gulvisolering

Vi er et par glade amatører, der med gode venners hjælp skal isolere vores gulv/fundament.
Huset er en landvilla, bygget i 1920.Rummet måler 3,37m x 6,91m.
Vi har netop fået bygget en masseovn, og ønsker ikke gulvvarme.
Vores første plan var at grave ud, lægge lecanødder, derpå 160mm flamingo, og til sidst klaplag, hvorpå strøer og gulv skulle lægges.
Nu er vi blevet lidt forvirrede.
Vi har fået anbefalet i stedet at grave ud (24cm under gulvhøjde)lægge 2cm sand, 160mm flamingo, derpå 22mm gulvspånplader og direkte derpå gulvbrædderne. Desværre kender vi ikke nogen der ved ret meget om denne metode.
Vi ønsker en miljøvenlig løsning, og har hørt at vi helt kan udelade gulvspånpladerne.

Er der nogen der har erfaringer, og kan råde os.

I øvrigt skal vi have ført gas frem til gasbord midt i rummet, og havde forestillet os at røret skulle ligge i gulvet. Hvordan gøres dette.
En stor tak for en god brevkasse- og med håbet om at nogen kan hjælpe os.
Hilsen Lone
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Lone.
Du/i skal lige være opmærksomme på, at når der er en masseovn i rummet og i måske ønsker trægulv, "skal" der mindst være 50 cm. fra træ til masseovnen, afstanden her er også til trælisteloft.

------------------
Poul Erik

PE

Jeg mener at I skal lægge nye strøer - under dem sætter I et skellet af brædder - derpå 100 mm isolering af glas eller stenuld - dampspærre ovenpå tapet sammen så den er tæt og fug den fast ved væggens ydersider - derpå gode gamle gulvbrædder, eks 180 x 32 mm.

Det har jeg gjort og det virker perfekt.

Husk at der skal være luft under isoleringen. Tag evt at murer nogle plastbøjninger fra VVS ind i væggen. luftindtaget skal være under isolering. Net el. lign. hindre mus i at gå ind i luftindtaget.

cool
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
citat:
Oprindeligt indsendt af Orla Nautrup:
Hej
Er det et lamineret parketgulv der er tale om eller er det massive brædder??



Undskyld den sene reaktion.
Vi vil allerhelst genbruge de gamle massive brædder. Planen er at male gulvet til sidst.
Hilsen Lone

citat:
Oprindeligt indsendt af pev:
Hej Lone.
Du/i skal lige være opmærksomme på, at når der er en masseovn i rummet og i måske ønsker trægulv, "skal" der mindst være 50 cm. fra træ til masseovnen, afstanden her er også til trælisteloft.




hej Pev. Der er mange forskellige typer masseovne - vores ovn skal have 2o cm. afstand til brændbare materialer - det er oplyst af ovnbyggerfirmaet Fornyet Energi, Stenlille som har bygget ovnen.
Hilsen Lone
Annonce
citat:
Oprindeligt indsendt af MUFl:
Jeg mener at I skal lægge nye strøer - under dem sætter I et skellet af brædder - derpå 100 mm isolering af glas eller stenuld - dampspærre ovenpå tapet sammen så den er tæt og fug den fast ved væggens ydersider - derpå gode gamle gulvbrædder, eks 180 x 32 mm.

Det har jeg gjort og det virker perfekt.

Husk at der skal være luft under isoleringen. Tag evt at murer nogle plastbøjninger fra VVS ind i væggen. luftindtaget skal være under isolering. Net el. lign. hindre mus i at gå ind i luftindtaget.

cool


Hej MUR
Det er fristende med den "gode gamle måde".
Med hensyn til dampspærren - den perforeres jo når gulvbrædderne slås i, betyder det noget? Hvordan fuger man den fast langs væggene?
Kan vindpap erstatte dampspærren?
Med hensyn til dit forslag om at indmure vvs rør. Kan du lukke for dem i kolde perioder , eller er de åbne året rundt? Der er 3 gamle ventilationsriste i rummet vi arbejder med, desværre går en af dem ud til et senere opført udhus. Måske kan vi bruge din ide´med at indmure vvs-rør, for at erstatte den manglende luftgennemstrømning.
Hilsen Lone

Hej Ione

Brug hellere "svar på indlæg" som står foroven og forneden på siden. Så undgår du at gentage det der allerede er svaret. Det er mest til brug, hvis du laver et indlæg der refererer langt højere oppe.

Mvh. Jørgen

Med venlig hilsen

Jørgen
Hej
Gulvflamingo med fals fungerer både som isolering og kapilærbrydende lag. Så der er i hvertfald ingen grund til at bruge både Lecanødder og gulvflamingo.
For øvrigt, hvis det ikke er jeres sidste projekt, så køb evt. SBI anvisning 189 fra Statens Bygge Forskningsinstitut. Der står alt om hvordan man laver gulve - ja hele huset faktisk.
MVH Morten

Morten Brik
Hej Lone.

Med hensyn til afstand til brandbart materiale, vil jeg anbefale, at i tager kontakt til den lokale skorstensfejermester, da det er ham som bestemmer i sidste ende.

------------------
Poul Erik

PE

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også