået dig til at vælge det gode gamle.

Mvh Thomas

Mvh Thomas

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Relaterede emner

Populært lige nu

  1. Worx Landroid reservedele
    Over hækken (læst 6287 gange)
  2. sprøjtning med gift !
    Lav-Have (læst 34053 gange)
  3. Listebeklædning på skur og vindpap
    Lav-Hus (læst 7752 gange)
  4. 2 lampeudtag til en afbryder
    Lav-Hus (læst 1254 gange)
  5. plænerens - større mægnde
    Lav-Have (læst 4601 gange)
  6. Afstand understøtningspunkter (terrasse)
    Lav-Hus (læst 19538 gange)
  7. Hvordan får jeg fjernet sand fra perlegrus i indkørsel ?
    Belægning, udsmykning og blomster (læst 329 gange)
  8. Hjemmelavet ukrudtsmiddel
    Lav-Have (læst 25884 gange)
  9. Byggesag i København
    Over hækken (læst 539 gange)
  10. Opus74 indmuringsdåse udvendigt?
    Lav-Hus (læst 156 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis