Hjælp mig !!!! Ophæng til masonitplader (værktøjstavle)

I forbindelse med etablering af værksted har jeg allerede købt to perforerede masonitplader. Jeg havde set et sted, at sådan en plade blev brugt til værktøjstavle med stor succes. Forskellige ophæng sættes i hullerne og vupti, så har man en rigtig god værktøjstavle.

Problemet er nu bare, at jeg ingen steder kan finde disse ophæng. sad Jeg har ledt en del steder og søgt meget på nettet. De er ingen steder at finde. De eneste ophæng som jeg kan finde er til plader med firkantede huller.

Er der nogen der kender disse ophæng og i så fald....hvor i alverden kan de erhverves? Håber virkelig, at der er nogen som kan hjælpe mig, da jeg ellers har smidt pengene til masonitpladerne "lidt ud af vinduet".

Hilsen Rune
23 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ja de fåes naturligvis...
Men hvor er det nu lige jeg har set disse??? I et eller andet rimeligt almindeligt bygemarked og til ganske rimelige priser. Har du checket silvan, bauhaus, jem&fix, byggekram osv ?? Jeg er ret sikker på de havde disse kroge liggende i poser i et eller andet byggemarked.
Ellers må du prøve Sanistål eller KarlF....

Faktisk var mit problem det omvendte... jeg kunne ikke finde nogen der havde de perforerede masonitplader... Så min løsning blev masive plader og værktøjet hængt op på skruer og søm. Men den anden løsning er meget mere fleksibel.

Når du har fundet dem så må du gerne melde tilbage hvor... Jeg får pludselig lyst til at lave mit værktøjsophæng om :wink:

MVH Njord
Bag på pladerne skal dy også have lavet en ramme der dels giver afstand til vægen, dels giver styrke til pladen og gør det muligt at hænge den op på væggen.

Men det var du jo klar over allerede !!

MVH Njord
biggrin Tusind tak for god og fyldestgørende tilbagemelding. Min lørdag blev lige lidt bedre. Utroligt, at der ikke skal mere til for at glæde os "gør det selv" folk.

Jeg har faktisk været i en del af dem du nævner med undtagelse at de to sidste, men kiggede kun selv efter dem. Spurgte mig ikke for. Men nu har jeg fået modet og håbet tilbage, så nu ringer jeg rundt til alle dem du nævnte og så må jeg se om det ikke give pote. Nu ved jeg jo i hvert fald at de findes og stadig er i handlen.

Med hensyn til de perforerede masonitplader, så var de mærkeligt nok ret svære, at finde. Måtte i råd og dåd i Århus, hvor de så ville bestille dem hjem fra deres lager i Horsens. Det var ikke en vare som de havde på lager.

Men såfremt jeg finder dem, så melder jeg selvfølgelig lige tilbage og ja HUSK afstand...ellers føler man sig ret dum når man efter endt arbejde med sved på panden forsøger at sætte krogene i. :lol:
Har du tænkt på at ringe til Würth? De leverer værktøj, bolte, reoler og den slags til værksteder og industri.
Jeg vil vædde en juleøl på at de har dem eller ved, hvem der har disse ophæng. (Jeg har ledet et værksted, hvor vi brugte disse ophæng....). Adressen kan du finde på nettet-lidt skal du jo lave ikke...Würth er norsk, men de har afdeling i DK.

God jul

Tommy

Fremgang kommer af en positiv mental indstilling.biggrin


http://www.euroterm.dk
sad Desværre er det ikke lykkeds mig at finde de famøse ophængskroge nogen steder.

Hverken Råd og Dåd, Byggekram, Silvan, Baushaus, Sanistål, Karl F eller Würth havde dem og de vidste heller ikke hvor de kunne fåes.

Så hvis der ikke er nogen herinde der har set dem inden for det sidste år og kan fortælle mig hvor, så er jeg efterhånden ved at opgive. Bare lidt ærgerligt idet man så skal bruge en masse penge på selve tavlen. (men måske derfor at de er udgået :roll: )

Men håber da stadig at en kvik person ligger inde med oplysninger om hvordan og hvor de kan fremskaffes. I så fald, så skynd dig, at delagtiggøre os andre i din viden. :lol:
Citat fra Rune

I forbindelse med etablering af værksted har jeg allerede købt to perforerede masonitplader. Jeg havde set et sted, at sådan en plade blev brugt til værktøjstavle med stor succes. Forskellige ophæng sættes i hullerne og vupti, så har man en rigtig god værktøjstavle

Det lyder rigtig smart, og ikke mindst, som en super billig løsning. Men jeg kunne jeg godt tænke mig at spørge dig, efter at Anders har fundet frem til de kroge du efterlyser, om hulafstanden i masonitpladen passer med ophænget på krogene, altså afstanden mellem de to stykker rundjern som sættes ind i masonitpladen ?

Og... er en masonitplade stærk nok til at man kan hænge f.eks. en boremaskine op uden at masonit pladen flækker ved ophænget, eller er det "kun" til f.eks. skruetrækkere og lign. ?

Thomas

NB. Findes der i handlen perforerede masonitplader med melamin forsiden, altså som hvide masonitplader ?

Thomas
Hej Thomas og mange tak til Anje


Om afstanden passer? smile Jeg håber det meget for jeg har bestilt dem hjem via postordre fra Harald Nyborg. Er nu ret sikker på at de nok skal passe. Måske bare lidt ærgerligt, at der ikke er et større udvalg af disse ophængskroge. De har vist nok kun den ene slags hos Harald Nyborg.

Men vil da gerne lige meddele, at jeg har fundet en pakke fra NKT med 50 kroge i. Fire forskellige varianter. Fandt dem i et udstillingsvindue hos Carlsen lidt nord for Århus. Ville gerne have købt nogle flere, men de havde ikke flere i butikken. Det vidste sig at det var en gammel pakke og jeg fik så en af ekspedienterne til, at ringe til NKT. Her sagde de, at den slags kroge slet ikke blev produceret mere og at han ikke havde flere på lager. Så hvor heldig er det lige at jeg har været. :lol:

Har også haft en lagermand fra byggekram på opgaven og han måtte desværre opgive.

Men hvis man er lidt fiks så kan man vel også bøje og lave lidt om på dem fra Harald Nyborg, så de passer til det stykke værktøj som man skal have hængt op.

Masonitpladen kan sagtens holde til en boremaskine og det der er tungere. Styrken er på ingen måde et problem sålænge, at der ikke er alt for langt mellem de brædder som støtter pladen.

Hvorvidt man kan få masonitpladerne med hvid melamin forside skal jeg lade være usagt. Er aldrig nogensinde stødt på dem og tror ikke de findes. Men jeg ved det ikke. Ellers kan du da også bare male den selv.

Men held og lykke hvis du kaster dig ud i projektet og jeg kan godt love dig, at du får en super god, billig og særdeles fleksibel værktøjstavle. Det er bare noget der virker. 8)
Der er yderligere 13 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også