De seneste uger har jeg ikke kunnet afse tid til haven. En på mange måder travl tid ligger forude, så jeg ser allerede nu planer og drømme blive udsat til næste år...
Men ikke alt er "gråd og længsel". Haven lå idag i den stadigt lavere efterårssol med de spændende skygger kastet af beplantning. Og der duftede af efterår!
I det alt for lange græs var mange områder med forskellige gyldne svampe, som sikkert er dukket op fra rådnende rødder fra det gamle æbletræ, som blev fældet for 6 år siden. Nu er der kun stubben, som danner dekoration istedet for at bære æblekronen, som skyggede for stuen og tog lyset fra græsset, som i sensommeren dækkedes af nedfaldsæbler omsværmet af høstarrige hvepse. Jo jeg holder bestemt mere af svampene, omend jeg ikke aner, hvad de hedder.
Det slog mig også, hvor godt min forsømte havebænk faldt ind i efteråret, som jo netop er forfald. Inden naturen for alvor trækker sig tilbage til dvalen, leverer den en sand gylden farvelade af nedfaldende løv - også på min bænk
Og jeg tænker hvert år med fryd på, hvordan regnormene nu kan trække alle bladene ned i jorden og holde ædegilde og lave "kompost". Kun der, hvor bladene er til fare for helbredet skufles de væk.
Plænen blev slået og den duftede rigtig saftig. Nok er græsslåning lidt af en pligt sommeren igennem. Men forår og efterår er den nu ganske særlig. I april kribler det efter at trække i snoren og få gjort kål på alle de uens længder, som ikke lod sig tæmme, før det blev for vådt. Og netop nu er der en vis spænding i, hvornår det er sidste gang for i år :lol:
Pralbønnernes bælge begynder nu at visne og jeg begyndte at tage de flotte bønnefrø ud. Ligesom jeg også fik samlet frø fra Landløberen. De ligger nu og tørrer herinde. Så må vi se, om de kan bruges næste år til såning. Ærteblomsterne i blomsterkasserne blev brutalt fjernet og erstattet af lilla strandasters (tror jeg, de hedder). De faldt godt ind i tonen med resterne af roser, som dog ser lidt miserable ud nu. Men mine hvide hængepetunia og hængepelargonia har ikke været mere frodige end nu. Forhåbentlig når jeg i tide at tage stiklinger til mit forsøg med sparepæreplantelys i vinter.
Og netop idag skulle jeg ikke løbe "mellem dråberne" og i strid blæst. Tværtimod blev al denne efterårsidyl ledsaget af lærken, som sang på sidste vers over marken.
Tåbeligt og ufornuftigt er det, men jeg glæder mig (som vanligt) allerede som et lille barn til de første snefnug - også selvom jeg selv skal rydde sneen væk :lol: :lol: :lol: