Køb af hus - som dødsbo

Som 1. gangs køber af hus, vil det da være dumt at købe et hus som dødsbo (solgt af en ejendomsmægler), eller spurgt på en anden måde : Huset er vel "købt som beset" ?

I en købssituation af dødsbo, er der noget man skal være specielt opmærksom på ?

Der er tømre og murer i min familie, så der ville som sådan ikke blive noget problem med at få gennemgået et hus 'solgt som dødsbo', men det var meget rart at høre om i havde erfaringer med dette, gode som mindre gode erfaringer?

Thomas

Thomas
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
hejsa
jeg har 2 gange i mit liv købt dødbo-huse, og begge gange uden problemer , men som du skriver skal maqn være extra omhyggelig og prisen skal også afspejle at det er et dødsbo, altså et rimeligt afslag i forhold til hvad huset normalt ville loste ,
du skal være extra opmærksom omkring grunden som kan være forurenet efter tidligere brug af grunden , erhvervsgrund,
søg oplysninger hos amt og kommune angående dette

held og lykke

....god arbejdslyst..

....... g.lykke...........
Hej.

Har netop selv købt et dødsbo. Som udgangspunkt har man ganske rigtigt ikke nogen at gøre regres overfor hvis der skulle være nogle alvorlige mangler.

Men uanset hvad er det altid en god ide at tegne en ejerskifte forsikring - og den vil i givet fald gå ind og dække hvis der skulle opstå problemer som ikke er beskrevet i tilstandsrapporten. Jeg synes pengene er godt givet ud, men det er naturligvis en personlig afvejning.

Mvh.
Mugge
Mht. ejerskifteforsikringen, så er den ift. et dødsbo lidt spændende. Jvf. min advokat kan man risikere, at den ikke dækker noget som helst, fordi man forsøger at forsikre sig mod noget (dødsbo), der normalt ikke kan rejses krav mod. De juridiske detaljer kender jeg ikke, men han frarådede mig kraftigt at tegne en, da jeg købte mit (2000). Problemet da var, at der endnu ikke var domspraksis på området.

Jeg fandt en masse spændende "hjemmelavede" løsninger i vores hus (til trods for den næsten fejlfri tilstandsrapport). Min elektriker morede sig ret gevaldigt - samtidig med vi undrede os over, hvordan den byggesagkyndige kunne have overset alle disse åbenlyse fejl.

Men når det er sagt - jeg gennemgik huset alene samt havde en håndværker med på råd (til vurdering af kritiske bygningsdele som sokkel, murværk og tag) og kan positivt sige, at vi IKKE har fundet en eneste negativ overraskelse.

Men husk, når du vurderer prisen, så skal der være et vist risiko-afslag for de ting, som man ikke kan vide med sikkerhed (f.x. kloakker, skjulte fejl i el-installationer).

Mvh.

Jan R.
Citat fra Jan R.

husk, når du vurderer prisen, så skal der være et vist risiko-afslag for de ting, som man ikke kan vide med sikkerhed (f.x. kloakker, skjulte fejl i el-installationer).


Det er lidt svært at gennemskue om prisen er lidt for højt sat, men umiddelbart ser det dog rimeligt ud, dog ville det være rart at kune "snakke om prisen". Jeg har nu været ude at kigge på et dødbo, som sådan ser fornuftigt ud, dog skal der laves flere ting, prisen er sat 20% under ejendomsvurderingen, badværelset er som sådan brugbart, men meget uheldigt opdelt, så det skal total renoveres da det i tiders morgen er sat sammen af to rum, et mindre badværelse og en gang, afløbet skal flyttes (støbt gulv) så WC'et kan placeres et andet sted i rummet, mv. Hvad er jeres erfaringer med dette, badeværelset i det nævnte hus er 10-12 Kvd., men hvor mange penge - eller hvor få, kan man sættes et badeværelse i stand for, hvis går efter en mellemkvalitet, altså ikke noget skrammel, men heller ikke "super poleret", hvis der ses bort fra vask/toilet/skabe, altså de fysiske rammer med gulvvarme, rør, fliser osv. osv. ?

Noget andet er, ved køb, hvor mange penge kan det betale sig lægge i udbetaling ved køb af et hus (i procent) - min bank vil gerne låne penge ud, men hvad mener i, skal kan tro dem, eller bare få betalt så meget som muligt af på et hus ved køb med det samme, her tænkes der på ens fradrag / renter på lån / friværdi ved stor/større udbetaling, mv. ?

Thomas

Thomas
Hvis prisen er sat 20% under den offentlige vurdering, kan det da ikke være helt hen i vejret. Det er svært at sige - du må finde sammenlignelige huse i området og se hvad de står til i pris.

Mht. lån.

Selvfølgelig vil banken hellere end gerne låne dig penge ! Det er det de lever af.
Du kan få lån i realkreditinst. op til 80% af husets værdi. De sidste 20% kan du låne i banken.
Lånet i realkreditinst. er det billigste i det, det er i obligationer. P.t. er meget lave, du kan vælge lån med variable renter el. fastrente lån. Det er lidt efter om man tror renten falder el. stiger.

Banklånet er dyrere og nogen % højere end det obligationslån. Jeg vil klart anbefale at hvis du har de 20% så betal dem med det samme istedet for at låne dem. Du får ikke en renteindtægt på at pengene står i banken så stor som det koster at låne dem (vel en 6-7%). Det skulle forøvrigt kunne betale sig at shoppe lidt rundt hos de forskellige banker fsva. renterne.

Pete
Annonce
Citat fra Pete

Banklånet er dyrere og nogen % højere end det obligationslån. Jeg vil klart anbefale at hvis du har de 20% så betal dem med det samme istedet for at låne dem. Du får ikke en renteindtægt på at pengene står i banken så stor som det koster at låne dem (vel en 6-7%). Det skulle forøvrigt kunne betale sig at shoppe lidt rundt hos de forskellige banker fsva. renterne.


Tak for info. Jeg har luret lidt på hvad andre huse i området sælges til, og det er omkring 10-20% over ejendomsvurderingen.

Med det nævnte dødsbo som jeg har kigget på, er der mulighed for for at udbetale halvdelen af købsprisen, og også mere, men kan det svare sig ligge sådan et beløb ved køb? Tanken var at sætte ca. + 10-15% udaf købsprisen til at få huset op at stå igen - hvis det bliver dét hus der købes. Badeværelset bliver umiddelbart den dyrest og største omgang, som jeg dog endnu ikke helt har overblik over hvad kunne løbe op i.

Hvis man tager et tænkt eksempel, hvordan ville det se ud hvis man køber et hus kontant ?

Thomas

Thomas
Hej Thomas,

Mht. økonomi, så vil jeg anbefale dig at lave et langtidsbudget, hvor du dels tager stilling til, hvad der skal laves på huset, hvornår og ca. hvad det vil koste, dels indregner egen økonomi (incl. ferier, bilskift m.v.) og hvor meget, du løbende kan spare op til renovering.

Som udgangspunkt vil det være smart at undgå banklån/pantebrev, således du kun har et kreditforeningslån. Likviditet er en stor fordel, når du skal renovere, fordi små tillægslån er relativt dyre i oprettelse. Men da du åbenbart er meget likvid, vil banken måske være med til at give dig en stor kassekredit - og så kan det muligvis være en fordel at nedbringe gælden kraftigt fra dag 1.

Men - hvis du er til flexlån, så kan du jo ved hvert rentetilpasningstidspunkt nedbringe din gæld ekstraordinært (koster ca. 800,-) uden kurstab, hvorfor omkostningen ved at være likvid kan siges at være relativ lav (med de renter, der pt. er på flexlån).

Men basis er budgettet - det vil også glæde din bank, at du har tænkt langsigtet.

Mht. badeværelset. Afhængig af, hvor meget du kan selv, vil jeg sige mellem 40 og 100 tDKK - førstnævnte kræver, at du har alt forberedt til VVS/Kloakmester, selv fræser ind til EL og laver alt støbe og murearbejde selv.

Mvh.

Jan R.
Når man køber hus, bliver man voksen og ansvarlig og må lære at bruge sine øjne.
Man hænger på det man gør. Det er rimeligt. Man kan jo bare undersøge huset ordentligt ( som beset) inden man køber. Eller lade være.

Forsikringer har ofte en ret høj selvrisiko, jeg plejer ikke at gide tegne dem.
Og ja jeg har købt dødsbo huse.
Jeg synes det er uanstændigt at regne med at sælger forbedrer alt muligt fordi man ikke har råd til det selv.
Og ja alle mulige huse er fulde af fejl, hvis man er krakiler kan livet for sælgeren blive uhyggeligt.

Delfinen
Citat fra Jan R.

Mht. badeværelset. Afhængig af, hvor meget du kan selv, vil jeg sige mellem 40 og 100 tDKK - førstnævnte kræver, at du har alt forberedt til VVS/Kloakmester, selv fræser ind til EL og laver alt støbe og murearbejde selv.


Det lyder jo unægteligt som en del penge, har du et overblik hvordan du ville dele beløbet op i et badeværelse på ca. 10-12kvd. med en A-Z løsning, hvis det som før nævnt er "mellem løsningen" man laver, her ses bort fra skabe, toilet og vask/armatur., og at man laver så meget som muligt selv (medhjælp fra bla. min Far som er "Beton'er")

Altså gulvvarme, div. vådrumsgipsplader, vådrumssikring, klinker/fliser, støbe nyt gulv, osv...

Hvis man vil udgå at låne nogle penge i banken, hvad gør man så med kreditforeningen, kan man selv kontakte dem, eller skal der en mellemmand til ?

Thomas

Thomas
Hej Thomas.

Fuld kreditforening men nøjes med at betale en god udbetaling så du har godt med likvider at stå imod med, for der kan komme mange uforudsete udgifter i et ikke-nyt hus. Skulle du blive arbejdsløs eller langtidssyg, vil ingen pludseligt låne dig noget, og så er det godt selv at have penge på kistebunden. At du så betaler mere i rente til banken skal du opveje med, om du vil betale det som forsikring for hele tiden at have likvider nok.

Mvh. JørgenE
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis