Hej alle i kloge hoveder!
Sikken en lækker hjemmeside. En ægte "Gør-det-selv for dummies"
Det her er mit første spørgsmål, og der kommer sikkert 1000 flere, da vi er i gang med en større om- og tilbygning på rendyrket gør-det-selv-niveau!
1. spørgsmål:
Vi skal til at støbe gulv i løbet af de næste par uger. Som vi kan læse alle vegne skal det bestå af et kapillarbrydende lag, et isoleringslag og et betonlag. Og der står i bl.a. SBI-anvisningerne at det skal bestå af sten eller f.eks. vasket ral. Da vi skulle bestille det hos vores "grus-leverandør" foreslog han i stedet noget materiale bestående af helt bitte små sten. Det ligner grus, men tager man en håndfuld op, er det fyldt med små sten, næsten som i strandsand. (På leveringssedlen kalder han det c/10 eller 0/10) Er det godt nok til at modvirke fugt i at trænge op? Han påstod at det var noget nyt man var begyndt at bruge, og at det var bedre, fordi det var lettere at lægge ud og stampe, og isoleringspladerne der skulle ovenpå ikke knækkede så let, som hvis det var større sten. Men tvivlen lurer, om det nu kun er fordi, det er hvad han kan levere!
Det var vist en lang forklaring! Er der nogen der kan hjælpe os??
mvh
hananja
[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af hananja (den 15-09-2002).]