Hej,
Vi er ved at renovere et gammelt badeværelse. Toilettet og vasken har haft hvert sit afløb (afløbet fra håndvasken løb ind i et andet lokale), men jeg ønsker nu at samle toilet og håndvask afløb i det rør, der hidtil kun har været brugt til toilettet. Toiletafløbet er i støbejern, og går lodret ned til en bøjning, og derfra ud gennem væggen.
Dels er adgangsforholdene ned til bøjningen ikke gode, dels har jeg dårlig erfaring med at forsøge at skille støbejerns afløb fra hinanden -- de har en tendens til at skilles et andet sted end der, hvor man står og banker for at løsne det gamle kit. (sidste gang kostede det en hulens bunke besvær og et nyt toilet...) Derfor kunne jeg godt tænke mig at skære røret over lidt under gulvhøjde, og så påsætte de dele der skal til.
I byggemarkedet kan jeg ikke umiddelbart finde tilslutninger/løsninger som kan laves, uden at det skal gå til en krave (altså at det gamle rør fjernes helt nede ved bøjningen).
Så: Er der nogen der har gode råd til ...
1) hvordan man tilslutter "moderne" afløbsrør i plast til et overskåret rør i støbejern?
eller,
2) evt. hvordan man skiller de gamle støbejernsrør ad uden at man får banket noget helt andet fra hinanden -- også hvor det er svært at komme til?