isolering af ny udhusvæg mod eksisterende væg

Hej alle handyfolk

Jeg har bygget et udhus, som tilbygning til mit murstenshus. Jeg ønsker at isolere udhuset og er kommet i tvivl om, hvorledes jeg skal forholde mig i forhold til murstensvæggen, der tidligere var ydervæg og nu indervæg i udhus. Efter isolering af væggene vil jeg sætte rustikbrædder i udhuset. Mit spørgsmål er så, hvorvidt jeg skal isolere det mellemrum der opstår mellem murstensvæggen - 4x4-stopler - dampspærre og rustikbrædder. - De tre øvrige vægge, der er nye, vil jeg selvfølgelig isolere, men giver det mening at isolere mellem den gamle murstensvæg og rustikbrædderne, når der er tale om en indervæg.

Tak for mange gode tips på disse sider.

Ole

Mvh Ole Nissen
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Både og du, for hvis du ikke gør det, er der en kulde bro ind i rummet, fra facadestenen, på den anden side, hvis rummet ikke skal opvarmes, så gør det nok knap så meget.

Hvis rummet ikke skal opvarmes, vil jeg udelade dampspærren, da du kan risikere at det bliver koldere inde end ude, og dampspærren skal altid side på den varme side.

Jeg vil heller ikke sætte dampspærre på den gamle ydervæg, da jeg er bange for at det vil lukke fugt inde i muren.

Mvh. Carsten
Først af alt, hvormeget vil du isolere (mm).

Hvis nu du ikke isolere mere end 100 mm, og du kun har varme på ind i mellem, vil jeg ingenting gøre. Husk dog at isolere helt ind til den gamle ydermur, så du undgår trækgener.

Vil du isolere mere, og have permanent opvarmning er det noget andet, og så må vi se på det til den tid biggrin

Mvh. Carsten
Hej,

Jeg står med nøjagtig den samme problemstilling her om et halvt års tid. Min tilbygning står op af gavlen (hulmur) på det gamle hus. Jeg skal have rummet permanent opvarmet.

Så den øvrste del af murstensvæggen vil jo være kold fordi den går direkte ud i det fri. Jeg regner med at lægge 50 eller 100 mm isolering og så et lag gips på.
Hvis jeg kendte temperaturen ned gennem væggen, er det relativ let at regne besparelsen ud i kroner og øre ved at gå fra 50 til 100 mm. (jeg har på fornemmelsen at det ikke er så meget.

Dampspærre vil jeg ikke bruge her (Jeg sætter principielt ikke dampspærre op medmindre der er luftcirkulation på bagsiden af isolering). Det med at lukke træ inde bag plastik skal man generelt være forsigtig med.

mvh
Jens
Hej igen

Mit arbejde har gjort, at der ikke har været tid til at følge med på disse sider. - Jeg har isoleret med 220 mm "flamingo" i gulv, vil isolere loft med 100 mm, ydervægge med 150 mm og mod oprindelig murstensvæg 100 mm. Udhuset er delt i to rum på henholdsvis 5 m2 og 14 m2. Det mindste rum skal bruges til fryser, grill, drikkevarer m.m., hvorimod det store rum skal være arbejdsrum/værksted til forefaldende arbejde. - Hvis ikke det vil koste en formue i el, så har jeg mest lyst, til at rummene er opvarmede, så de bliver en mere naturlig del af huset.

Jeg har forstået de enkelte indlæg således, at I anbefaler, at undlade dampspærre mod det oprindelige murstenshus, men jeg synes, at der nogen uklarhed, hvorledes I mener, at man skal forholde sig til ydervæggene, der er beklædt med træ. Jeg har oprindeligt tænkt mig, at sætte dampspærre op her.

Hvad mener I vil det rigtige?

Mvh Ole Nissen
Det kan du også sagtens gøre, men så skal du sørge for at det er opvarmet, da en dampspærre altid skal sidde på den varme side af isoleringen. Hvis du ikke varmer op, kan du risikere, at du har en lavere temperatur inde end ude.
Du burde lægge lidt mere isolering på loftet, da varmetabet den vej ud er 15% større end ved væggene.

Mvh. Carsten.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis