Varme/kølings problem

Min Fiat Punto, årgang 99 (gl. model) laver følgende nummer:

Varmen/cirkulationen slår fra med det resultat at der ingen varme kommer i kabinen, men endnu værre er det, at temperaturen når kogepunktet på måleren, så når den nærmer sig det røde felt, tør jeg ikke køre længere.

Den mangler ikke vand. Vi udskiftede termostaten i søndags - det hjalp ikke. Så fik vi et råd om at det kunne skyldes "luft i systemet" og havde slangen til radiatoren af og udluftede systemet denne vej indtil der kom vand. Det hjalp - indtil i går aftes, så startede det forfra - ingen varme i kabinen og temperaturmåleren op i det røde felt igen.

Er der mulighed for at udlufte systemet andre steder, f.eks er der en udlufningsmulighed til karburatoren e.a., eller kan der være noget helt andet galt, pumpen f.eks.

Da jeg er meget afhængig af bilen, og pt højst kan køre 10 km ad gangen før den må "hvile 15-20 minutter" for afkøling, håber jeg der er nogen der kan give os et råd lynhurtigt.
På forhånd TAK

Hilsen Hende
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har lige haft nøjagtigt samme problem med en Renault 5.
Det endte med et skævt topstykke, det blev planslebet, og der har efterfølgende ikke været noget galt.

Lad være med at køre mere i bilen indtil problemet er løst, da det bare forværrer situationen.

Mvh. Carsten
Kære Carsten

Mange TAK for dit svar som muligvis er løsningen, men det lyder nu så voldsomt med topstykket og den har jo lige virket i 2 dage efter "udluftningen" i søndags.

Så er der nogen, der har andre løsningsforslag vi kan prøve først inden jeg sender den på værksted, hører jeg meget gerne fra jer.

Hende
Det kan jo skyldes, at du ikke har fået alt luft ud af systemet - du skal finde det absolut højeste punkt i kølesystemet (typisk i nærheden af varmeapparatet) - der sidder typisk en lille luftskrue. Jeg behøver vel ikke spørge, om du toppede op med kølevædske, efter du havde luftet ud?
Er der luft i systemet, kan vandet muligvis slet ikke cirkulere (eller cirkulationen nedsættes væsentligt), hvorved bilen overopheder.

Hvis den laver luft, kan det skyldes en revne i blokken eller i toppakningen, som lukker luft ud i kølesystemet. Dette bør du kunne se ved at se, om der er luft i slangen op til kølevædskebeholderen (ved ikke, om det er muligt på en Punto!).

Du kan måske - skriver MÅSKE - løse problemet midlertidig ved at løsne dækslet på kølevædskebeholderen så meget, at luft lige kan passere. Det virkede over 120.000 km på min Jetta Diesel (det var ikke motoren, der dræbte den....). Nå ja, det kan også være, at ventilen i dækslet slet ikke virker.
Får du ikke fundet en løsning snart, så få den lige omkring en mekaniker - det kan blive en dyr fornøjelse at lege for meget!
Held og lykke med løsningen.

Mvh.

Jan R.
Jeg er ked af det, for jeg tror ikke, der er andre muligheder, for sådan som du har beskrevet problemet, er nøjagtig sådan som det var for mig, og det er i dugfrisk erindring, da jeg hentede bilen fra rep. i torsdags.

Ingen varme i kabinen er første tegn på at der er noget galt, især hvis der er vand på, og den er udluftet. Som jeg har nævnt, jeg kunne ligeså godt ha' skrevet dit indlæg.

Mvh. Carsten
Citat fra Carsten Weye

Jeg er ked af det, for jeg tror ikke, der er andre muligheder, for sådan som du har beskrevet problemet, er nøjagtig sådan som det var for mig, og det er i dugfrisk erindring, da jeg hentede bilen fra rep. i torsdags.

Ingen varme i kabinen er første tegn på at der er noget galt, især hvis der er vand på, og den er udluftet. Som jeg har nævnt, jeg kunne ligeså godt ha' skrevet dit indlæg.

Mvh. Carsten


Tak begge to for svar. Jeg kører bilen på værksted nu, for det lyder ikke til vi (min ven) selv kan klare det......... ærgerligt.

Med venlig hilsen
Hende
Annonce
Da varmeapparatet ikke virker, er der ikke cirkulation i køler/varmeanlægget. Det må altså være luft eller anden blokering et sted. Blot en konstatering, jeg ved det ikke er svar nok. sad

Tommy

Fremgang kommer af en positiv mental indstilling.biggrin


http://www.euroterm.dk
Så endte Punto'en hos mekanikeren, og desværre var toppakningen røget, så med den regning jeg kan forvente ved afhentningen, røg min jul også, men så kan jeg vel køre en tur juleaften i Punto'en og se på de andres juletræer sad

Men, I skal have mange TAK for al jeres hjælpsomhed og til Jan som gav så gode input vil jeg lige tilføje, at udover den skrue du nævner der sidder højt - ved varmeapparatet, sidder der også en skrue nede ved køleren, hvor man også skal lufte ud. Det vidste min ven ikke, så her luftede vi ikke ud, og det betød, at der stadig var masser af luft i systemet, som har snydt mig mht vandstanden.

Ja, ja det kan blive dyrt at spare at sende bilen til jævnlig service, for der var det formodentlig blevet opdaget, men man tror man kan så meget selv, når nu man er en gør-det-selv'er på mange andre fronter.
(Er pt ved at bygge sommerhus selv - med vennens hjælp - og det går da heldigvis godt biggrin )
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis