BD30 væg med ventilation spalte foroven ?

Hej,

Jeg har en tilbygning til mit hus som indtil nu har været garage. Der er fladt tagpap tag (med hældning) på og der er ventilationsspalter i begge sider af taget. Dvs. op mod huset og i den modsatte side.

Nu vil jeg så inddrage halvdelen af garagen til et værelse. Har fået byggetilladelse osv. Men der er jo et krav til at den væg der adskiller værelset og garagen skal være en BD30 væg. Og en BD30 væg skal slutte tæt til indersiden af den yderste tagbelægning.

Men problemet er jo at ventilationen bliver afbrudt hvis jeg gør det!

Er der nogen der har en ide til hvordan alle bliver glade her?

mvh
Jens
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Jens

Kan du ikke komme afsted med at lave et rids af din grundplan, hvor man kan se, hvor hus ligger i forhold til garage, og hvordan væggen til værelset skal placeres i garagen. En simpel stregtegning er nok, og det gør det lidt nemmere at vurdere.

Mvh. Carsten.
Ja det kan jeg godt se, kan blive lidt af et problem.

Kunne du evt. løse det med nogle hætter på taget, på begge sider af BD væggen?
Jeg var ellers ved at tænke i en slags brandkamserstatningsløsning, men den går nok ikke, da den også skal føres helt ud.

Hvordan kan der ventileres ved sammenbygning med det gamle hus?
Er det nye med garagen højere?

Mvh. Carsten.
Hele tilbygningen er med fladt tag der går ubrudt tværs over bygningen. Der kunne godt sættes hætter på (det var der faktisk på det gamle tag), men jeg måtte konstatere at de er simpelthen ikke er gode nok. Det meste af taget var rådnet op.
Og forsikringsmanden sagde det samme om hætterne. Det der undrer mig lidt er at da han var ude at kigge (på det gamle rådne tag) var det faktisk ham der foreslog ventilationsspalterne i siden af bygningen. Og på det tidspunkt var bryggerset der jo også. Og problemet med BD30 væggen.

Jeg har vedhæftet et simpelt tværsnit af tagkonstruktionen. Det gamle hus er til venstre. Og tilbygningen er bygget op mod gavlen på det gamle hus.

mvh
Jens
Jeg tog lige en kigger i Icopal-håndbogen, du skal ikke bruge hætter.
Læs selv øverst på side 90: http://www.icopal.dk/icopal_dk/icopal_dk.nsf/vwCatListGroupLookup_Local/F31BBDAD0E170E80C1256D8F0033A072/$file/kap_4.1.pdf

Du skal nok ha' lavet taget om sad fra ventileret til ikke ventileret løsning
Se eksempler på side 95 på samme link.

Mvh. Carsten.
Annonce
Hov hov Carsten, kan du lige få erstattet den sad med en biggrin ... Nu ved jeg ikke om jeg læser icopal håndbogen som fanden læser biblen men: Hvis jeg stopper ventilations spalterne, fylder isolering helt op til tagfladen, fører BD30 væggen op til undersiden af taget og sætter en hygrodiode på istedet for dampspærre og så gips.. Har jeg så ikke et uventileret tag som vist for rumklimaklasse 2 på side 95? Hvis det er tilfældet overlever jeg nok, for jeg har ikke lavet loft i hverken værelse eller bryggers endnu.

Men jeg kan stadig bedre li' de ventilerede tage......

mvh
Jens
Den viste smilie var kun fordi, jeg skabte mere arbejde for dig.
Hvis du synes det er OK, så er jeg da glad for det, men jeg vidste jo heller ikke, hvor langt du var nået.

Så vidt jeg kan læse, har du forstået budskabet.
Jeg kan også bedst li' den ventilerede model smile

Mvh. Carsten.
Normalt ville det nok heller ikke være en specielt glad smilie men lige i dette tilfælde er det. Dengang jeg skrev indlægget frygtede jeg det værste. Men nu ved jeg, der er der en løsning så alle er glade, og som højst tager et par dage ekstra at lave.

Så jeg takker for dine input...

mvh
Jens
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis