Stauder ideer

LDSerne er åbenbart ved at gå julekolde, så her er der en opgave som jeg har spekuleret på i et stykke tid og godt kunne bruge noget feed-back på.

I forbindelse med et større baghaveprojekt har jeg fået noget plads tilovers ude foran mine soveværelsesvinduer. Der havde jeg tænkt at der skulle være 9 små kvardratiske bede 80x80 cm med med fliser imellem og en hæk omkring. Der skulle så gerne være nogle stauder i bedene, en slags i hvert bed af gangen, som så afløste hinanden i løbet af året.

Der vil være halvskygget på de mest åbne og skygge i de bede der ligger nærmest hækken. Til gengæld er der næsten perfekt læ.
Jorden er sandet muldjord, lidt til den sure side, men i sådan nogle små bede er det jo ikke noget problem at skifte jorden ud.
Jeg er lidt småøkologisk så de skal helst kunne gro uden alt for meget kunstgødning og gift.

Det er ikke meningen at jeg vil tilbringe hver sommer resten af mit liv med at luge stauder, så de skal kunne dække effektivt så ukrudtet ikke kan komme op. Men jeg er godt klar over at der skal nusses om dem en gang i mellem.

F.eks har jeg gode erfaringer fra et andet stauderbed hvor der er krokus om foråret, der afløses af tulipaner, som så overtages af høstanemoner. Pænt det meste af året, og ikke nogen lugning af betydning i de 5 år jeg har haft det.

Jeg kan også en anden kombination: Haselurt, med vintergækker og påskeliljer. Den er der heller ikke mange problemer med, den er bare ikke så interessant fra juni til februar, nærmest bare grønt.

Jeg kan enormt godt lide de små iris der kommer om foråret, men de trives ikke så godt her, så i et af bedene har jeg tænkt at der skulle være noget mere kalkfoldigt grusjord som de holder af, men hvad skal der så gro efter dem i det bed?

Farverne er der ikke rigtig nogen begrænsning på, da arealet er helt afskåret fra haven, men resten er hvid, lyserød og blålilla med nogle enkelte gule hist og her.

Nå... hvad siger I så? Kan jeg få nogle af jeres bedste ideer?

Green

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jada. Især hvis du venter til januar/februar, hvor katalogerne med havefristelserne begynder at få de ti grønne tommelfingre til at klø i den grad :lol:

Lige nu må du nøjes med dem i lidt mindre målestok.

Er der noget, jeg gerne ville have i bedene nu, så er det juleroser. De var måske en mulighed i nærheden af hækken.

Dorthea liljer kan jeg ikke undvære om foråret. Her gror de både i skygge og sol.

Akelejer fåes i mange farver. I år har jeg frøformeret nogle, som ovenikøbet skulle dufte! Dem glæder jeg mig enormt til i det nye år.

Og jeg ved godt, at det næste ikke er stauder... Men efter flere år uden den ringeste interesse for solsikker, er jeg de seneste år faldet pladask for dværgsolsikker. Det er vitterlig små varme sole, selv i en regnvejrssommer...
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis