samling af loftslister på loft til kip

Jeg skal have sat loftslister op, men er blevet i tvivl om hvordan jeg finder ud af vinklen på enderne af listerne, således at der kommer pæne samlinger mellem de lister der kommer langs loft til kip og de lister der løber vandret henholdsvis på laveste/højeste sted af loft. Er der nogen, der kan hjælpe mig med en teknik til at finde den rette vinkel til samling?

På forhånd mange tak for hjælpen
20 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Anne,

Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår dit problem.

Er det at finde vinklen mellem de to flader og derefter regne ud hvilken vinkel listerne skal saves i?

TS
Hej Sørensen

Tak for svar. Jeg var ved at blive lidt desperat efter et svar :-) og overvejede også om jeg, i et forsøg på at skrive kort, har gjort det svært at forstå, hvad der egentlig er problemet.

Sagen er, at jeg har revet al indmaden ud af et kolonihavehus og derefter sat henholdsvis nyt loft og nye vægge op. Mellem de to flader ønsker jeg nu at sætte en pynteliste. Og du har ret, mit problem er, at jeg ikke kan finde ud af hvordan jeg bedst muligt får fundet den vinkel listerne skal skæres i, således at jeg får en pæn samling i hjørnerne. Det ville ikke være svært, hvis alle lister var vandrette, men fordi den ene liste går skråt langs loftet til kip og den anden er vandret, kan jeg ikke finde ud af at finde den rette og pæne måde at samle listerne. Kan du - eller nogle andre - hjælpe mig på vej??

Mange hilsener

Anne
Jamen, såskal listen jo bare saves på den ene side i samme vinkel som der er mellem loft og væg... eller har jeg stadig ikke forstået dit problem?

TS
Hvis jeg gør som du foreslår, så ender jeg - så vidt jeg kan se - med en samling, hvor den ene liste støder op til siden af den anden. Men da listerne ikke er firkantede, men har en profilering/buede på den side der vender ud mod værelset (jeg kan ikke huske hvad den rette betegnelse for disse lister er), så bliver en samling, der bare støder op mod den næste ikke særlig pæn. Derfor havde jeg en ambition om at save listerne til i vinkel/smig sådan at man 'ikke kan se' samlingen.

Hvis listerne havde været vandrette, så havde enderne af listerne skulle skæres i en vinkel på 45 grader. Men kombinationen af den skrå vinkel langs loftkant til kip og så vinkel til samling med en vandret liste må give en helt anden vinkel. Udregning af denne nye vinkel er det, der giver mig kvaler.

Jeg ved godt, at min forklaring måske kan synes uklar, men det er altså temmelig svært at forklare uden mulighed for at lægge en tegning ved.... Håber du/I alligevel forstår mine kvaler og kan hjælpe?!

Mange hilsener

Anne
Jeg forstår problemet som, at den ene liste dækker overgangen fra den lodrette væg til det skrå loft, den anden dækker overgangen fra lodret gavl til skrå loft, samt måske en langsgående helt i kip.
Lidt afhængig af listetype tror jeg jeg ville montere den vandrette først, og derefter skære enden af "gavllisten" i passende smig i begge ender.
Eller måske misforstår jeg...

dagj
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Ups, der var vist noget, der krydsede...
Hvis man lægger to lister over hinanden i den rette vinkel, skal snittet jo være fra de to kanters skæringspunkter i den ene side til de modstående kanters skæringspunkt i den anden side. Så bliver samlingen tæt, også selvom det f.eks. er to lister i forskellig bredde.
.....
dagj
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Ups, nu er det vist mig, der ikke forstår dig, dagj!? Vil du forklare det en gang til for Prins Knud/'Prinsesse Pilfinger'?!

Anne
Hej Anne.

Er der kun lister langs loftet (vandret) eller er der også lister hvor vægge mødes (lodrette)?

Hvis der kun er lister langs loftet, så er det bare at skære den i halvdelen af vinklen på hjørnet. Altså 90 = 45 grader.

Men prøver du også at få en lodret (væg-væg) til at mødes med (loft-væg), så har du et problem, for det bliver nok aldrig pænt. For så skal du have 2 vinkler på hver ende.

Tror du skal i gang med fotografiapparatet, og vise os nogle billeder...

Mvh
ThomasB
Kære Thomas

Nej, mit problem er nemlig at det ikke kun er vandrette lister, selvom det alene er lister mellem væg og loft. Mit problem er dog at disse lister ikke alle er vandrette, men at to ud af fire går på skrå fordi de følger loftkant til kip og to er vandrette hhv. på øverste/nederste del af det skrå loft. Og samling af disse skrå sider med de vandrette er det, der skaber mig problemer.

Jeg vil gerne se om jeg kan bidrage med billeder, men da jeg ikke selv ligger inde med digitalt kamera eller scanner kan det godt komme til at tage noget tid, før jeg har skaffet mig adgang til disse remedier og viderelevering til dette forum af 'hjælpende hoveder'.

Hvis der er nogen som helst som forstår mit problem og måske endda har en løsning på det, så hører jeg selvfølgelig rigtig gerne.

:-) Anne
Desværre Anne, jeg forstår stadig ikke problemet, du taler om vandrette liste på skrå lofter??

Jeg er ret sikker på, der er en nem løsning, men det kræver jo at man forstår hvad det er, du skal have lavet!

Mvh

TS

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af Sørensen (den 25-09-2002).]
Der er yderligere 10 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis