maling af skifer eternittag

Hej

Taget på vores nyligt købte hus er skifer eternit fra 1961, og jeg har i tidligere tråde set forskellige holdninger til, om det kan betale sig at få malet sit tag. Såvidt jeg kan vurdere, så er den overvejende holdning, at det kan godt betale sig.

Er I nogle, som har erfaringer gode/dårlige med professionel afrensning og maling?

Kristian
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
biggrin Vi fik sidste år afrenset og malet vores tag (Høj rejsning). Taget er alm bølgeeternit på 220 kvm. fra 1971
Jeg fik et godkendt firma fra Korsør til at lave arbejdet. Gutten der udførte selve arbejdet var utrolig omhyggelig. Firmaet har givet 5 års skriftlig garanti på holbarheden.
Nu er det over 1 år siden og taget ser stadig ud som "nyt" stadigvæk. Firmaet gav et tilbud på 100 kr. pr. kvm. inc. moms Det blev 22.000 kr. men et nyt tag ville løbe op i over 100.000 kr. Så vi kan få malet mange gange + at tagpladerne er bedre, end dem man får nu om dage

Firmaet har her for godt 14 dage siden været ude og afrense og behandle 90 kvm tag på vores sommerhus og give det algefjerner til 35 kr pr. kvm. Så maler vi det selv en dag med god sol.

Jeg kan kun anbefale at få malet sit tag frem for at udskifte - Øhh... det er vel også lidt økologisk :oops:

m.v.h. N.G. Larsen
Hej

Med de erfaringer jeg har vil jeg sætte et spørgsmålstegn ved maling at tage med eternitskifre.
Ved tage af den alder er der stor sandsynlighed for at kitten imelem de enkelte skifre har løsnet sig flere steder, og en afrensning kan muligvis forværre disse utætheder. Er et skifertag først utæt kan den ikke tætnes med garanti.
Husk at det trods alt er et ældre tag med få års restlevetid.

Overvej i stedet at renovere med enten tagpap eller stålpladetegl oven på det eksisterende skifertag.
Det kommer jo meget an på tagets hældning, hvor stor restlevetiden er - jo større hældning, jo længere er tagets samlede levetid (alt andet lige). Umiddelbart vil jeg give Orla ret - gamle eternitskifre har det med at løsne sig og ligge "dårligt". Men er tagets hældning relativ stejl, vil enkelte utætheder være ligegyldige mht. slagregn, fygesne etc.

Men når det er sagt - hvis du ellers har lysten, så gør det selv. Resultatet kan nemt komme på højde med den professionelle - og så kan du spare forskelsbeløbet op til det nye tag. Jeg har kun positive erfaringer med selv at gøre det (algebehandling, manuel afrensning (mere skånsom), male med pensel).

Mvh.

Jan R.
Jeg har for år tilbage, stået i samme dilemma som du. Med et hus af nogenlunde samme årgang, som nu er blevet totalrenov. Taghældningen er ca.30 grader. Jeg valgte, THE HARD WAY, at male, og ovenikøbet at udføre hele arbejdet selv. Dette har jeg ikke siden fortrudt. Jeg fik nogle gode råd fra en person, som selv havde været hele processen igennem, med, et efter min mening, særdeles imponerende resultat.
Arbejdsgangen var som følger; afrensning af taget med algefjerner og "blød" børste, spartel m.v. + div renseprodukter. Herefter blev enkelte pl. udskiftet og de øvrige plader efterspændt/sealet m. gummifuger. Husk kraftig rengøring ,for alger etc., i alle samlinger. Da taget nu var 100% rent og tørt, blev det behandlet med en forankringsgrunder. Pas på, jeg siger dig taget bliver glat som bare F... det næste døgn. Men når forankringsgrunderen er afbunden, er taget ekstremt let at bevæge sig rundt på. Herefter blev taget malet m en fortyndet tagmaling 1 gang.
optørring mellem hver behandling. herefter 2 gange ufortyndet overflademaling. Resultatet blev et flot og hodbart tag, som nu har holdt i 9 år uden problemer, det eneste jeg gør, for vedligehold er at sprøjte taget med husrens 1-2 gange hvert år.
Processes var lang og hård, men resultatet står mål med anstrengelserne,
matriale udgiften var kr. 3.600.- for et tag på 250 kvadratmeter.
Nu på 9.ende år står taget stadig som, efter egen mening "kønnere end nyt".

-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

@retro
Sprøjtede du - eller penslede?
Var der tale om en speciel forankringsgrunder - eller??? Hvilke produkter brugte du?
(har to tage "coming up").

Mvh.

Jan R.
Taget blev malet med pensel......
Forankringsgrunderen var en mur-forankringsgrundergrunder/ noget i retning af betonbinder, lugtede forfærdelig af lim. taget fik en let nupret overflade.
Når jeg giver taget husrens, bruges forstøversprøjte. Tager ca.1/2 time pr gang. ( OBS! hvis du har havedamsfisk, så husk for guds skyld at afdække dette med plastic, da forankringsgr. + husrensen dræber alle fisk på få sec. ) dyrt købt erfaring!.
Jeg håber dette er svar nok.

-....Kunst en noget man ikke kan, såsnart man kan, er det ikke længere nogen kunst.....-

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også