Hej,
Her er lidt tips til området omkring Amsterdam, også kaldet Randstaden.
I dette område ligger der indenfor 1 times kørsel Rotterdam, Den Haag, Keukenhof (Tulipanpark), Delft, Leiden, Haarlem, Amsterdam m.m. og der er seværdigheder for alle aldre, lige fra museer, Præhistorisk middelalderby (
www.archeon.nl), Eksperimentarium (
www.e-nemo.nl) osv. Yderligere inspiration kan desuden hentes via det Hollandske Turistråd på
www.holland.com.
Indkvartering: Hvis man har børn kan der med fordel logeres i CenterParcs, Zandvoort hvor der bl.a. er Tropisk badeland for børn (
www.centerparcs.com). Ellers kan følgende link
www.hotels.nl bruges til at finde et egnet hotel (35 % rabat) efter de kriterier som DU ønsker og som ligger tæt på hvad Du gerne vil se .
I Amsterdam kan der parkeres på i centrum, men koster ca. 60 i døgnet!. Så jeg vil anbefale at parkere udenfor centrum og så tage metroen eller sporvogn indtil centrum.
Vi har selv boet i Zandvoort hvorfra der er mindre en 1 times kørsel til Amsterdam. I kan evt. parkere i Haarlem og tage toget til Amsterdam, hvor Central Station ligger lige i centrum.
Hvis du har behov for yderligere er du velkommen til at spørge igen.
Mvh.
JK