Hej Henrik1.
Jeg blødgører - ikke smelter - som hovedregel 1 pakke stegemargarine og ælter forskelligt i.
Du kan evt. blødgøre ved at lade skålen med margarine stå og hygge sig ovenpå en varm radiator, mens du laver noget andet. Fedtet fra julemiddagen røg med sidste gang efter at have kogt vandet ud i en gryde og kølet af. Jeg har også hørt, at andre anvender brugt palmin eller friturefedt.
Fyldet er lidt forskelligt, efter hvad jeg har i skabene. Denne gang slås de om solsikkefrø, brødtern, en rest frosne hindbær og havregryn.
Sidst var det rosiner, birkes, cornflakes og vildfuglefrø, som blev serveret til stor fornøjelse for dem og mig bag ruden :wink:
Vil man slippe for fedtede fingre, æltes det sammen i en kraftig plastpose. Og så er det bare at fylde i kokosskallerne med en ske. Tryk det godt sammen deri.
Vi vikler et stykke ståltråd om et søm, som puttes i bunden af et plastbæger og fylder fuglemaden i. Så lader vi dem stå og blive faste i køleskabet til dagen efter, hvor de lempes ud af bægrene og fastgøres med den anden ende af stålstråden derude i haven.
Og så et tip til jer med rosenbuer: De er meget dekorative om vinteren med fuglemaden hængende - og kattene her kan ihvertfald ikke klatre i rosenbuen. Så jeg har stort set droppet fuglebrædtet i år. Dog kommer der halvtørt brød på det. Det river jeg i.ø. på den grove side af råkostjernet, så det bliver til fine fuglekrummer.
God fornøjelse