stabilisering af vaskemaskine

Kære alle
Jeg er helt ny her på siden. Som enlig kvinde, håber jeg at kunne få noget god vejledning udi lav-det-selv.

Jeg bor i en gammel lejlighed med trægulve. Min vaskemaskine slår, hopper og danser. Jeg har fået bakset et par fliser ind under det tunge dyr, men alligevel er den ustabil i en grad at mine underboere klager. Er der noget jeg kan gøre?????

Charlotte
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Charlotte!

Du skal ikke "klodse" maskinen op, men, bruge de justerbare fødder under maskinen. Du skal sørge for at apperatet står helt i lod og vage. Det kontrolleres med et vatterpas.

Mvh. Birger

P.S. Er det en ældre maskine, kan det være et ophæng til tromlen der er itu.

Hvis øl er sundt, så må meget øl, være meget sundt. §;-)

www.baekhus.dk
Hej Birger

Tak det er dejligt, at der er nogen der responderer.
Nej det er ikke en ældre maskine, blot et år gammel.
I begyndelsen stod den på gulvet uden plade, men den skabte vibrationer og larm i hele hytten.
Jeg fik da det råd at klodse den op på en flise der efter sigende skulle sprede trykket ud over flere gulvbrædder.
Jeg ved nu ikke rigtigt - det er lige dårligt.

Jeg har nu hørt om noget der hedder en Neopren-plade. En slags gummi-bygge-materiale. Har nogen hørt om det??? Et stødabsorberende underlag.....som man måske kan få via www.dafa.dk.
Kender nogen dette firma???

venlig hilsen
smile

Charlotte
Hejsa,
Havde nøjagtigt det samme problem i min gamle lejlighed. Prøvede også med stenen (med en tynd isoleringsmåtte under). Virkede bare ikke.

Problemet er, at vaskemaskiner er designet til at stå på et ikke-fjedrede underlag, hvorved ophængene optager svingningerne. Men når underlaget fjedrer, kommer der ubalance - forskydninger i svingningerne, og dem kan ophængene ikke håndtere :-(

Har efterfølgende set det løst med en ramme skruet til de bærende bjælker - men det er et større projekt og ikke særligt kønt.

Mvh.

Jan R.
Hej Charlotte

Hvis maskinen er helt ny og hopper, kan det være fordi transportsikringen ikke er fjernet.
Se i brugsforviringen hvordan det gøres. Så kan du se om den er fjernet.

Hvis det ikke er det, så har jeg ingen bud på en løsning.

Mvh Thomas

Mvh Thomas

Hvor meget fylder du i maskinen og hvor meget slynger du med?

Moderne vaskemaskiner kan jo let slynge med 1400 omdr/min og ligger der 5kg sengetøj med vand skævt i maskinen skal det give rystelser - uanset hvilket underlag man har.

Tænk på at det er ca samme omdrejningstal som en bilmotor når du kører 60/70 km/t - og den er der gjort virkelig meget for at afbalancere.

Har selv boet i lejlighed og der slyngede vi ikke over 800 omdr/min og helst ikke med helt fuld maskine (med en ny bauknect guldsegl maskine der kunne slynge 1600)

Den bedste opklodsning er en massiv krydsfinerplade (som visse fabrikanter anbefaler) således at benene kan fordele vægten ens.
Annonce
Til Jan R.

Det lyder som om en træramme bliver nødvendig. Kunne du give lidt flere detaljer om en sådan træramme. Hvilke materialer og dimentionerne på disse. Bare såda ca. - så jeg ikke lyder al for fjumset hos tømmerhandleren.

Jeg håber ikke jeg er for besværlig biggrin

Pyt med at det måske ikke er det smukkeste - det er slet ikke smukt at blive sat på gaden på grund af "dårlige vibrationer" tongue

Charlotte

Charlotte
Den jeg så var en svejset stålramme, skruet direkte gennem gulvet ned i de bærende bjælker. Rammen var i firkantprofil - vist nok 50x50.

Den havde kun fire anlægspunkter på gulvet, dvs. den var hævet 5 mm i hjørnerne, hvor den var fastgjort med to meget lange fransk skruer.

Det havde taget en smed en times tid at lave den. MEN jeg garanterer ikke, at den virker - den gjorde i den pågældende lejlighed. Der er jo en masse "men'er" og "hvis så'er", som kan ødelægge det.

Mvh.

Jan R.
Tak for beskrivelsen. Dette er vist ikke noget jeg selv kan klare. Så jeg må ha fat i Smeden. Han skal vel også først tage mål af mine bærende konstruktioner? Og kan han montere? Eller skal der bruges flere forskellige typer håndværkere?
Uf - det er ikke altid lige fedt at være enlig kvinde. Men tak til alle for jeres gode råd og vejledninger.

Venlig hilsen

Charlotte
Det burde han kunne (altså montere), hvis altså han er en ordentlig smed!
Ja han bør tage mål af dine bærende konstruktioner, så han kan få lavet rammen herefter, med de rigtige understøtningspunkter, og huller til fastgørelse.

Mvh. Carsten.
Hvad siger du Charlottemaria, skal smeden tage mål af dine bærende konstruktioner :?: :?: :lol: :roll:
Så ender det måske med du ikke er alene bagefter ... Hvis ellers målene passer...

Sorry kunne ikke dy mig...

Peter
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis